Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Inspiration til konfirmanden: Magasin afholder stort konfirmand-event fredag

Af Michael Qureshi

Magasin står igen i år klar til at hjælpe kommende konfirmander med at finde det perfekte outfit til både konfirmationsdagen og blå mandag.

I den forbindelse inviterer stormagasinet alle interesserede til inspirationsevent i morgen fredag den 7. februar fra klokken 15.00-18.00 med gode tilbud og goodiebags.

For mange unge skoleelever er konfirmationen en helt speciel begivenhed, der markerer, at man træder ind i de voksnes rækker.

Det er en dag, som mange kommende konfirmander ser frem til med stor glæde, og det hele starter for mange med at finde det helt rette outfit til dagen.

Inspiration til konfirmanden: Magasin afholder stort konfirmand-event fredag

Står klar med gode råd

Igen i år står Magasins personlige shoppere klar med gode råd til, hvilke styles man med fordel kan gå efter.

Det kan nemlig være en jungle at finde konfirmationstøjet eller sættet til blå mandag, der passer til ens personlige stil og smag. Det gør sig især gældende for pigerne, hvor der findes et hav af muligheder, og derfor har Line Gundersen gode råd til, hvad de unge konfirmander skal gå efter:

“Alt er muligt, og faktisk vælger mange i dag at kombinere en pæn kjole med et par sneakers for at skabe en god kontrast.

Nogle vælger også hvide bukser med en bluse eller flot kjole over, hvis man foretrækker et behageligt look, som stadig er stilfuldt,” fortæller Line Gundersen, som er personlig shopper hos Magasin i Aalborg.

Inspiration til konfirmanden: Magasin afholder stort konfirmand-event fredag

Populær kombi i 2020

Hun nævner ligeledes, at den hvide, klassiske farve med fordel kan styles med pastelfarver eller denim for et ungdommeligt og friskt look:

“Det er meget populært at kombinere den hvide farve med friske pastelfarver.

Denim er også populært at sammensætte med en hvid kjole, som giver et rigtig flot look. Alt i alt er mit råd at gå efter lige præcis det, man har lyst til på denne helt særlige dag,” siger Line Gundersen.

For konfirmationstøjet til drengene gør det sig også gældende, at alle muligheder er åbne.

Derfor vælger flere, ifølge Line Gundersen, et klassisk jakkesæt med et par sneaks og en t-shirt i stedet for en skjorte for netop at gøre det behageligt at iføre sig et jakkesæt for første gang.

Kom til inspirationsevent hos Magasin

Fredag den 7. februar inviterer Magasin til konfirmationsevent for kvindelige konfirmander kl. 15.00-18.00 i dameafdelingen på anden sal.

Det er gratis at deltage, og de besøgende bliver guidet af Magasins personlige shoppere i udvalget af styles til både konfirmation og blå mandag:

“Vores konfirmationsevent var en stor succes sidste år.

I samarbejde med Neo Noir præsenterer vi forskellige muligheder til konfirmanderne, så de kan finde inspiration til at vælge det helt rette outfit.

Der vil også være sjove konkurrencer og goodiebags med lækre produkter til de kommende konfirmander,” slutter Line Gundersen.

Alle deltagende får mulighed for at være med i en konkurrence om at vinde et konfirmationsoutfit fra Neo Noir.

Der er ligeledes goodiebags på højkant for alle, der køber konfirmationstøj hos Magasin.

Hvad: Konfirmand-event
Hvor: Magasin Kgs. Nytorv
Hvornår: Fredag d. 7. februar kl. 15.00-18.00
Læs mere om eventet på Magasins hjemmeside her.

Del artikel

Andre læser også