Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lang kø til genbrugspladserne: Her kommer du hurtigst igennem

Af Stine Kjølby Christensen

Først på ugen genåbnede de lokale genbrugsstationer, og det betød selvfølgelig, at aalborgenserne nu valfartede til for at komme af med det affald, der havde hobet sig op igennem de sidste par uger.

Det er genbrugspladserne på Over Kæret, Sundsholmen, Storvorde, Nibe, Hou og Gandrup, der foreløbigt er genåbnet, og åbningstiderne er som normalt.

Siden genåbningen d. 21. marts har især køen ved Over Kæret og i Storvorde været enorm, og ventetiden har lydt på helt op til 20 minutter, før bilisterne er kommet ind på pladsen.

For at mindske både køen og ventetid forlyder rådene fra Aalborg Forsyning, at man i stedet kan overveje at køre mod pladserne i Sundsholmen, Rørdal og Nibe, hvor der pt. slet ikke forekommer kø.

Lang kø til genbrugspladserne: Her kommer du hurtigst igennem

På pladserne i Gandrup og Hou er køen på omkring 5 minutter.

Aalborg Forsyning opdaterer driften her

Følg reglerne

Derudover minder Aalborg Forsyning om, at haveaffald ikke kan afleveres i Sundsholmen og ved Over Kæret – pga. det høje antal besøgende pladserne får.

Borgere, der gerne vil aflevere haveaffald, henvises i stedet til de øvrige fire genbrugspladser – hvor køtiden altså også er begrænset.

Uanset hvilken genbrugsplads du vælger, er det vigtigt, at du følger følgende regler:

  • Kom alene – eller vær så få personer i hver bil som muligt. Lad derfor gerne børnene blive hjemme, hvis muligt
  • Hold to meters afstand til andre, og overhold alle myndighedernes anvisninger og hygiejneregler
  • Affaldssorteringen er på egen hånd på pladsen, men får du anvisninger af personalet, bedes du naturligvis følge dem til punkt og prikke
  • Medbring selv handsker, skovl og kost – disse redskaber er pt. fjernet for at minimere smitterisiko

De seks genbrugspladser vil have åbent i deres normale åbningstider, dvs. 12-20.00 for Sundsholmen og Over Kæret (10-20.00 i weekenden) og fra 12-18.00 for de fire øvrige (10-18.00 i weekenden).

Del artikel

Andre læser også