Kælderen tømmes: Vin & Vin klar med vanvittige rabatter på vin og spiritus
Gode vine til særligt gode priser.
Det er overskriften, når Vin & Vin i Aalborg de kommende dage holder kæmpe kældersalg for at få ryddet op i gamle årgange og restpartier, så der er plads til nye varer.
Der vil være mulighed for at lave en god handel ud over det sædvanlige på både vin, rom, gin, bobler og andet lækkert.
Rabatter helt op til 60 %
Det er ikke småpenge, man kan spare, når Vin & Vin de næste tre dage tilbyder kvalitetsvine til spotpriser.
“Alle rabatter ligger mellem 30-60 % og gælder for en god blanding af det hele fra butikken,” fortæller medindehaver af Vin & Vin, Troels Kamstrup, der også løfter sløret for nogle af de lækre tilbud, når kælderen skal ryddes:
“Vi har for eksempel en Barolo fra 2014, der får et ordentligt hak i tuden og er sat 50 % ned næsten til indkøbspris. Den er så populær, at tilbuddet er begrænset til maks. tre flasker pr. kunde.
Der er også meget andet godt, heriblandt en Mosel Riesling, der er banket 45 % ned, som er god, når foråret kommer.”
Er man bange for at brænde pengene af på noget, der ikke falder i ens smag, kan man godt pakke den bekymring væk.
De fleste af flaskerne er nemlig åbne, så man kan smage på stort set alle vine med enkelte undtagelser, så man ved, hvad man køber.
Ud over vin vil der også være penge at spare på spiritus i mange andre afskygninger.
Kældersalget går løs torsdag d. 30. marts kl. 9.30-17.00, fredag d. 31. marts kl. 9.30-18.00 og lørdag d. 1. april kl. 9.30-13.30.
Smag champagner fra ‘kongeårgange’
I løbet af dagene vil der også være mulighed for at smage på forskellige lækkerier af både vådt og andet godt hos vinhandlen på Vestre Allé 2 i Aalborg.
“Om torsdagen kan man få negroni, whisky og andre ting.
Fredag vil der være champagne fra to helt særlige årgange, nemlig kongeårgangen 2008 samt 1996, der også er en af det helt særlige årgange.
Nogle af de champagner vil der også være vanvittige tilbud på ned til 400 kr. pr. flaske ved køb af hele sættet,” fortæller Troels.
I Vin & Vins delikatesseafdeling, Charcuteriet NibNab, vil der om fredagen også være smagsprøver på kaviar.
Alle kældersalgets tre dage vil der også være mulighed for at benytte sig af gode tilbud på kaviar, pølse og tapas fra NibNab.
Hvad: Kældersalg hos Vin & Vin
Hvor: Vestre Allé 2, 9000 Aalborg
Hvornår: d. 30. marts til d. 1. april
Er du stor vinentusiast eller blot er på udkig efter en flaske vin eller to til en særlig lejlighed?
Ja, så er det med at smutte forbi Vin & Vin en af de kommende dage og få ekstra god værdi for pengene.
Følg med på Vin & Vins Facebookside.