Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendte forfattere og fødevaremarked: Fuldt hus i Nordkraft i weekenden

Af Michael Qureshi
Fødevaremarkedet rykkes i den kommende weekend uden for
Fødevaremarkedet rykkes i den kommende weekend uden for

Der bliver fuldt smæk på området i og omkring Nordkraft i weekenden.

Allerede torsdag åbner den årlige litteratur-festival Ordkraft med en stor åbningsceremoni. Her overrækkes blandt andet den årlige Ordkraft-pris, som i år tilfalder Ole Rasmussen og Gorm Vølver fra satirespalten ATS.

Fra torsdag den 5. april og frem til lørdag 7. april kommer en række kendte forfattere og debatørrer på besøg i Nordkraft. Heriblandt politikeren Özlem Cekic, Leonora Christina Skov, Niels Peter Juul Larsen, Sara Omar, Lars Bom, Sarah Engell og Pelle Hvenegaard.

Sara Omar er en ny forfatterstjerne

Især Sara Omar er et utroligt spændende navn, og der vil være en forøget sikkerhed omkring hendes besøg.

Dansk-kurdiske Sara Omars roman Dødevaskeren har skrevet et nyt vigtigt kapitel i dansk litteraturhistorie.

Hvor Yahya Hassan i efteråret 2013 brød gennem lydmuren med sine vrede versalråbende digteom en opvækst i et dansk-muslimsk miljø med vold, svigt og kriminalitet, følger Sara Omar nu op med en endnu mere kras skildring af kvindeundertrykkelse og ekstremt udsat pigeliv i muslimske miljøer.

Romanen udspiller sig i Kurdistan, men har eksplicitte tråde til og ender i Danmark – og det, Sara Omar med sin roman tilbyder af nyt til dansk litteratur, er et rystende samlende indblik i de grusomheder, der dagligt finder sted i en muslimsk kvindefornedrende voldskultur.

Publikum kan også være med

“Gymnasieeleverne får deres eget digitale ordunivers og skriveværksted så de kan stand-uppe uden små søskende og sure voksne.

På Ordkraft kan alle spille med ordene. Også publikum. De kan splitte dem ad. Male dem. Råbe dem. Tatovere dem på kroppen. Vi indbyder ordjonglører af alskens slags og skaber et markedsmylder i den gamle kedelhal med optræden, musik, spørgelyst fra Gajol-gumlende publikummer og kloge ord hentet i fortune cookies, for at det hele ikke skal blive alt for dansk. Hov. Det var vist det rene danglish,” skriver Ordkraft i en pressemeddelelse.

Programmet til Ordkraft kan ses her, og der sker i den grad noget hver eneste dag.

Kendte forfattere og fødevaremarked: Fuldt hus i Nordkraft i weekenden

Hele Nordkraft tages i brug lige fra Skråen, Royal Stage, Kedelhallen til salene i Biffen.

Afvikles for første gang uden for

Ordkraft falder dog i år sammen med det populære fødevaremarked i Nordkraft. Så for første gang afvikles det uden for. Det sker på Kjellerups Torv lige uden for Nordkraft, så man kan opleve både litteratur og fødevaremarked på samme dag.

Fødevaremarkedet i Nordkraft afholdes den første lørdag i hver måned med undtagelse af januar og juni.

Som altid kan man møde en masse spændende lokale fødevareproducenter  Rosenbeck Frilandskød, Karlsen’s, Frugthaven, Adelino, Staudeengen, Jensens Frilandsgrise, Ostemanden Fra Vindblæs, Faunø, Det Sunde Slik, Naturkøkkenet og
Majssmil.

“Forhandlerne er lokale og kendte for deres produkter af høj kvalitet. De tilbyder en mangfoldighed af appetitlige smagsoplevelser – lige fra friskbagt brød, fisk, pølser og olivenolie til aroniasaft, æblemost, ost, chokolade og kaffe,” skriver de på Facebook. 

Del artikel

Andre læser også