Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fristende julenyhed: Guf & Kugler klar med honningkage-is

Af Emil Kjær Jørgensen

Om du vil det eller ej: Julen er lige om hjørnet.

På fredag inviterer Salling hele byen til lystænding af de funklende julelys på stormagasinets kæmpemæssige facade, fredag d. 15. november åbner julemarkedet på Gammeltorv og dagen efter ankommer Julemanden traditionen tro til Honnørkajen.

Men julegaverne til aalborgenserne stopper bestemt ikke der.

For igen i år er Søster Guf og Ismutter gået helt juleamok i Guf & Kugler i Slotsgade, hvor julen bestemt ikke er noget, der bliver negligeret.

Selvom kalenderen kun siger slut-oktober, bugner butikken allerede af julepynt og julestemning; både i og uden for isbaren.

Honningkage-himlen

Den helt store nyhed i juledisken i år er Honningkage-is, som de to søstre har tryllet frem sammen med ismageren fra Kastbergs.

“Den er ikke til at holde (honning)snitterne fra,” fortæller en begejstret Ismutter bag isdisken.

Derfor fik de to smagstestere fra redaktionen heldigvis også en kugle hver, så der ikke blev kamp om den første bid.

Fristende julenyhed: Guf & Kugler klar med honningkage-is

Vi må (endnu engang) konstatere, at de energiske is-søstre har styr på, hvad julen skal smage af.

Isen smager lige som den skal – nemlig af masser af honningkage, hvor der helt tydeligt er store stykker af den geniale kage i isen.

Derudover har isen fået selskab af lidt ekstra abrikos-kompot og mørk Callebaut-chokolade … den eneste bismag vi kunne fornemme, var lysten til endnu en bid.

Fristende julenyhed: Guf & Kugler klar med honningkage-is

Risalamande-is og MarcipangrIS

Men der er heldigvis også stadig plads i isbaren til nogle af de “gamle” klassikere, som vi blev præsenteret for sidste år.

Kanel er julens krydderi nummer ét, og den fortjener selvfølgelig også sin helt egen is – lavet på vaniljeis fra Ryå og (surprise) kanel.

Softice-maskinen er desuden blevet fyldt på med den helt særlige jule-softice fra Ryå: Chokolade med Orange. Den bringer minderne tilbage til Toms legendariske Orangegrene.

Fristende julenyhed: Guf & Kugler klar med honningkage-is

Isen kan selvfølgelig nydes som den er – eller blive akkompagneret på fineste vis af en belgisk vaffel.

Fra næste uge bliver isdisken også fyldt med nogle af de helt store jule-sællerter fra sidste år:

Guf & Kuglers bud på risalamande hedder Cherry Christmas og består af den bedste is fra Kastberg: lavet på økologisk fløde og mælk. Den er tilsat mandelsplinter, mandelessens og Amerena kirsebær.

Den får selskab af MarcipangrIS, der smager som et forkælet marcipanbrød – rå marcipan, økologisk callebaut chokolade og ikke mindst masser af fløde.

Is med procenter

Ingen jul uden alkohol og du kan også få krydret din yndlingsshake med lidt procenter, hvis du virkelig skal have varmen i den kommende tid.

Vi fik lov at smage deres juleshake med solbær og rom – og der gik ikke længe før man kunne høre den triste lyd af et sugerør, der desperat leder efter mere af det flydende guld; den smager som flydende Kæmpe Eskimo!

Stik os bare 10 af dem til næste julefrokost.

Fristende julenyhed: Guf & Kugler klar med honningkage-is

Udover julenyhederne har Guf&Kugler også kreeret deres version af klassikeren Gåsebryst; den består af marcipan, linsebund crumble og sveskekompot.

“Vi er opvokset med det sønderjyske kagebord, så vi er meget spændte på, hvordan aalborgenserne tager imod den. Den nydes bedst med en god kop kaffe til,” fortæller Ismuttter.

Guf&Kugler har åbent helt frem til 19. december.

Del artikel

Andre læser også