Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kulturel lørdag: Aalborg Teater live streamer Cyrano

Af Stine Kjølby Christensen

Indrømmet: Vi savner kulturen.

Vi savner en stemningsfuld koncert med vores yndlingskunstner. Vi savner at gå på museum. Og så savner vi i den grad at sætte os til rette i de røde stole i en mørk teatersal.

Der er mange ting, vi må undvære lidt endnu. Heldigvis har flere lokale aktører meldt sig på banen med nye og anderledes måder at opleve på. Én af dem er Aalborg Teater.

Aalborg Teater har nu af flere gange valgt at live streame deres stykker, sådan at publikum stadig kan få en lille bid af den kage, vi sådan hungrer efter.

I morgen er der endnu engang en klassiker på menuen, når Aalborg Teater viser deres anmelderroste Cyrano. Det er igen helt gratis at se med.

En syret kærlighedshistorie

Cyrano er en kærlighedshistorie om den sarte Roxane og den stærke Cyrano i et sitrende jazzet, poetisk og eksperimenterende sansebombardement af fysisk teater, akrobatik, lyrik og musik, befolket af skæve eksistenser i en rå og medrivende verden.

Cyrano er fra naturens side udstyret med en gigantisk næse, og derfor er han sikker på, at ingen kvinde vil kunne elske ham.

Men man kan godt forelske sig alligevel, og det gør han – i Roxane. Hun elskes desværre også af soldaten Christian, Cyranos bedste ven.

Du kan læse vores tidligere anmeldelse af Cyrano lige her.

Medvirkende

Hovedrollen i dette romantiske drama om kærlighedens mest berømte ghoaswriter spilles af Martin Ringsmose. Den skønne Roxane spilles af Bolette Nørregaard Bang.

Desuden medvirker Lars Topp Thomsen, Steffen Berenthz Eriksen, Østen Borregaard Simonsen, Jørgen W. Larsen, Ferdinand Falsen Hiis og Sebastian Aagaard-Williams.

Denne mesterlige opsætning af Cyranokan streames lørdag den 20. marts 2021 kl. 19.00 via dette link.

Del artikel

Andre læser også