Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bæredygtigt univers bag mærket: Kendt smykkedesigner har åbnet butik i Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen

I februar kunne vi annoncere, at en spændende smykkebutik var på vej til Aalborg.

Nu har den kendte smykkedesigner Julie Sandlau officielt åbnet dørene i hjertet af Aalborg på Boulevarden 8, og konceptbutikken er blevet taget rigtig godt imod af aalborgenserne.

”Vores kunder er utrolig positive.

Mange kender Julie Sandlaus brand og er glade for, at hun har valgt at åbne en butik i Aalborg,” fortæller butikschef Betina Christensen.

Den danske designer er især kendt for sine luksuriøse og elegante kollektioner, der alle er bæredygtigt produceret.

I Aalborg-afdelingen kan du udforske fire forskellige kollektioner, der rammer en bred målgruppe: Julie Sandlau Jewelry, Fine Jewelry, Wedding og ID Fine.

Hvor Wedding kollektionen – selvfølgelig – er henvendt brudepar, er ID Fine skabt med inspiration fra high street trends og henvender sig til en yngre målgruppe.

Julie Sandlau Jewelry og Fine Jewelry er enkelt og tidsløst design, som henvender sig til alle kvinder.

Fælles for alle fire kollektioner er, at de er produceret i genbrugs-ædelmetaller som guld og sølv, og at alle diamanter bærer et certifikat, som sikrer at de ikke er hentet fra konfliktzoner.

Har man brug for hjælp til at finde den rette halskæde, ring eller et par øreringe, står Betina, Simone og Frederikke klar til at guide én gennem hele smykkeuniverset.

Bæredygtigt univers bag mærket: Kendt smykkedesigner har åbnet butik i Aalborg

Skandinaviske guldsmedetraditioner i Vietnam

I sine 15 år som smykkedesigner har Julie Sandlau haft ansvarligt smykkedesign og bæredygtig produktion i højsædet.

Derfor lå det lige til højrebenet at indgå et samarbejde med DANIDA om at åbne en fabrik i Vietnams hovedstad i 2005.

DANIDA er et aktivitetsområde under Udenrigsministeriet, der bekæmper fattigdom med menneskerettigheder og økonomisk vækst.

Af de 150 ansatte på fabrikken er 100 kvinder. Alle ansatte modtager uddannelse i skandinaviske guldsmedetraditioner for at fastholde den høje kvalitet og den minimalistiske linje, og arbejdet sker under ordnede forhold ift. DANIDA procedurer.

Der er bl.a. fokus på at undervise de ansatte i menneskerettigheder, sundhed og sikkerhed.

Alle disse tiltag har vundet fabrikken titlen som den bedste arbejdsplads i Hanoi flere år i træk.

At fabrikken netop er placeret i Vietnam er ikke tilfældigt.

Under sine studier rejste Julie Sandlau meget rundt i Asien, hvor hun blev inspireret af en kinesisk plante, som sidenhen er blevet virksomhedens symbol og kendetegn.

Designerens filosofi om bæredygtighed og menneskerettigheder rammer rigtig godt ind i nutidens øgede bevidsthed om, hvilket aftryk man sætter på verden som forbruger, og Betina Christensen ser det som en af de primære grunde til, at Julie Sandlaus popularitet stadig vokser.

Bæredygtigt univers bag mærket: Kendt smykkedesigner har åbnet butik i Aalborg

Populær i Aalborg

Tilbage i februar udtalte Rasmus Rask, virksomhedens CCO, at mange fra Aalborg og byerne omkring køber fra deres webshop, og at det derfor gav rigtig god mening at åbne en ny butik i Aalborg:

“Vi kan godt lide den udvikling, Aalborg er midt i, og vi glæder os til at åbne her,” udtalte han dengang.

Nu kan man endelig springe webshoppen over og købe smykkerne direkte i butikken, som er brandets 17 butik i Danmark.

Se kollektionerne og læs mere om Julie Sandlau her.

Del artikel

Andre læser også