Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Få det bedste ud af dine feriepenge

Af Redaktionen
Bornholm er et skønt sted at holde ferie om sommeren
Bornholm er et skønt sted at holde ferie om sommeren

En af de gode ting ved at være ansat i Danmark er, at det giver dig ret til feriepenge.

Det vil sige, at du jo optjener penge til at afholde ferie for, hver gang du går på arbejde. Men nogle gange kan det være en smule svært at finde rundt i.

Derfor har vi prøvet at forklare de vigtigste ting og samle nogle af de ting, du skal være opmærksom på, når det kommer til feriepenge.

Hvad har du ret til?

Når du arbejder for en dansk arbejdsgiver, har du ret til at afholde ferie og at få udbetalt feriepenge til perioden. Der er fastsat nogle vilkår, der giver alle ret til et bestemt minimum.

Det gælder både antallet af feriedage, men også hvor stor en procentdel af din løn, der kan optjenes som feriepenge.

Men du kan være i den heldige situation, at din arbejdsgiver har fastlagt nogle vilkår, der giver dig bedre muligheder for at holde ferie. Det ligger nemlig arbejdsgiveren frit for at give mulighed for flere feriedage og flere feriepenge.

Hvis du ikke har helt styr på, hvordan det fungerer med feriepenge og feriedage, kan du læse meget mere hvad der er værd at vide om feriepenge eller snakke med din arbejdsgiver om det.

Der kan også være meget hjælp at hente på din seneste lønseddel, da du gerne skulle kunne se, hvad der er sat til side til din feriekonto.

Selvom der er nogle regler, og man jo må gå ud fra, at de følges, er det altid en god idé, at du selv har styr på dine rettigheder.

Der kan jo ske fejl, og så er det dig, der kan sikre, at der bliver rettet op på fejlen. Gør derfor dig selv en stor tjeneste, og gør dig bekendt med de gældende regler.

Brug dine feriepenge fornuftigt

Selvom det kan være fristende for mange at bruge feriepengene, når de bliver udbetalt, skal de altså helst bruges fornuftigt. Som navnet hentyder, er pengene beregnet til at dække din ferieperiode.

De dækker måske ikke fem uger på all-inclusive sydpå, men bør anses som en brugbart tilskud.

Dine feriepenge kan du også vælge at bruge på attraktioner her i lokalområdet. Så vil du også opleve, at de hurtigt kommer til at række lidt længere.

Sørg bare for, at du bruger dine feriepenge med omtanke. Afhængigt af din ansættelse vil du nemlig ikke få andet udbetalt, når du vælger at afholde din ferie.

Derfor skal pengene kunne slå til, så længe du holder ferie, og således ikke har nogen indkomst. Du kan eventuelt skabe overblik, ved at lave et budget og planlægge din ferieperiode.

Del artikel

Andre læser også