Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Halv pris til børnene: FUSION forkæler familierne i efterårsferien

Af Frederikke Hougaard Hansen

Hvert år sørger FUSION for at forkæle deres gæster lidt ekstra i efterårsferien, så det kan blive en endnu større fornøjelse at tage ud at spise.

I år, fra mandag til torsdag i efterårsferien, tilbyder FUSION sushi og gourmet for hele familien til fordelagtige priser.

Den internationalt omfavnende restaurant befinder sig i toppen af kategorien ”Aalborgs bedste restauranter”, og fik tidligere i år en rosende anmeldelse af Gastromand, som kan læses her.

Halv pris til børnene

FUSION er som bekendt ikke nogen typisk familierestaurant, men den opfattelse vil Le Chung, der er eventkoordinator, vende op og ned på i efterårsferien.

Her bliver det nemlig ekstra sjovt at invitere børnene med på en gourmetoplevelse, da der vil være helt ekstraordinære tilbud at hente til familiens mindste.  

Halv pris til børnene: FUSION forkæler familierne i efterårsferien

Halv pris til børnene: FUSION forkæler familierne i efterårsferien

”Rigtigt mange børn går op i god mad og elsker at gå på restauranter nu om dage, men det kan være dyrt for en børnefamilie på for eksempel fire at tage ud at spise.

Ved at tilbyde halv pris til børnene håber vi, at flere børnefamilier vil komme og prøve vores mad og opleve stemningen i restauranten,” fortæller Le. 

Tilbuddet gælder for børn under 10 år på samtlige menuer og retter fra menukortet.

Vild med sushi?

I efterårsferien kan du spare stort på FUSIONs Sushi Deluxe Menu for to personer. Prisen i efterårsferien vil være 355,- (normalpris kr. 475,-)

Halv pris til børnene: FUSION forkæler familierne i efterårsferien
Fusion

Menuen består af 30 stk. blandede sushi med nigiri, maki og uramaki i forskellige varianter og smag.

”Denne menu er meget populær hos f.eks. kærestepar og venindepar, da den giver dem mulighed for at smage på forskellige slags sushi, og så bliver man mæt på en god måde,” siger Le.

Kickstart efterårsferien med frokostbuffet

Alle lørdage i ulige uger disker FUSION op med en stor gourmet-frokostbuffet, og efterårsferien er selvfølgelig ingen undtagelse.

Derfor kan du den 13. oktober fra kl. 12 – 15 kickstarte din ferie med en god omgang selvforkælelse i form af sushi, varme retter og lidt til den søde tand.

Halv pris til børnene: FUSION forkæler familierne i efterårsferien

Prisen er 295,- (195,- for børn under 10 år)

Frokostbuffeten er en kæmpe succes, og man skal være hurtig, hvis man vil sikre sig en plads til på lørdag.

”I starten serverede vi frokostbuffet en gang om måneden, men det var for lidt, for der var hurtigt udsolgt hver gang, og nogle måtte endda komme på venteliste.

Derfor har vi udvidet til to gange om måneden,” siger Le.

FUSIONs koncept med et mix af nationaliteter og alsidige retter i en gastronomisk symfoni lægger op til fornyelse. Frokostbuffeten var tænkt som en fornyelse til den almindelige frokostservering.

Aalborgs bedste beliggenhed

Udover at befinde sig i toppen rent kvalitetsmæssigt, kan FUSION også prale af beliggenheden.

Halv pris til børnene: FUSION forkæler familierne i efterårsferien

“Udover vores gode mad og dygtige personale, synes vi, at vi har én af Aalborgs bedste beliggenheder med en flot udsigt. Vi får tit at vide, at FUSION har et internationalt snit over sig,” fortæller Le og tilføjer:

”Vores kerneværdier er, at vores mad skal være af en god kvalitet, at det skal være en helhedsoplevelse for gæsterne, og at give gæsterne en god, ny oplevelse hver gang, de besøger os.”

Efterårstilbuddene er gældende fra mandag til torsdag i efterårsferien. 

Del artikel

Andre læser også