Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Forbudt for børn: Kom til spændende foredrag om retsmedicin og drab

Af Emil Kjær Jørgensen
Stockphoto
Stockphoto

Interessen for True crime er voldsom, og du kan finde tonsvis af både bøger, film og tv-serier om det spændende emne.

Med så meget materiale, kan det måske også være svært at vide, hvad man skal tro på?

Men bare rolig – nu kan du snart blive klogere på emnet fra en vaskeægte ekspert.

Torsdag den 2. april inviterer Asser Hedegård Thomsen nemlig til foredrag om sin dagligdag som retsmediciner, og han gennemgår de foreløbige fund i et større forskningsprojekt om drab i Danmark.

Foredraget finder sted på Trekanten her i Aalborg og billetten koster 125 kr.

Spændende, uhyggeligt og forbudt for børn

Trekanten skriver om foredraget:

“Retsmedicinske problemstillinger omtales jævnligt i forbindelse med kriminalsager og indgår ofte i bøger, film og tv-serier.

En væsentlig del af retsmedicinerens arbejde er at undersøge afdøde for at afgøre, om de er slået ihjel af en anden person. Dette er oftest ganske nemt, men kan til tider volde problemer.

Er der f.eks. tyve stiklæsioner i ryggen på en bagbundet person og ikke nogen kniv på findestedet, er det oplagt, at der er tale om drab.

Men hvad nu hvis der er en enkelt stiklæsion i brystet på en person, og kniven sidder i brystet? Så kan der i princippet være tale om alle tre unaturlige dødsmåder; ulykke, selvmord eller drab.”

Der er vist ingen tvivl om, at du kan få nysgerrigheden stillet, når Asser Hedegård Thomsen lægger vejen forbi Aalborg.

Hvad: Foredrag – Retsmedicin og drab
Hvor: Trekanten – Salen, Sebbersundvej 2A, 9220 Aalborg Ø
Hvornår: 2. april kl. 17.00

Du finder billetinfo her.

Del artikel

Andre læser også