Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Forberedelserne er i gang: Julemarkedet vender tilbage i ny udgave

Af Emil Kjær Jørgensen

Det sørme, det sandt … det er ikke helt december endnu.

Men julen nærmer sig med hastige skridt, og det kan for alvor også mærkes i midtbyen.

Gran-guirlander, julehjerter og duften af churros breder sig i byens gader, og Aalborg City er i øjeblikket i fuld gang med at sætte den flotte julebelysning op.

Men det er ikke det eneste sted, hvor der fuld gang i jule-forberedelserne.

Fredag den 19. november klokken 17.00 tændes julebelysningen helt officielt i byen, og det markerer samtidig også åbningen af årets julemarked, der i år bliver noget helt specielt.

Hvis du har gået forbi Gammeltorv har du måske allerede bemærket, at Aalborg City også er i gang med forberedelserne til årets store julemarked.

Mange af de klassiske træboder er ved at finde deres vante plads, men tingene bliver dog ikke helt som de plejer i år.

Nye hytter at se frem til

Sidste måned kunne vi løfte sløret for de nye planer for årets julemarked på Gammeltorv.

Markedet bliver bl.a. større og kommer både til at foregå på Gammeltorv og Nytorv med endnu flere boder.

Cecilie Haversen, eventkoordinator hos Aalborg City, fortæller, at aalborgenserne kan se frem til helt nye hytteholdere samt gamle kendinge.

“Vi glæder os til at byde velkommen til nye hytteholdere, som f.eks. Gløggkompagniet, der er meget populære i Tivoli i København, og Krystalhulen, der til dagligt ligger ude i Øgaden.

Ma Petite France vil også stille op med en ny bod på Nytorv,” fortæller hun og tilføjer:

“Derudover kommer Hos Linda tilbage efter at have været væk nogle år.”

Julefavoritter som Pariserhjulet og børnekarrusellen vender naturligvis også tilbage ligesom julemanden og hans nisser også vil være at finde.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.