Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nej til Egholm-motorvej: Stor demonstration midt i Aalborg på lørdag

Af Michael Qureshi
Visualisering af Egholmlinjen fra Vejdirektoratet.
Visualisering af Egholmlinjen fra Vejdirektoratet.

I april måned rykkede en 3. Limfjordsforbindelse et skridt nærmere, da regeringen præsenterede en ny infrastrukturplan.

Et af hovedelementerne i planen er nemlig en tredje Limfjordsforbindelse, som skal gå over Egholm.

“I Aalborg er en tredje Limfjordsforbindelse en tiltrængt investering i at reducere trængslen i byen, som også giver mulighed for byudvikling,” lyder det bl.a. i infrastrukturplanen.

Der vil være tale om en cirka 20 kilometer lang motorvej med fire spor over Egholm.

Investeringerne i planen har et såkaldt 15-årigt sigte, men det er endnu uvist, hvornår den 3. Limfjordsforbindelse skal stå klar.

Men det er langt fra alle som bakker op om, at linjeføringen skal gå igennem Egholm.

Faktisk er der massiv modstand imod lige præcis den del, og der er indsendt tusinder af indsigelser mod projektet.

I Facebook-gruppen Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen er der over 4.600 medlemmer, som gerne ytrer sig kritisk mod planerne.

Har arrangeret demonstration

I weekenden går man skridtet videre, og laver en større demonstration i Aalborgs midtby med start fra Kildeparken.

Det skriver arrangørerne selv på hjemmesiden nejtilegholmmotorvej.dk

Demonstrationen begynder i Kildeparken kl. 12.30. Derfra går man fra Kildeparken-Hobrovej-Vesterbro-Algade-Boulevarden-Banegårdstunnellen og ender i Kildeparken igen ca. kl. 14.00.

Forinden fra kl. 11-12 vil der være debat-telte i Kildeparken, hvor arrangementet hører ind under en demonstration, som er anmeldt til Nordjyllands Politi i forhold til de nuværende Corona-restriktioner om forsamlingsforbud.

Alle må deltage

“I Kildeparken vil du kunne finde 5 debattelte, hvor frivillige borgere og foreninger stiller sig til rådighed for at tale om det, det rent faktisk handler om: støj, sundhed, klima, natur, demokrati.

Og ikke mindst, hvordan vi beslutter hensigtsmæssige løsninger for afvikling af trafikken – herunder løsningen af kø og trængslen ved tunnelen og nuværende støj på E45.

Vi inviterer alle borgere og naturligvis politiker, der har lyst, til at deltage i dialogen om Egholmforbindelsens konsekvenser. Er det den eneste vej, eller kan vi sammen finde bedre alternativer?” lyder det fra arrangørerne.

Blandt arrangørerne til lørdagens event er blandt andet Alternativet, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF.

Derudover en række andre organisationer som blandt andet Trafikalt Folkeparti, som kæmper imod Egholm-motorvejen.

Del artikel

Andre læser også