Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efterårsferien fejres: Jagerfly, våben og tanks vises frem på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum

Af Emil Kjær Jørgensen

Efterårsferien står for døren, og det betyder for mange også kvalitetstid med både venner og familie.

Men i løbet af en ferie opstår det evindelige spørgsmål altid: “Hvad skal man fordrive tiden med?”

Mange af os har måske en tendens til at vende blikket mod andre egne af Nordjylland eller Danmark for at få nye oplevelser på kontoen, men her i Aalborg kan vi bestemt også prale af masser af kulturelle tilbud.

Et godt bud på en efterårsferie-aktivitet er et besøg på Aalborg Forsvars – og Garnisonsmuseum, som nok kan betegnes som en decideret skjult, historisk perle her i Aalborg.

Efterårsferien fejres: Jagerfly, våben og tanks vises frem på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum

Museet er nemlig det eneste af sin slags i Danmark, hvor der vises udstillinger fra alle grene af det danske totalforsvar.

Det hele bliver præsenteret på flotteste vis på i alt 10.000 kvadratmeter på Skydebanevej – kun en kort gåtur fra området omkring Vestre Fjordpark.

Ét af de helt store trækplastre er den originale kæmpehangar, som den tyske besættelsesmagt byggede tilbage i 1940.

Den rummer et slaraffenland for både store og små; lige fra store jetfly, geværer, motorcykler, kanoner og særudstillinger.

På museets område finder du også den tyske kommandobunker, som blev anvendt som føringshovedkvarter ved angreb mod vandflyvepladsen, og den kan du også udforske under besøget.

Efterårsferien fejres: Jagerfly, våben og tanks vises frem på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum

Men udover de faste udstillinger, sker der en masse andre sjove aktiviteter i den kommende uge. 

ALT kan udforskes og prøves

Det er svært ikke at blive begejstret, når man træder indenfor i den store originale flyhangar fra Anden Verdenskrig, hvor hovedudstillingen på museet holder til huse.

I en lang række udstillinger med uniformer, jagerfly, våben, kanoner og meget andet udstyr kan du få en masse viden om Hæren, Flyvevåbnet, Jægerkorpset, Dronningens Livregiment og mange andre grene inden for det danske forsvars historie.

Derudover er der også særudstillinger om 1864, Besættelsestiden, Den Kolde Krig, Garnisonen og Politiet.

Der er virkelig mulighed for at få nørdet igennem i de mange udstillinger, men det allerfedeste er, at der er lagt vægt på, at du kan komme helt tæt på de udstillede genstande:

Du kan selv tage geværerne op i hånden, sætte dig på motorcyklen, “prøve” antiluftkanonerne mens børnene kan udforske alt lige fra tanks, andre køretøjer og jagerfly.

Efterårsferien fejres: Jagerfly, våben og tanks vises frem på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum

Døde politikfolk mindes med særudstilling

Det er i 2019 hele 75 år siden, at tyskerne, under ledelse af Gestapo, angreb, opløste og internerede det danske politi.

De blev blandt andet sendt i koncentrationslejre, hvor mange mistede livet.

Nordjyllands Politihistoriske Selskab har på politigården i Aalborg lavet en lille særudstilling med effekter, som tilhørte nogle af de deporterede betjente.

Efterårsferien fejres: Jagerfly, våben og tanks vises frem på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum

Efterårsferien fejres: Jagerfly, våben og tanks vises frem på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum

Den er nu kommet ud på Aalborg Forsvars – og Garnisonsmuseum, og bliver en integreret del af den faste politiudstilling.

Udstillingen viser aktionen i Aalborg og private effekter fra politiassistent Gunnar Rudolf Hansen, som var én af de ca. 100 politifolk fra Aalborg, der blev sendt til koncentrationslejren Buchenwald.

Mød en 90-årig pilot på museet

I efterårsferien sker der også noget andet helt specielt på museet.

Torsdag den 17. oktober fra klokken 13.00 – 15.00 kan du møde major og tidligere pilot i det danske flyvevåben, Oluf Eriksen.

Oluf Eriksen var pilot på flytypen Gloster Meteor, som det danske forsvar modtog i oktober 1949 for netop 70 år siden.

Efterårsferien fejres: Jagerfly, våben og tanks vises frem på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum

Meteor-flyet, som Oluf Eriksen var pilot på, er en del af fly-samlingen på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum, og mon ikke den rutinerede major har en historie eller to om det imponerende fly.

Trænregimentet og Flyvevåbnet viser køretøjer frem

Sætter man sig for at tælle alle de køretøjer, som findes på matriklen, er man fuldt beskæftiget i nogle timer, for det vrimler med helt unikke militære køretøjer på de godt 10.000 kvadratmeter, som museet rummer.

I hovedhangaren finder du både motorcykler, jetfly og originale ambulancer fra de slesvigske krige.

I 2011 indviede man den nye hangar, hvor det også vrimler med alt fra de fineste røde brandbiler til pansrede køretøjer, som det danske forsvar har brugt i aktion igennem historien.

Men i anledningen af efterårsferien kommer Trænregimentet også til at stille nogle helt nye vogne op, som man kan nyde synet af hele ferien.

Det er moderne logistikkøretøjer, som bliver vist frem på museet, og du kan blandt andet se frem til at se en Piranha-ambulance.

Efterårsferien fejres: Jagerfly, våben og tanks vises frem på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum

Derudover vil Flyvevåbnets logistik fra Air Transport Wing også være tilstede og vise materiale frem.

Udover de særlige udstillinger i anledning af efterårsferien kan man fordybe sig i bl.a. de omfattende temaudstillinger om 2. Verdenskrig, tyske flygtninge i Danmark efter 2. Verdenskrig og Den kolde Krig.

Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum har åbent alle dage i efterårsferien fra kl. 10.00 – 16.00.

Entréen er 70 kr. for voksne og 35 kr. for børn.

Læs mere her.

Del artikel

Andre læser også