Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Branchen står sammen: Over 50 Aalborg-restauranter er med i nyt initiativ

Af Emil Kjær Jørgensen

Vi nærmer os efterhånden den normale højsæson for årets firmajulefrokoster, men i år må vi kigge langt efter de helt store fester med julebuffet, kædedans og snaps ad libitum.

Selvom corona sætter en stopper for den stolte danske tradition, har virksomhederne i Nordjylland faktisk stadig mulighed for at at give en bid af julen til deres medarbejdere.

Aalborgs Caféer og Restauranter, der er en frivillig forsamling af 50+ restauranter i Aalborg, er nemlig klar med et nyt tiltag, der skal redde firmajulefrokosterne og få nordjyderne ud på de aalborgensiske spisesteder.

Initiativet har fået navnet “Giv en bid af julen”.

“De fleste virksomheder har i år, grundet Covid-19, udskudt eller aflyst deres årlige julefrokost – og det er brandærgerligt.

Med kampagnen ’Giv en bid af julen’ får nordjyske virksomheder mulighed for at holde julefrokosten – Corona edition,” skriver de i en pressemeddelelse.

Sådan fungerer konceptet

Giv en bid af julen gør det muligt for virksomhederne at sende deres medarbejdere afsted i mindre hold, på et valgfrit spisested og dag, da de kan indløses til og med d. 31. marts 2021 på over 50 spisesteder i Aalborg.

Julebidderne fås i fire forskellige størrelser – en julenisse, et julehjerte, en julegris og en juleglæde, som repræsenterer hver sit beløb i form af 300 kr., 500 kr., 700 kr. og 900 kr.

Du kan også give julebidderne som julegaver, så det bliver en jul med gaver til alles maver.

Du finder info om bestilling her.

Fællesskab og sammenhold er vejen frem

Afholdelse af julefrokosten er ikke blot en festlig begivenhed for virksomheden – den er også en vigtig omsætning for restaurationsbranchen, som Mikele Volpi fra restaurant SanGiovanni i Aalborg understreger her:

”Jeg kan ikke mindes, at der tidligere i Aalborg har været sådan en fællesskabsfølelse og samarbejdsvillighed blandt byens restauratører – det siger noget om situationens alvor.

Julen er jo vores højsæson og for mange, der hvor man polstrer sig til vinteren. Derfor er vores lys i tunnelen

lige nu, at erhvervslivet vil gøre brug af vores fælles initiativ og sende deres medarbejdere ud og spise i små̊ hold i stedet for den traditionelle julefrokost. Det er stadig trygt at gå ud og spise,” understreger han.

Branchen står sammen: Over 50 Aalborg-restauranter er med i nyt initiativ
Mikele Volpi fra San Giovanni

Det er trygt og sikkert at tage på restaurant

Initiativtager, Sarah Kruse fra Nordjysk Mad og Turisme, siger følgende om tiltaget:

“Det er fantastisk at vi står sammen og har samlet så mange spisesteder i Aalborg om en fælles indsats. Vi oplever et stærkt sammenhold i branchen og en stor lyst til at være kreativ og tænke ud af boksen.

Vi står alle til at gå glip af mange traditioner og vi håber, at vi igennem dette tiltag kan være med til at sprede glæde blandt virksomhederne, deres medarbejdere samt hjælpe en hårdt ramt restaurationsbranche.”

Udover erstatningen for julefrokosten, står Aalborgs Caféer og Restauranter bag kampagnen Let’s Eat Aalborg. I kampagnen opmuntrer Erhvervsminister Simon Kollerup (S) og Rådmand Mads Duedahl (V) den nordjyske befolkning til at tage ud og spise – trygt og sikkert.

Afslutningsvis minder Sarah Kruse alle spisesteder i Aalborg om, der endnu ikke er medlem i Aalborgs Caféer og Restauranter, at fællesskabet er åben for alle.

Så skulle der være nogle,spisesteder der ønsker at være med, kan man kontakte initiativtagere Sarah Kruse på 22 25 35 16 eller Mikele Volpi på 20 77 30 95.

Du kan finde mere info om Giv en bid af julen her.

Du kan følge med på Facebook lige her.

Del artikel

Andre læser også