Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kommer tættere på kunderne: John Frandsen Aalborg flytter i kendte butikslokaler

Af Christine Luca Hornemann

John Frandsen Aalborg hjælper mange kunder videre med nye kapitler i livet, og snart er det John Frandsen Aalborg-afdelingens tur til et nyt kapitel.

Ejendomsmægler-butikken har nemlig valgt at rykke teltpælene op, og ræse mod nye lokaler på en kendt beliggenhed i Vejgaard.

De gamle lokaler, hvor historiske Racercyklen har haft forretning i 38 år på Hadsundvej, får nye beboere i april.

Fra at sende folk afsted på to hjul bliver lokalerne et sted, hvor John Frandsen Aalborg får boligdrømme til at gå i opfyldelse.

Fra Racercykel til ejendomsmæglerforretning

Det er den omvendte virkelighed for John Frandsen Aalborg, der normalt hjælper med at sælge boliger – nu modtager de selv nøglerne, og åbner meget snart.

“Vi glæder os til at åbne dørene i den nye butik i april,” fortæller Christian Løvstad, der er ejendomsmægler ved John Frandsen.

Lokalerne er blevet totalrenoveret for at få cykelværksted byttet ud med et mere hjemligt ejendomsmæglerkontor.

Der er kommet nye butiksvinduer, facade og en lounge-stue med biopejs, så kunderne altid kan bydes på en varm kop kaffe og kringle i hjemlige omgivelser.

“Vi har ledt efter nye lokaler i over et år, og var heldige at Racercyklens lokaler blev ledige.

Vi har valgt at flytte forretningen til Vejgaard for at komme tættere på vores kunder, og vi glæder os til at åbne forretningen i kendte omgivelser,” fortæller Michael Skatka, der er Afdelingsleder i John Frandsens Aalborg-butik.

Kunde-klientellet hos John Frandsen Aalborg er primært boligejere i Vejgaard og det østlige Aalborg, hvorfor det har været en prioritet at komme så tæt på dem som muligt, så kunderne altid har muligheden for at slå vejen forbi.

Vejgaard og det østlige Aalborg er hot

Aalborg Øst er en sand solskinshistorie, og kvarteret er blevet et attraktivt boligområde med lækre boliger og en masse kommende fede fællesfaciliteter.

Der er gang i både nybyggerier og renoveringer tæt på det nye supersygehus, der forventes at stå klar i ultimo 2021 – start 2022.

Snart får man også bedre offentlig transport i form af den nye BRT-bus. Noget man mærker hos John Frandsen Aalborg:

“Dét vi troede på dengang er vedvarende omkring det østlige Aalborg.

Vi ser et kæmpe potentiale i Vejgaard, Gistrup og i hele taget det østlige Aalborg.

Det er et markedsområde, vi gerne vil være markedsledende på, og ikke kun på grund af det nye supersygehus,” fortæller Christian Løvstad.

Visionen har været at skabe en rekreativ og urban bydel, hvor fællesskabet kan samles.

I Aalborg Øst er der masser af plads til mangfoldighed, hvor der et væld af aktiviteter for børnefamilier med masser af institutioner og den grønne arena ved Astrupstien.

Kommer tættere på kunderne: John Frandsen Aalborg flytter i kendte butikslokaler

Studerende kan bo tæt på Aalborg Universitet og der er plads til at bevæge sig rundt i rolige og grønne områder, og nu kan alle aldersgrupper snart kigge ind hos den lokale ejendomsmægler i Vejgaard bymidte for at søge attraktive boliger.

”Vores forretning og kultur matcher kunderne, der er betegnet som Hr. og Fru. Danmark.

Vi kan godt lide at have begge ben plantet på jorden, og vi kan byde på meget mere end blot at være den traditionelle ejendomsmægler,” fortæller Michael Skatka.

Flytningen til Vejgaard giver også foranledning til et langt større samspil med den nærmeste John Frandsen, som ligger i Klarup.

På den måde sikrer John Frandsen-kæden at være eksperter fra Vejgaard og til alt i østlig retning.

John Frandsen Aalborg kan fra april findes på Hadsundvej 61 i Vejgaard.

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen er i dag Jyllands største selvstændige ejendomsmægler med i alt 29 boligbutikker – og der er flere på vej.

Del artikel

Andre læser også