Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

ITSecurity fejrer snart 30 års-jubilæum: Glade medarbejdere skaber vækst og tilfredse kunder

Af Emil Kjær Jørgensen

Læser du et hvilket som helst jobopslag igennem, er det næsten obligatorisk, at du skal forbi et afsnit, hvor der bliver lovet guld og grønne skove om din måske kommende arbejdsplads.

Klicheerne står ofte i kø med garantier om, at du bliver en del af et dynamisk team, hvor fællesskabet vægter højest, og du bliver en del af verdens bedste arbejdsplads med den ene lukrative medarbejderfordel efter den anden.

Hos aalborgensiske ITSecurity har man valgt at sætte handling bag ordene og skabe – om ikke verdens – så hvert fald Nordjyllands bedste arbejdsplads.

Firmaet er eksperter inden for alle områder af IT-spektret med 24-timers support hele året rundt, og de er både Microsoft Certificeret Cloud leverandør, Microsoft Guld Partner og Umbraco Partner.

ITSecurity fejrer snart 30 års-jubilæum: Glade medarbejdere skaber vækst og tilfredse kunder

Målet om at skabe den bedst mulige arbejdsplads

ITSecurity kan snart fejre 30 års-jubilæum, og selvom der altid har været et stort fokus på et godt arbejdsmiljø, har man i løbet af de seneste par år gjort en ekstra indsats for at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor alle føler sig som en del af familien.

“Vi har brugt meget energi på at få identificeret vores kultur, værdier og visioner og ikke mindst finde ud af, hvordan vi løbende kan arbejde med det i hverdagen.

Alle medarbejdere er blevet involveret i processen, hvor vi på strategidage og teammøder har arbejdet os frem til, hvordan vi skaber verdens fedeste arbejdsplads, hvor kvaliteten i det arbejde vi udfører, hænger sammen med den daglige trivsel,” forklarer administrationschef Charlotte Vangsgaard.

Glade medarbejdere giver vækst og glade kunder

“Vi har haft en flot vækst de seneste tre år, og medarbejderstaben er vokset sideløbende, så vi i dag har over 30 ansatte,” fortæller IT-chef Kasper Meyer Christensen.

Vokseværket har også medført, at man er flyttet fra Strandvejen i Aalborg til nogle af byens fedeste kontorlokaler i Visionshuset ved Eternitten, hvor man i dag råder over 700 kvm.

ITSecurity fejrer snart 30 års-jubilæum: Glade medarbejdere skaber vækst og tilfredse kunder

Tillid og nærvær er vejen frem

ITSecurity bygger på kerneværdierne tillid og nærvær, som er fuldstændig fundamentalle for, at kunderne har fuld tiltro til, at ITSecurity kan løse opgaver og eventuelle problemstillinger.

“For at kunne udvise det over for vores kunder, kræver det, at vi alle kender hinanden utroligt godt.

Vi accepterer simpelthen ikke, at man ikke kan arbejde sammen.

Derfor opfodrer vi eksempelvis også vores medarbejdere til, at de kan tage ud af huset og tage en kop kaffe på en café eller spise en lækker frokost på firmaets regning.

ITSecurity fejrer snart 30 års-jubilæum: Glade medarbejdere skaber vækst og tilfredse kunder

Så kan man lære hinanden at kende, snakke om lidt andre ting, og i sidste ende vise hinanden mere tillid.” fortæller Charlotte.

I en travl og hektisk hverdag, gør ITSecurity også en dyd ud af at anerkende en bred vifte af kompetencer.

Hver måned bliver der derfor uddelt en “Månedens Trold” i kategorierne Guldtrold – som kendetegnes som hjælpsom, ansvarsfuld og en teamplayer, Humørtrold – som engagerer sig socialt og tager ansvar for, at alle føler sig godt tilpas og Troldekram – hvor udfordringer med en opgave eller et projekt har været store, og blevet løst med engagement.

ITSecurity fejrer snart 30 års-jubilæum: Glade medarbejdere skaber vækst og tilfredse kunder

Den ene medarbejderfordel efter den anden …

I løbet af året har ITSecurity indført nogle faste traditioner, hvor det gælder om at lære hinanden at kende og blive en del af ITSecurity-familien.

Det gør sig blandt andet gældende til den årlige sommerfest, hvor man senest var ude at sejle i de adrenalin-skabende RIB IT-både i Limfjorden, inden det hele sluttede af i Hou med teamhygge, lerdueskydning, teambuildingøvelser og en kold øl eller to.

Medarbejderne er også selv løbende initiativtagere til sociale events i løbet af året, og i 2020 har det både resulteret i drabelige bordfodboldturneringer og LAN-parties.

ITSecurity fejrer snart 30 års-jubilæum: Glade medarbejdere skaber vækst og tilfredse kunder

Men den gode trivsel blandt medarbejderne, følger også med ind i det daglige arbejde i hverdagen.

Det er ingen hemmelighed, at ordet “IT” ikke ligefrem rimer på en sund livsstil. Men det kan det faktisk sagtens.

“Vi sidder helt naturligt meget ned i løbet af en dag, så derfor tilbyder vi helt gratis en lang række muligheder for at få rørt kroppen.

Vi har bl.a. mulighed for at spille helt gratis Padel Tennis hos naboerne i Padel Lounge eller dyrke crossfit ved Crossfit North. Aktiviteterne bliver ind i mellem dækket ind i arbejdstiden, så man ikke kun skal bruge sin egen fritid på det,” forklarer Charlotte.

Uden mad og drikke duer medarbejderen ikke, og de ansatte hos ITSecurity kan godt vinke farvel til halvlune leverpostejsmadder med et tvivlsomt stykke agurk.

“Vi har, i mine øjne, verdens bedste kantine, hvor der virkelig er noget for enhver smag,” forklarer Kasper.

Derudover er der naturligvis gratis frugt, kaffe, te og et større udvalg af nødder i løbet af arbejdsdagen.

Men bare rolig. Der er balance i tingene.

“Vi fejrer alle vores succeser, så vi får virkelig tit bobler og kage,” siger Charlotte med et grin.

ITSecurity fejrer snart 30 års-jubilæum: Glade medarbejdere skaber vækst og tilfredse kunder

Som en del af familien fra start

Et af de nyeste medlemmer i familien er Malene Bager, der i skrivende stund har været ansat i en måned.

“Det føles som om, at jeg har været her altid. Jeg er virkelig blevet taget imod med åbne arme, og man fornemmer virkelig den her familie-følelse, som de jo taler så meget om.

I starten er man jo lidt hende den, der spørger om alt, men jeg er endnu ikke blevet mødt af én eneste sur mine.

Alle er klar til at give en hånd med, eller lige hjælpe mig med at finde den rigtige dokument på computeren,” fortæller Malene, der er digital salgs- og marketingskoordinator.

ITSecurity fejrer snart 30 års-jubilæum: Glade medarbejdere skaber vækst og tilfredse kunder

Vil du være en del af familien?

ITSecurity er løbende på jagt efter nye kompetente medarbejdere, som ønsker at være en del af familien.

“Vi rekrutterer efter, at man skal passe ind i familien.

Hvis man eksempelvis er enspænder, så passer man nok ikke ind hos os. Vi kigger på det menneskelige først, og så kan vi altid bygge de faglige kompetencer på løbende,” siger Charlotte.

ITSecurity fejrer snart 30 års-jubilæum: Glade medarbejdere skaber vækst og tilfredse kunder

Arbejdet med at få det interne arbejdsmiljø til at blive topklasse har, som skrevet, allerede lønnet sig i form af glade, eksisterende kunder, og ikke mindst nye samarbejder, som også er en stor del af den fortsættende vækst.

“Vi har naturligvis ambitioner om at blive endnu større, men vi skal vokse i det helt rigtige tempo. Vi vil aldrig glemme værdierne undervejs, og det skal altid være sådan, at kunderne kender navnet på dem, de ringer til,” fortæller Kasper.

Du kan læse mere om ITSecurity her.

Del artikel

Andre læser også