Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fart på Aalborg-drenge: Shaping New Tomorrow åbner første butik i udlandet

Af Stine Kjølby Christensen
Arkivfoto
Arkivfoto

Efter mere end syv måneders corona-udsættelse åbner et af nyere tids hurtigst voksende danske herretøjsbrands, Shaping New Tomorrow, nu butik og hovedkontor i centrum af Hamborg.

Det sker den 17. juni, hvor de første 15 nye medarbejdere er klar til at sætter fart på Shaping New Tomorrows ambitiøse udenlandsekspansion.

Coronapandemiens aftryk på lejemarkedet i Tyskland kan samtidig sætte yderligere fart på tyske butiksudrulninger.

Der har længe været varmet op under Shaping New Tomorrows første store udenlandssatsning, men Tyskland har nu genåbnet detailhandelen, og derfor rykker den danske herretøjskomet officielt ind på en eksklusiv beliggenhed centralt i Hamborg, hvor overetagen danner rammen om virksomhedens nye, europæiske hovedkontor.

”Indrømmet, det har været en udfordrende periode og coronapandemien har i flere omgange givet os en række slag – også i forhold til vores åbning i Tyskland.

Men til gengæld er vi nu 120 procent klar til at eksekvere på vores største satsning til dato,” siger Kasper Ulrich, adm. direktør hos Shaping New Tomorrow.

Fart på Aalborg-drenge: Shaping New Tomorrow åbner første butik i udlandet
Shaping New Tomorrow Neuer Wall: v.l..r. Kasper Ulrich; Christoffer Bak; Christian Aachman

Han pointerer, at virksomheden er helt fokuseret på, at Hamborg butikken bliver en succes.

Det handler først og fremmest om Proof of Concept for Shaping New Tomorrows ekspansion i Tyskland. Men Kasper Ulrich kan også konstatere, at coronapandemien har åbnet nye, interessante muligheder.

”Priserne på de mest attraktive lejemål i centrum af de store byer er jo kommet ned i et prisleje, hvor det også begynder at blive rigtig interessant for os.

Derfor har vi selvfølgelig allerede nu flere byer på radaren, og de attraktive priser på de bedste beliggenheder kan betyde, at vi i forhold til hastigheden af nye butiksåbninger nok kommer til at være lidt mere aggressive og modige end vi egentlig havde tænkt os inden coronapandemien brød ud,” siger han.

Stærk vækst i Tyskland

Tyskland har fra start været Shaping New Tomorrows største internationale marked målt på onlinesalget, og der er løbende investeret i markedsføring, sponsorater med sportsstjerner, mv. Alene i 2020 femdoblede Shaping New Tomorrow omsætningen i Tyskland.

Derfor er åbningen af butikker i Tyskland et naturligt skridt for at udnytte synergien mellem fysisk- og onlineretail syd for grænsen – på samme måde som virksomheden har gjort med succes i Danmark.

Og bliver butikken i Hamborg en succes, så kigger virksomheden på åbninger i flere tyske byer allerede i år.

”Butikken skal vise, at den kan agere som brohoved i forhold til onlineforretningen i det tæt befolkede Hamborg.

Vi har derfor en ambition om, at butikken allerede i det første år kommer til at omsætte for 25 millioner kr. og når vi lægger onlineforretningen oven på, er det vores forventning at vi kommer til at omsætte for ca. 50 millioner kr. i Tyskland det første år,” forklarer Kasper Ulrich.

Fart på Aalborg-drenge: Shaping New Tomorrow åbner første butik i udlandet

For 2019/2020 regnskabet omsatte Shaping New Tomorrow for 210 millioner kr.

Med udgangen af september 2020 kom 61 procent af onlineomsætningen fra Danmark, mens 39 procent kom fra de internationale markeder i Tyskland, Østrig, Sverige og Holland.

Dermed har Shaping New Tomorrow i perioden oplevet en fremgang i det internationale salg på mere end 100 procent sammenlignet med sidste regnskabsår.

Del artikel

Andre læser også