Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis fadøl og kage: Erlings Flaskebutik fejrer fødselsdag med et brag

Af Emil Kjær Jørgensen

Erlings Flaskebutik åbnede i oktober 2020, og de har siden fristet både øl-feinschmeckere og nysgerrige novicer i den hyggelige og intime butik i Gravensgade nr. 5.

Lørdag den 23. oktober holder de 1 års fødselsdagfest i de hyggelige lokaler, og der er mange gode grunde til at møde op.
Klokken 10.00 åbner dørene til gratis kage til alle, og når man er en ølbutik, så er der naturligvis øl i kagen – i form af en lækker stout.
Klokken 12.00 tænder Erlings Flaskebutik for fadølsanlægget og så er der ellers gratis fadøl til alle interesserede, så længe lager haves.
Derudover fejrer de dagen med at give hele -15 % på hele butikken.
Gratis fadøl og kage: Erlings Flaskebutik fejrer fødselsdag med et brag

Hyggelig jazz og et øl-mekka af den anden verden

Har du endnu ikke besøgt den hyggelige ølbutik i hjertet af Aalborg, så skal du se at komme afsted.

VI har før anbefalet butikken, som en del af vores Ugens Tip, og du får lige et uddrag fra vores besøg her.

Når du træder ind i øl-hulen, bliver du mødt af tonerne af jazz og en helt særlig indretning i gammeldags stil med ægte tæpper, rå tønder og en pladespiller.

Det er der egentlig ikke noget mærkeligt i, for butiksnavnet er en cadeau til medejer Casper Søgaards jazzglade farfar, Erling.

Gratis fadøl og kage: Erlings Flaskebutik fejrer fødselsdag med et brag

Butikken er virkelig et slaraffenland med øl fra hele verden og du kan stort set få fingrene i alle typer øl i butikken; lige fra sour til porter, IPA og pilsner.

Øllene er bredt repræsenteret fra eksempelvis Belgien til de helt lokale fra Bad Seed her i Nordjylland.

“Vi tør næsten godt love, at vi har noget for enhver smag.

Vi plejer at sige, at vi har en øl for alle, og faktisk også for dem, der måske tror, at de ikke kan lide øl,” fortæller Jan Fenger Christensen fra Erlings Flaskebutik, da MigogAalborg besøgte butikken en højhellig torsdag i juli.

Gratis fadøl og kage: Erlings Flaskebutik fejrer fødselsdag med et brag

Hos Erlings Flaskebutik er der naturligvis også mulighed for at modtage alt den rådgivning, man har behov for – og så er der altid gratis kaffe på kanden, hvis man trænger til en lille snak om øl.

Læs hele vores portræt af butikken her. 

Hvad: 1 års fødselsdagsfest med gratis øl og kage
Hvor: Erlings Flaskebutik, Gravensgade 5.
Hvornår: Lørdag d. 23. oktober fra kl. 10.00

Mere info lige her

Del artikel

Andre læser også