Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Elsker du øl? Kom på bryggerskole for en aften

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Det er aldrig for sent at ryge på skolebænken.

Slet ikke når emnet handler om øl. Hvis du elsker en god specialøl og er nysgerrig på det med at brygge øl, så afholder Søgaards Bryghus fredag 13. april et helt særligt arrangement.

De kalder det selv for Bryggerskolen. Her får du et helt unikt indblik ind i, hvordan man brygger øl, når du møder de lokale bryggere fra Søgaards.

Smag på forskellige slags øl

Derudover får du selvfølgelig lov til at smage flere varianter af deres specialøl.

“Duft, se, smag og lær med. Det er lidt udgangspunktet for den her aften. Man kan smage på seks forskellige slags øl af typen pilsner, IPA, Stout og så videre. Vi gør en dyd ud af, at vores øl er brygget lige herinde på Søgaards, og vi vil gerne inddrage de nysgerrige i hele processen,” fortæller Ole Christiansen fra Søgaards Bryghus.

Elsker du øl? Kom på bryggerskole for en aften

Slutter med stegt flæsk og persillesovs

På Bryggerskolen starter man aftenen med et kig i bryggeriet. Man møder bryggerne og får info og gode tips fra dem. Man kommer som nævnt til at smage flere forskellige typer øl og blive inspireret.

Aftenen slutter med en god middag på Bryghuset med deres populære Stegt Flæsk med persillesovs og selvfølgelig en velskænket øl til.

“Det bliver en hyggelig, smagfuld og lærerig aften. Man kan tage alt fra kæresten, konen, venner eller kollegerne med. Det bliver interessant for alle, det kan vi godt love,” lyder det fra Ole Christiansen.

En aften på Bryggerskolen koster 298 kr.  Det er som sagt fredag den 13. april.

Du kan læse mere om tilmelding lige her

Har du set vores helt nye Spiseguide?

Her kan du endelig få det store overblik over de bedste restauranter, caféer, brunch-steder, kaffebarer etc – tjek den ud lige her

Del artikel

Andre læser også