Helt unik spiseoplevelse: 10 af Nordjyllands bedste laver gourmetaften

Torsdag den 14. juni kan du opleve noget, som aldrig er sket før i Aalborg på spisefronten.
Her samles 10 af Nordjyllands allerbedste restauranter, hvor de alle laver en ret hver, så gæsterne kan smage creme de la creme fra de bedste kokke.
Restauranterne er topnavne som Tabu, Strandhotellet Blokhus, Prinses Juliana, Abstrakt, Hjorts Hotel, Applaus, Rusk, Nam, Essens, La Locanda
Det bliver en eksklusiv spiseoplevelse som man kan prale af de næste mange år. Samtidig bliver det også en gallamiddag, der er kulminationen på dette års store spiseevent NM.
Prisen er 1295 kr. Det er for en 10 retters menu fra restauranterne inklusiv 6 glas vin. Altså en ekstraordinær gourmetoplevelse til en fin pris i forhold til, hvad man får.
NM-middag i historiske rammer
Ved NM-gallamiddag fejres den nordjyske mad og de lokale nordjyske fødevarer. Der er lagt op til en festlig aften i de smukke historiske rammer i den gamle skolegård på Hobrovejens Skole, i dag Atriet på UCN Campus Hobrovej.
Det er også denne aften årets vinderretter og årets NM restaurant offentliggøres, hvor NM-restauranterne er blevet bedømt af de spisende gæsterne de to NM-dage forinden.
Der er lagt op til en helt unik smagsoplevelse denne aften. Du skal skynde dig og booke plads, for der er virkelig rift om billetterne til denne eksklusive spiseoplevelse.
Der er også fortsat ledige billetter til nogle af NM-restauranterne.
De populære spisedage kommer til at være tirsdag den 12. juni og onsdag den 13. juni. Her kan man bestille en gourmetoplevelse på en 5-retters menu for kun 500 kr. Alle retterne er lavet ud fra nordjyske råvarer hentet fra lokale producenter.
Prøv at være madanmelder for en aften
Som noget helt nyt får du som gæst også muligheden for være at madanmelder for en aften. Før middagen på restauranten får gæsterne nemlig udleveret et dommerark, hvor de skal afkrydse deres dom inden for forskellige kategorier som maden, service etc.
Du kan købe billet til følgende NM restauranter:
12 juni kl. 18.30: Tabu – Strandhotellet Blokhus – Prinses Juliana – Abstrakt – Hjorts Hotel
13 juni kl. 18.30: Applaus, Rusk, Nam, Essens, La Locanda
Vælg restaurant og køb billet til NM lige her