MARTEC leverer helt unik HF-uddannelse: Her kan du komme til Caribien

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

Sejler tankerne om din fremtidige uddannelse også i ukendte i farvande i øjeblikket?

Så er du ikke den eneste.

Tiden er kommet, hvor fremtidens studenter skal begynde at overveje, hvordan deres kommende skoleår skal se ud.

Ifølge tal fra undervisningsministeriet søgte 74 % af eleverne fra 9. og 10. klasse ind på en gymnasial uddannelse, mens erhvervsuddannelser stod for 18,5 %.

I dag er uddannelsessystemet dog skruet sådan sammen, at du ikke behøver at vælge.

Kombiner bøgerne med bølgerne

Hos MARTEC i Frederikshavn har man sammensat en fuldstændig unik vej mod HF-studenterhuen, der foruden de obligatoriske fag kan garantere dig oplevelser for livet.

Blandt andet har eleverne mulighed for at komme med på et ca. tre måneder langt togt med Skoleskibet Danmark, der i år lægger til kaj i det Caribiske Hav.

Undervejs modtager man undervisning som vanligt – men derudover er det også elevernes ansvar (i samarbejde med besætningen) at få det store skib i sikker havn.

Den 11. marts sættes sejlet, og de 80 elever kurs mod Dominica i Caribien, hvor de skal tilbringe tre dage, før turen går videre til det solrige Bermuda.

Som elev på den treårige HF Søfart kan du altså virkelig se frem til en hverdag, hvor en del af de til tider kedelige skoledage udskiftes med maritime indslag – på både land og til vands, hvor du kan få afprøvet teori i praksis og få en masse forskellige maritime oplevelser, bl.a. et togt med Skoleskibet DANMARK eller et tilsvarende modul på land.

HF-Søfart er en anderledes og aktiv uddannelse, hvor du får studenterhue og en maritim erhvervsuddannelse på kun 3 år. Uddannelsen er adgangsgivende til alle videregående uddannelser, der kræver en gymnasial ungdomsuddannelse.

HF-Søfart er desuden et direkte springbræt til Skibsfører-, Skibsofficers– og Maskinmesteruddannelserne.

Man behøver ikke være en haj til det maritime

Caroline Muff Jensen og Troels André Larsen valgte begge at gå mod uddannelses-strømmen, da de i 2017 steg ombord på deres kommende uddannelse hos MARTEC – begge ved lidt af et tilfælde.

“Jeg havde sejlet konkurrence inden for optimistjoller, da jeg var yngre, men har ikke gjort mere ved det siden.

Jeg gik i 10. klasse i Frederikshavn, da jeg begyndte at overveje, hvad jeg skulle bagefter. Gennem de sociale medier faldt jeg over MARTEC og mødte op til forskellige uddannelsesaftener, der tiltalte mig meget,” fortæller Caroline, og Troels stemmer i:

“Vores hverdag er meget anderledes end andre studerendes.

I det første år var vi på skolen fire dage om ugen, mens den femte foregik på MARTEC, hvor vi lavede alt fra at læse søkort, havde redningskurser i svømmehaller eller prøvede at blive evakueret på Læsøfærgen.”

Man behøver dog ikke være som en fisk i vandet, når det kommer til den maritime undervisning – og det er ikke et krav at man fortsætter sin uddannelse i en maritim retning.

“Der er mange, der aldrig har siddet i en jolle før, når de starter på MARTEC.

Selvfølgelig er det oplagt at fortsætte inden for det maritime, og i starten var man også rigtig hooked på det – men lige nu tror jeg, at jeg bare tager én dag ad gangen og ser, hvor det bærer mig hen,” siger Caroline og fortsætter:

“Der er jo intet, der kan stoppe én, og vi kan jo sagtens blive alt muligt andet. Om ikke andet, så bliver det bare en fed oplevelse.”

Som at gå på efterskole

Et andet særligt trækplaster hos MARTEC er, at eleverne har mulighed for at bo på det tilknyttede skolehjem.

Dette skaber et helt særligt sammenhold mellem eleverne, og ifølge Troels og Caroline er det en kæmpe bonus i forhold til den “almindelige” HF.

“Skolehjemmet er én ud af rigtig mange ting, der er godt ved uddannelsen. På det almindelige gymnasium kender man sjældent alle, men på HF Søfart bor vi jo sammen; det er nærmest ligesom at være på efterskole igen,” forklarer Troels, og Caroline er enig:

“Alt i alt, så giver denne her uddannelse én nogle muligheder, som man ikke kan få andre steder.

Man behøver ikke være en haj til alting herude, men forløbet bliver uden tvivl lærerigt for alle; ikke kun på det faglige plan, men også det personlige,” siger hun og uddyber:

“Man får en helt anden forståelse for andre mennesker, når man er så tæt sammen hele tiden. Man lærer at samarbejde på tværs af personligheder og dermed også at respektere andre, selvom de er helt anderledes end én selv.

Et skoleforløb på MARTEC er generelt bare et godt springbræt til et arbejde i fremtiden, men også især en god start til livet.”

Overvejer du om HF Søfart er noget for dig? Så sæt kompasset mod Frederikshavn d. 7. marts kl. 18-20, hvor MARTEC inviterer til uddannelsesaften. 

Udover at se skolen og opleve faciliteterne, kan du møde studerende, undervisere og vejledere på uddannelserne.

Læs mere her.

Kendte brands til gode priser: Kæmpe lagersalg indtager Nordkraft

Skrevet af: Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Nordkraft
Foto: Nordkraft

Vi aalborgensere er særdeles begejstrede for at gøre et godt kup, og derfor kommer det vist ikke som nogen overraskelse at lagersalg er populære i byen.

Nu er der igen mulighed for at gøre et kup udover det sædvanlige, når Brinch Retail Lagersalg indtager Kedelhallen i Nordkraft fra onsdag den 27. november til fredag den 29. november med deres store mærkevare-lagersalg.

Her kan man spare op til 85% på over 10.000 stykker modetøj til både mænd og kvinder.

Hvor mænd kan dykke ned i kollektionsprøver fra Matinique, kan kvinder få fingrene i lækre danske mærker som Gestuz, Karen by Simonsen, Kaffe, Saint Tropez og Kari Traa.

Som noget helt særligt i Aalborg vil der også være en stand med flotte smykker fra Julie Sandlau, hvor der er besparelser på op mod 70%. Der vil være et bredt udvalg af ringe, øreringe, armbånd og kæder; alt i 925 sterling sølv samt forgyldt med 22 karat.

Det store sortiment af tøj og smykker er fordelt på 40 borde og ca. 60 tøjstativer.

Store besparelser

Brinch Retail Lagersalg har allerede stor succes i Aarhus og København, hvor de hvert år fylder hallen med tusinde af shoppeglade mennesker.

Nu er tiden endelig kommet til Aalborg.

”Det er første gang, vi kommer til Aalborg, og vi glæder os helt vildt til at åbne dørene i Kedelhallen og byde en masse aalborgensere velkommen til at vores lagersalg.

Hvis det bliver godt modtaget, vender vi også tilbage til byen i foråret med nyt tøj,” fortæller Jan Brinch, der ejer og lægger navn til lagersalget.

Jan Brinch garanterer et stort udvalg af sindssygt billige varer til enhver smag; bl.a. over 1500 kjoler, 1300 bluser og toppe samt 1200 bukser, jeans og nederdele fra Gestuz og Karen by Simonsen.

Brinch Retail Lagersalg i Ridehuset, Aarhus

Prøv før du køber

Entréen til lagersalget gratis, så det er bare med at komme afsted, hvis du gerne vil opdatere garderoben.

Vil du gerne prøve tøjet, før du svinger kreditkortet, vil der være store prøverum opstillet i Kedelhallen, og personalet står også klar til at hjælpe.

Der modtages både betaling i form af kontanter, kreditkort og MobilePay.

Du kan læse mere om lagersalget her.

Hvad: Brinch Retail Lagersalg
Hvor: Kedelhallen, Nordkraft
Hvornår:

27 november, 15.00-20.00.

28 november, 10.00-20.00.

29 november, 10.00-20.00

Ugens tip: Kom i julestemning med Duus Vinkjælders julebuffet

Skrevet af: Redaktionen

I sidste uge introducerede vi Ugens Tip, som er vores kulinariske omgang Public Service, hvor vi giver jer de madtips, som i (måske) ikke vidste, at i manglede.

Sidste uges tip er stadig mere end aktuelt; nemlig andeburgeren fra Grillen Burgerbar, som du kan læse meget mere om her.

Nu er vi klar med denne Ugens Tip, og vi fortsætter i det julede hjørne med Duus Vinkjælders overdådige julebuffet.

Julebuffet i historiske omgivelser

Er man en lille smule historieinteresseret, så er man måske bekendt med Jens Bangs Stenhus, der er et af Aalborgs vigtigste vartegn.

Bygningen blev opført i 1624, så her er altså tale om et lokalt klenodie af de helt store – ikke mindst fordi, at Jens Bangs Stenhus stadig bruges i dag.

I husets kælder, under de historiske hvælvinger, finder man restauranten Duus Vinkjælder.

Kun få trin fra byens pulserende liv hersker der vaskeægte middelalderstemning, hvor klassisk mad serveres i uanede mængder – naturligvis hjemmelavet efter de bedste danske opskrifter og traditioner.

Derfor er det vel kun naturligt, at Duus Vinkjælder op mod højtiderne får gæsternes særlige gunst. Her forvandler den stemningsfulde kælder sig til et sandt juleparadis i form af en overdådig julebuffet, der kan nydes til både frokost og aften.

Julebuffeten har faktisk næsten 30 år på bagen, og det skulle vise sig, at være en klokkeklar fejl, at vi endnu ikke har stiftet bekendtskab med julebordet.

Det sker ikke sjældent, at vi bruger vendingen “Er du også træt af den klassiske julemiddag?” – men denne gang vil vi i stedet spørge jer: “Er du overhovedet ikke træt af den klassiske julemiddag?” – for så er Duus’ stedet i november og december.

Vinterdepressionen kureres (selvfølgelig) med mad

Vi kiggede ned i kælderen på en grå og kedelig mandag i november, hvor vinterdepressionen bankede insisterende på døren. Der skulle dog ikke gå mere end 10 sekunder, fra vi trådte ind af Duus’ hoveddør til at det hele så meget lysere ud.

Ikke bogstaveligt talt; for vinkælderen er et dunkelt og mørkt sted, men til gengæld blafrer stearinlysene om kap, og stemningen er både hyggelig og rar.

I midten af lokalet stod en overvældende julebuffet klar til os.

Køen til den var allerede lang, men alle ingredienserne var særdeles velkendte og dermed krævede det ikke nogen særlig overvindelse at øse det hele op på tallerkenen … og dermed tog det heller ikke mange minutter, før man var nået igennem.

Julebuffeten består blandt andet af tre forskellige slags sild, rødspættefilet med remoulade, rejer med mayonnaise, æg med kaviar, ferskrøget laks med asparges, leverpostej med bacon og champignon, stegt julemedister, frikadeller, lun ribbenssteg, andebryst med rødkål, lun skinke, julesalat, grønlangkål, brunede kartofler, ostebord med kiks og risalamande med varm kirsebærsauce.

Det hele er naturligvis hjemmelavet, hvilket i den grad kan smages.

Man kunne måske frygte, at buffeten hurtigt ville blive en omgang snasket kaos med så mange ivrige hænder – men de ansatte hos Duus er hurtigt på pletten til både opfyldning, aftørring og servering.

Maden var en udsøgt fornøjelse, og det var den generelle stemning i lokalet bestemt også.

378 kr. (for to personer) for en helt fantastisk omgang julebuffet en højhellig mandag i november i autentiske omgivelser – som tilmed giver garanti for julestemning. Det er et tip, der er til at forstå!

Duus Vinkjælder anbefaler, at man altid bestiller bord, da buffeten er meget populær

Hvad: Julebuffet
Hvor: Duus Vinkjælder
Hvornår: Helt frem til 23/12

Julebuffeten kan nydes til frokost helt frem til 23. december fra kl. 12 søndag – torsdag (189 kr.), fra 11.30 fredag – lørdag (218 kr.).

Du kan også gå ombord i buffeten om aftenen, hvor du altid skal forudbestille; søndag – onsdag fra kl. 18 (218 kr.), torsdag fra kl. 18 (258 kr.) og fredag – lørdag fra kl. 19 (298 kr.) 

Du kan finde mere info her.

Har jagtet de værste mordere: Drabscheferne holder intenst foredrag i Aalborg

Skrevet af: Michael Qureshi
Foto: Les Karner/Pressefoto
Foto: Les Karner/Pressefoto

I løbet af et år dukker mange spændende mennesker op i Aalborg for at holde foredrag.

Men det er sjældent, at man møder to så fascinerende foredragsholdere på samme scene.

Drabscheferne Kurt Kragh og Ove Dahl kommer nemlig til Aalborg næste år, hvor de fortæller om de mest spektakulære drab i nyere dansk historie.

Kurt Kragh og Ove Dahl er Danmarks mest erfarne og respekterede drabsefterforskere og har indgående kendskab til nogle af de mest gruopvækkende drabssager i Danmark.

På denne aften deler Kragh og Dahl detaljer om sagerne, som du ikke havde mulighed for at læse i aviserne. Der er dog noget tid endnu, men arrangørerne fra Tikko melder, at billetsalget stryger afsted, så man skal nok være hurtigt ude.

Du skal sætte kryds i kalenderen ved den 5. maj 2020, hvor du kommer i over to timers selskab med de profilerede drabschefer i Musikkens Hus. Du kan booke billetter her – måske som en god julegave

De syv motiver – unikt indblik i politiets efterforskningsmetoder

De to garvede drabsefterforskere fortæller om de syv motiver, der typisk ligger bag et drab – jalousi, begær, profit, magt, udstødelse, hævn eller fanatisme.

De kommer i foredraget ind på konkrete og store landskendte sager som Amagermanden, Stewardesse-drabet og Sonay-drabet, der i tidens løb trak store overskrifter, og giver et helt unikt indblik i politiets efterforskningsmetoder.

Foredraget gør dig også klogere på, hvorfor nogle mennesker vælger at begå den ultimative og frygtelige forbrydelse – at slå et andet menneske ihjel.

Har mødt mange mordere

Kurt Kragh og Ove Dahl har været med til at opklare nogle af de mest opsigtsvækkende mord i Danmark og har siddet ansigt til ansigt med både mænd og kvinder, der har taget livet af andre mennesker

Kurt Kragh har været i politiet i 37 år, heraf 27 år som kriminalkommisær og souschef i Rejseholdet. Her var Kurt primært efterforskningsleder af en række af de tungeste drabssager både i Danmark og uden for landets grænser.

Ove Dahl har været ansat 40 år i politikorpset, heraf de sidste otte år som drabschef ved Københavns Politi, hvor han også har været souschef og røverichef.

Både Kurt Kragh og Ove Dahl er kendte ansigter på TV og er forfattere til flere bøger om efterforskningsarbejde og de konkrete sager, de gennem tiden har arbejdet på.

Hvad: Foredrag – Drabscheferne
Hvor: Musikkens Hus
Hvornår: Tirsdag d. 5. maj
Billetsalg her