Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En helt unik café i Aalborg: Art By Me er blevet en stor succes

Af Emil Kjær Jørgensen

Spørgsmålet (og måske den dårlige samvittighed) har nok til tider ramt de fleste.

Er hverdagen lidt for travl? Bruger jeg for meget tid med min smartphone, tablet eller computer? Burde jeg i stedet være mere nærværende med mine børn/venner/familie?

Heldigvis ser vi en tendens, som står i stærk kontrast til den evige opmærksomhed til sine digitale følgesvende og praktiske gøremål – og som i stedet tvinger én til at fordybe sig i noget helt andet, end hvad man er vant til.

I Dannebrogsgade ligger en café, som i den grad har fundet et hul i markedet. Her findes ingen caféburgere, brunchtallerkener eller den til tider hektiske caféstemning.

En helt unik café i Aalborg: Art By Me er blevet en stor succes

En helt unik café i Aalborg: Art By Me er blevet en stor succes

Hos Art By Me ånder alting fred og ro. Kaffemaskinen brummer i takt til lyden af latter og pirrende penselstrøg, mens udsigten byder på keramik i alle former og farver.

I caféen kan gæsterne vælge i mellem 180 forskellige slags keramik samt 70 forskellige farver at udsmykke det med. Det kan måske virke overvældende for nogle, men når først penslen er i gang, så er det svært ikke at lade sig fange i det kreative spind.

En helt unik café i Aalborg: Art By Me er blevet en stor succes

Priserne starter fra 125 kr. og er inklusive keramik, maling og brænding. Derudover kan der tilkøbes lidt godter i form af kaffe, the og chokolade fra Aalborg Chokoladen.

Fra tandpleje til kreativitet på fuld tid

I juni 2017 åbnede Annette og Mette op for den kreative café i Vestbyen. De to veninder havde indtil da været kollegaer i tandplejen, men gik med en spirende drøm om sammen at kaste sig ud i et helt nyt eventyr.

”Vi har været kollegaer i 11 år, men vi har altid haft den her fælles passion om at åbne en kreativ café,” fortæller Annette til MigogAalborg.

En helt unik café i Aalborg: Art By Me er blevet en stor succes

En helt unik café i Aalborg: Art By Me er blevet en stor succes

Og det må sige at være lykkes. Caféen oser af kreativitet, og det er næsten umuligt ikke at lade sig inspirere af omgivelserne eller lade fantasien få frit spil til at udfolde sig.

Indtil nu har Annette og Mette suppleret den kreative drøm med fortsat at arbejde deltid i tandplejen – men nu er det slut.

“Vi har opsagt vores stillinger og satser i fremtiden udelukkende på caféen. Vi har fået så meget positiv respons og tror så meget på konceptet, at vi godt tør at gå all in,” fortæller Mette.

En helt unik café i Aalborg: Art By Me er blevet en stor succes

Konceptet har i et stykke tid været udbredt i storbyerne, men nu begynder de mindre byer altså også at følge trop.

”Vi har faktisk hjulpet med at starte to caféer op i Esbjerg og Roskilde, og det er skønt at mærke, hvordan interessen for det breder sig.”

Kreative udfordringer for alle

MigogAalborg har selvfølgelig også været forbi Art By Me – repræsenteret i både en kvindelig og mandlig udgave.

Det er ingen hemmelighed, at den mandlige part følte sig stærk udfordret i den kreative kunst, og flere gange forsøgte at undslippe.

Men da først processen var klarlagt, og redskaber som sæbebobler, glimmer og en lokkende chokoladegodbid blev sat på bordet – så skulle der altså alligevel ikke mere overtalelse til.

En helt unik café i Aalborg: Art By Me er blevet en stor succes

En helt unik café i Aalborg: Art By Me er blevet en stor succes

Panikken forsvandt og blev i stedet erstattet af ro, dyb koncentration og en indimellem gennemtrængende fnisen over, hvor langt fantasien egentlig rækker – hvis man bare giver den lov.

Hyggen er i højsædet

Men denne situation var langt fra uvant hos Art By Me. Generelt oplever de, at de fleste bliver positivt overraskede over stemningen og hele måden at være sammen på. På tværs af alder, køn og – ja – den umiddelbare kreativitet.

En helt unik café i Aalborg: Art By Me er blevet en stor succes

En helt unik café i Aalborg: Art By Me er blevet en stor succes

”Hyggen er virkelig i højsædet hernede, og det siger vi også ofte højt. Her er plads til at fordybe sig og komme helt ned i gear.

Vi har besøg af alle – lige fra børn, der lige har lært at gå til bedstemor på 85 år, der er tidligere porcelænsmaler og virkelig kan sit håndværk.” siger Annette og slutter:

“Det lyder som en kliché, men det er virkelig kun fantasien, der sætter grænser. Hver dag bliver vi overraskede og inspirerede af de kreative løsninger, som folk finder på.”

Du kan læse mere om Art By Me her.

Del artikel

Andre læser også