Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kunder som Hummel og Smukfest: Aalborg-firma har succes med at gøre fremtiden lettere

Af Michael Qureshi

Af Michael Qureshi

På Dannebrogsgade ligger der en stor rå grå bygning.

I den ene del holder Fitness World til med et kæmpe skilt, så man slet ikke er i tvivl om, at her kan man træne sig hurtig og stærk i Vestbyen.

Mere diskret er naboen. Når man først har begivet sig ind af en slidt rusten dør og op på første sal, åbner der sig nærmest en Matrix-verden, som man slet ikke kunne forestille sig ud af den ydre facade.

Det er her, at det digitale bureau Combine bor. Det er nok de færreste, der ved, at hele billetsystemet til Smukfest eller indenrigstrafikken på Grønland er skabt af en Aalborg-virksomhed.

Flere store landsdækkende kæder

Hummel får også deres internationale e-handels løsning udviklet her sammen med mange andre store kunder som Sanistål, Jyske Bank og Visit Danmark.

Kunder som Hummel og Smukfest: Aalborg-firma har succes med at gøre fremtiden lettere Kunder som Hummel og Smukfest: Aalborg-firma har succes med at gøre fremtiden lettere

Combine bruger ikke mange millioner kroner på at markedsføre sig selv. De lader produkterne tale for sig selv, og derfor kommer kunderne også selv.

Virksomheden har netop rundet 50 ansatte, hvilket er et flot tal i et firma med base i Aalborg.

Combine-direktør Jakob Norgaard Mortensen er stolt over, hvor langt virksomheden er nået.

”Jeg vil tro, at vi er i Top 5 af digitale bureauer i Danmark, men for os har det aldrig været det vigtigste at være de største. I stedet vil vi være bedst til at forstå vores kunder og gøre en forskel for vores kunders forretning,” forklarer Jakob Norgaard Mortensen.

Styrer intern trafik på Grønland

Det er også ret unikt, at Aalborg-firmaet laver løsninger til intern trafik på Grønland.

”Skal man booke færge eller helikopter på Grønland, så foregår det igennem en af vores løsninger. Det er enormt fedt at være med til at skabe mobilitet på så stort et område, og man må jo sige, at vores systemer har stor indflydelse på mange menneskers hverdag,” forklarer Jakob Norgaard Mortensen.

Kunder som Hummel og Smukfest: Aalborg-firma har succes med at gøre fremtiden lettere

 

Kunder som Hummel og Smukfest: Aalborg-firma har succes med at gøre fremtiden lettere

Det hedder Combine, fordi de kombinerer mennesker og teknologi.

Det er oprindeligt en fusion af fem forskellige digitale bureauer, som alle blev samlet under Nordjyske Medier. I begyndelsen af 2016 købte tre af de ledende medarbejdere samt en ekstern investor Combine ud af Nordjyske-koncernen.

Firmaet har vokseværk

Siden har Combine fået vokseværk både med kunder og antal ansatte.

”Vores mål er at gøre tingene lettere for vores kunders brugere. Fokus er kundens oplevelse samt at vores løsningener skaber ny forretning for vores kunder.” forklarer Jakob Norgaard Mortensen.

Der er hård konkurrence om dygtige folk, der kan være med til at skabe fremtidige digitale løsninger. Men Combine har været gode til at bevare deres medarbejdere og samtidig tiltrække nye dygtige folk.

”Det er noget af det, jeg er allermest stolt over. Vi startede ud med en simpel sætning om, at vi ville være en fantastisk virksomhed at være kunde i og en fantastisk virksomhed at være medarbejder i.

Det var målet, og derfor er jeg virkelig glad for at vores medarbejdere trives her, og vi har faktisk fået medarbejdere tilbage, som tidligere har arbejdet for os,” fortæller Jakob Norgaard Mortensen.

Kunder som Hummel og Smukfest: Aalborg-firma har succes med at gøre fremtiden lettere Kunder som Hummel og Smukfest: Aalborg-firma har succes med at gøre fremtiden lettere

Men hvad så med fremtiden? Hvad kan vi forvente af en digital tidsalder fremadrettet?

”Der kommer teknologi i alting. Det bliver mere diskret og usynligt, men der vil være sensorer i alt muligt. Man vil kunne lave løsninger til alt i et rum eksempelvis eller i en by for den sags skyld, hvor det hele taler sammen.

Der kommer der behov for integration og noget styring, så det ikke bliver uhyggeligt men til gavn for os mennesker,” forklarer Combines direktør.

Han fortsætter;

”Vi har kun set en lille top af isbjerget af, hvad den informationsteknologiske revolution indeholder. De selvkørende biler, busser og lastbiler. Robotter i hjemmet og sensorer i alt. Det kommer helt sikkert også til at afføde en masse debat om, hvordan man bevarer sig selv og sit privatliv.

Vores fokus bliver selvfølgelig på at kunne gøre det hele håndgribeligt for vores kunders kunder,” slutter Jakob Norgaard Mortensen.

Du kan læse mere om Combine her

Dennis fra Ruths åbner i Aalborg: Nu afslører han konceptet og priserne

Kunder som Hummel og Smukfest: Aalborg-firma har succes med at gøre fremtiden lettere
Frederik Østeraa (tv) og Dennis Juhl åbner i det gamle Kunst & Spaghetti

Del artikel

Andre læser også