Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis arrangement i Musikkens Hus: Kom til livedebat med kulturministeren

Af Stine Kjølby Christensen

Sammenhængskraften mellem sundhed og kultur er i fokus, når landets kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen, tirsdag d. 5. oktober gæster Musikkens Hus for at debattere kulturens sundhedsmæssige betydning for vores fremtid og kommende generationer.

Arrangementet er gratis for alle, du skal blot tilmelde dig via linket nederst.

Perioden med Corona har været én stor ørkenvandring for blandt andet koncertgængere, der har higet efter at blive beriget med god musik og mærke den løsslupne stemning.

Manglen på kunst og kulturelle oplevelser har samtidig igen bekræftet os i, hvor stor en rolle dette kan spille for vores trivsel og generelle livskvalitet.

Kulturens indvirkning på folkesundheden

Flere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem kultur og sundhed, og netop denne konklusion udgør omdrejningspunktet for aftenens oplæg.

Her vil Ane Halsboe-Jørgensen samt regionsrådsformand, Ulla Astman, og Ph.d. og Associate professor på Aalborg Universitet, Stine Lindahl Jacobsen, hver især diskutere blandt andet kulturens indvirkning på folkesundheden.

Som følge af tætte samarbejder på tværs af forskellige sektorer, er eksperterfaringen i Nordjylland stor, når det kommer til at dokumentere, hvordan eksempelvis musik, kunst og teater kan være med til at lindre en række lidelser, heriblandt depression.

Så spørgsmålet er, hvorfor ikke vi bruger denne viden til systematisk at udarbejde endnu mere sundhedsfremmende kulturindsatser?

Om Ane Halsboe-Jørgensen

Danmarks nyligt udnævnte kulturminister har tidligere i år besøgt Musikkens Hus, det var i forbindelse med dette års Demokratiets Genklang-festival, som fandt sted d. 5. og 6. september.

Ane Halsboe-Jørgensen blev tilbage i august udnævnt til landets nye kulturminister og overtog således posten for Joy Mogensen.

Den 38-årige minister har desuden været medlem af Socialdemokratiet siden 1998 og blev tilbage i 2011 valgt ind som folketingsmedlem i Nordjyllands Storkreds.

Program
Kl. 16.30: Dørene åbner
Kl. 17.00: Velkomst v. Lasse Rich Henningsen samt to numre af kvartet fra Aalborg Symfoniorkester
Kl. 17.10: Velkomst til debatten v. Lasse Rich Henningsen – velkomst af oplægsholdere og moderator
Kl. 17.12: Oplæg af kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen
Kl. 17.22: Oplæg af regionsrådsformand, Ulla Astman
Kl. 17.32: Oplæg af Ph.d., Associate professor, AAU Stine Lindahl Jacobsen
Kl. 17.40: Åben debat mellem de tre oplægsholdere – det er muligt at stille spørgsmål fra salen og via stream
Kl. 18.10: Tak for i dag

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Del artikel

Andre læser også