Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt erhvervsmand med initiativ: Limfjordsbroen skal lyse op i mange farver

Af Michael Qureshi
Illustration: Jada Design Center
Illustration: Jada Design Center

Aalborg er smuk på mange måder.

Især Aalborgs Havnefront er blandt landets flotteste Havnefronts-områder.

Men nu kan det blive endnu flottere. Erhvervsmanden John Andersen har søsat initiativet “Sæt mere lys på Limfjorden”, hvor han vil have sat LED-lamper op på begge sider af Limfjordsbroen.

På den måde kan Limfjordsbroen blive et helt kunstværk om aftenen. Det er blandt andet kendt fra mange internationale storbyer.

Læs også: Nu starter Aalborg Sushi Festival: Få lækre menuer til kun 99 kr.

Ejer Skulpturparken og Prinses Juliana

John Andersen er kendt for at føre gode ideer ud i livet. Han ejer blandt andet populære Skulpturparken i Blokhus samt restaurantskibet Prinses Juliana, som ligger lige ud til Limfjordsbroen.

John Andersen startede med at oprette Facebook-gruppen “Sæt mere lys på Limfjorden”, hvor han på rekordtid har mærket stor opbakning blandt aalborgenserne. Det fortæller han til MigogAalborg.

“Der har været utrolig positiv respons på idéen og mange gode forslag.

I denne uge har jeg haft et frugtbart møde med Arne Schade, der tidligere har været med i en projektgruppe Projekt Brolys. Vi har også fået et møde i stand med Aalborg Kommune, og så må vi se, hvordan vi kan komme videre derfra,” siger John Andersen til MigogAalborg.

Aalborg i Rødt og mange andre farver

Han mener, at det vil give byens udtryk endnu mere liv, hvis farverne tilpassede forskellige begivenheder i byen.

“Farverne kunne skifte, alt efter de forskellige events i byen, f.eks. Ved “Aalborg i Rødt”, “Blå Festival” eller “Grøn By – Ren By” og så videre,” lyder det fra John Andersen.

Kendt erhvervsmand med initiativ: Limfjordsbroen skal lyse op i mange farver
Illustration: Jada Design Center

Han har blandt andet været i dialog med det firma, der hjælper med Skulpturparkens julebelysning, som er kendt i hele Nordjylland.

Desuden har han også talt med Aalborg City omkring idéen.

Det vil dog kræve støtte fra en række fonde, hvis projektet realiseres.

Giver Aalborg Kommune grønt lys til denne del, vil man dog hurtigt kunne igangsætte en ansøgning til store fonde, der ønsker at være en del af Aalborgs positive udvikling.

ANNONCE FOR DE NYE DARK NIGHT AALBORG-PLAKATER

Vi har netop lanceret en helt ny Dark Night serie med ikoniske steder i Aalborg. Læs mere og se alle plakaterne her (eller klik på et af billederne)

Kendt erhvervsmand med initiativ: Limfjordsbroen skal lyse op i mange farver

Kendt erhvervsmand med initiativ: Limfjordsbroen skal lyse op i mange farver

 

Del artikel

Andre læser også