Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Prøv alt fra vandski til padel: Masser af gratis aktiviteter for studerende i byen

Af Clara Edgar Jakobsen

Efter mange måneders nedlukning og et studieliv på halvt blus, er der igen skruet op for aktiviteterne for de unge i Aalborg.

Mange nye studerende er valfartet til og skal til at lære både byen og deres medstuderende bedre at kende.

Og er du en af dem, så er der altså et fantastisk tilbud til dig.

Det kaldes for Aalborg Study Try Out.

Mulighed for at prøve det hele gratis

For de næste fem uger kan studerende på videregående uddannelser nemlig gratis få lov til at give sig i kast med Aalborgs brede foreningsliv. 

“Efter en lang tid med nedlukning og Covid-19 er vi klar til at slå dørene op til vores rige foreningsliv igen, med både nye og klassiske aktiviteter.

Det hylder vi de næste uger i Aalborg ved at give de unge studerende mulighed for at prøve hele paletten kvit og frit.

Det er nemlig vigtigt, at vi får vores mange tilbage i fællesskaber her igennem aktiviteterne,” siger Mads Duedahl, rådmand i Sundheds- og Kulturforvaltningen og fortsætter:

“Og så ved vi jo, at flere af vores nye studerende, kommer fra mange andre steder i landet.

De har måske sagt farvel til bedste venner og holdkammerater i hjembyen – dem vil vi rigtig gerne tilbyde nye fællesskaber her i byen, så de får en rigtig god studietid i byen.

Så jeg kan kun opfordre de unge til at tage deres medstuderende i hånden, og komme ud og prøve nogle af de mange aktiviteter,” lyder det fra rådmanden.

Prøv alt fra vandski til padel: Masser af gratis aktiviteter for studerende i byen

Caféhygge og saunagus

Initiativet går under navnet Study Aalborg Try Out og løber frem til uge 44, hvor der altså er lagt op til et væld af sjove oplevelser.

Man kan for eksempel få lov til at svinge kården i en omgang fægtning, kaste sig ud i bølgen blå på vandski, teste sin balance med padeltennis eller konkurrere om, hvem der er den bedste klatreabe og meget, meget mere. 

I alt står 22 foreninger klar til at tage imod Aalborgs studerende med åbne arme. Og ryste-sammen oplevelser stopper ikke her. 

“Vi vil med Study Aalborg Try Out virkelig slå et slag for sammenholdet, og her er foreningslivet jo et fantastisk sted at starte, men vi går også videre end det.

Deltager man i en aktivitet får man nemlig også nogle kulturelle og sociale oplevelser med i bagagen.

Det kan være kaffebilletter til Studenterhuset eller en gratis omgang saunagus,” siger Sanne Fremlev, som er en af idemagerne bag initiativet.

Der er altså alt mulig god grund til at tage sine medstuderende under armen og svinge forbi foreningerne i den kommende tid.

Prøv alt fra vandski til padel: Masser af gratis aktiviteter for studerende i byen

Alle kan være med

Alle aktiviteterne er gratis, og man kan frit vælge, om man vil prøve en aktivitet flere gange, eller tage på en tour-de-chambre i disciplinerne.

Alle tilbud er tilpasset, så man både kan få noget ud af oplevelsen som nybegynder og hvis man har en portion erfaring.

Målet er nemlig primært at styrke det sociale og vække en nysgerrighed. 

“Vi vil jo først og fremmest give de hårdt prøvede unge mennesker noget at være fælles om.

Derfor har vi i samarbejde med foreningerne stykket aktiviteterne sammen, så alle kan være med og have det sjovt med sporten, som jo bare giver så meget godt både fysisk, psykisk og for sammenholdet,” siger Sanne Fremlev.

Mange aktiviteter dukker man bare op til, men der er også nogle, som har begrænset kapacitet, og som derfor kræver tilmelding. Her kan det være en god ide at være en smule vaks og få skrevet sig op, hvis studiegruppen skal på tur.

Men det kan nåes endnu

“Man kan altså sagtens nå at være med,”siger Sanne Fremlev.

Du kan se listen over de forskellige discipliner og tilmelde dig her 

Del artikel

Andre læser også