Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hasseris-villa fra 1919: Loppemarked i unikt dødsbo går viralt

Af Michael Qureshi

Det hører til sjældenhederne, at et loppemarked i et dødsbo går fuldstændig viralt.

Men det er tilfældet med en fuldstændig unik palævilla i Hasseris. Det er et dødsbo, som ejendomsmægler Thorkild Kristensen for ikke længe siden solgte, og derfor skal alt det oprindelige inventar fra liebhaverhjemmet ryddes.

Og rigtigt mange af tingene er i sin originale form, og man kan med garanti finde nogle helt skjulte perler mellem tingene i den 600 kvm gigantiske villa på Rafns Alle 7b.

Knap 5000 viser interesse

I weekenden både lørdag og søndag afholder virksomheden Boligstil så loppemarked i dødsboet. Selve begivenheden er stukket helt af på Facebook, og i skrivende stund har knap 5000 vist interesse for begivenheden.

Hasseris-villa fra 1919: Loppemarked i unikt dødsbo går viralt
Foto: Boligstil.dk

Anita Wodstrup Madsen fra Boligstil har også været overvældet af interessen, kan man læse under selve begivenheden;

“På grund af den helt overvældende interesse for weekendens loppemarked, skal jeg gøre opmærksom på, at huset først og fremmest er åbent for jer, der er på jagt efter gode lopper.

Huset er fantastisk og var indrettet som en tidslomme, men er nu klargjort til loppemarkedet. Rundvisning i huset er ikke en mulighed. Dele vil være lukket af under loppemarkedet, deriblandt kælderen – inkl. beskyttelsesrummet. Jeg ville da ønske, at jeg kunne have givet alle en personlig rundvisning, men min opgave er at få huset tømt.

I samråd med ejer har vi valgt at indføre entré på 20 kr. til markedet. Det er ganske enkelt for at give jer, der er på loppejagt de bedste muligheder,” skriver Anita Wodstrup Madsen på Facebook.

Alle tingene er bevaret fra gamle dage

På Thorkild Kristensens Facebook-side tager partner Jette Gudiksen på rundtur i huset, mens hun fortæller detaljer om det;

“Det er helt fantastisk, at man her i 2017, at kan gå ind i et hus fra 1919 og se at alle tingene rent faktisk bevaret her. Vi kan finde det gamle pigeværelse, der er stadig ting tilbage derfra. Se de smukke tapeter, de gamle flotte døre og den smukt udskårne trappe. Det er helt fantastisk. Du ser detaljer rundt om i huset fra en svunden tid,” siger Jette Gudiksen i videoen.

“Det her hus er opført i 1919, og man har helt sikkert gjort sig nogle tanker om, hvordan man indrettede det i og med 1. verdenskrig lige er stoppet. Det kan man også se her, for rent faktisk er der bygget en beskyttelseskælder. Det ser man ikke mange steder rundt omkring,” fortæller Jette Gudiksen.

Du kan se videoen her (det har desværre ikke været muligt at indlejre den direkte i artiklen)

Husk og følg vores nye MigogAalborg Bolig for alt om ejendomme og boliger i Aalborg

Du kan se selve begivenheden på Facebook her

Del artikel

Andre læser også