Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe nyhed: Flyv direkte til New York fra Aalborg Lufthavn

Af Nathalia Hentze Nielsen

Elsker du the Big Apple, får du nu en tidlig julegave.

Aalborg Lufthavn har lige afsløret, at de fra den 27. april 2023 kommer til at flyve direkte til New York.

Det bliver SAS, der kommer til at flyve over Atlanten til storbyen New York fra Aalborg Lufthavn.

Med tre ugentligt afgange er der dermed rig mulighed for at besøge USA, når du liiiige får lyst til en “smuttur” til byen, der aldrig sover.

Billetterne kommer kun til at koste fra 2.799,- tur/retur, og du kan allerede nu booke dem her.

(Aalborg Lufthavn oplyser, at SAS er ved at opdatere deres hjemmeside med den nye afgang, og at du snarest muligt vil kunne booke de direkte billetter).

Byen, der aldrig sover

Om New York skriver Aalborg Lufthavn bl.a.:

I New York er der liv dag og nat, og særligt på Times Square, er der masser af liv hele døgnet. Her finder du restauranter, barer og masser af spændende butikker som Disney Store, M&M’s World, populære tøjbutikker som Levis, Forever og flere elektronikbutikker. 

På Times Square finder du også mange af de populære musicals såsom Les Misérables, The Lion King, The Phantom of the Opera og m.fl. Det er ikke helt billigt at se en musical, men det er noget helt særligt at opleve de fantastiske scener, kostumer, sang og dans, som alle musicals byder på.

New York har omkring 8,5 millioner indbyggere spredt over flere bydele. Langt størstedelen bor på Manhatten, hvor der er masser af liv, og det er også her de fleste turister befinder sig.

Det kan dog også være værd at besøge bydele som f.eks. Brooklyn og Queens. Det tager ikke mere end 25-35 minutter med metroen til Brooklyn, og her vil du opleve et lidt andet tempo end Manhattan.

Læs mere her.

Del artikel