De startede crossfit-bølgen i Aalborg: Derfor strømmer medlemmerne stadig til

Skrevet af: Michael Qureshi

Af Stine Kjølby Christensen

Centeret på Gasværksvej har netop fejret sin syvende fødselsdag.

”Crossfit Aalborg” blev Aalborgs første crossfitcenter, og medlemmer strømmer stadig til fra nær og fjern, når der hver dag tilbydes 12 timers intensiv crossfit-holdtræning af branchens allerbedste instruktører.

Crossfit har efterhånden været in i mange år og er blandt andet kendt for sin høje intensitet, hvilket også gør sig gældende hos Crossfit Aalborg.

Derudover ved enhver jo, at crossfit er for bomstærke elitesportsudøvere, som har agurkestave, æggehvider og proteinshakes på samtlige etager af madpyramiden …

For sådan er det da at være crossfitter – ikke?

Migogaalborg.dk tog en snak med manden bag Crossfit Aalborg, Martin Jensen, for at slå fast én gang for alle, hvad crossfit er, og hvem der kan dyrke det.

Ikke kun for stærke mænd

”Crossfit er for alle. Alle køn, alle aldre og uanset ens fysiske form. Jeg hører ofte, at folk tror, de skal være i form for at kunne træne crossfit, men det er slet ikke virkeligheden. Vi har medlemmer i alle aldersgrupper – vores ældste er 78 år…

Vi tilpasser altid træningen efter den enkeltes niveau og behov.” fortæller Martin.

Det er medlemmet Gitte et fantastisk eksempel på. Selvom hun kun har været medlem i ganske få måneder, så er hendes liv som crossfitter allerede en ægte solskinshistorie.

”Jeg har været meget syg af brystcancer og har i den forbindelse døjet med mange skavanker. Min krop havde virkelig sagt ”tak for kaffe”, så jeg ledte efter en personlig træner, som kunne hjælpe mig med at få min fysik tilbage.

En dag så jeg en annonce fra Martin, som fangede min interesse.” fortæller Gitte og fortsætter:

”I tre måneder kørte vi et forløb i Crossfit Aalborg, som ændrede alt for mig. Her var en mand, som vidste, hvad han lavede, og hvad jeg havde brug for. Forløbet sluttede, men det gjorde jeg ikke. Nu træner jeg crossfit i centeret tre gange om ugen, og for første gang længe, føler jeg mig bomstærk!”

Et sammenhold udover det sædvanlige

En anden ting, Martin fremhæver som forskellen mellem at være medlem hos Crossfit Aalborg og medlem i et almindeligt fitnesscenter, er det usædvanligt gode sammenhold, som medlemmerne har med hinanden.

”I et fitnesscenter kan man måske gå og kigge på de samme mennesker i fem år, uden at ane hvad de hedder. Hernede har vi et fast ritual, at alle ved hver holdstart giver hånd til hinanden og præsenterer sig selv. Og så er det fuldstændig lige meget, om alle kender hinanden!”

Og det er bestemt også den opfattelse, som medlemmerne i Crossfit Aalborg har.

Steffen på 43 år havde egentlig kun planlagt at bruge tre-fire måneder dernede, indtil han havde lært teknikken. I dag, to år efter, er Steffen stadig på medlemslisten.

”Jeg er blevet bidt af den sekt, som man jo faktisk går ind i. Det er et helt fantastisk fællesskab af mennesker, som jeg aldrig ville møde, hvis ikke jeg kom hernede. Selvom alle er forskellige, så er vi alle sammen lige. Nogle løfter tungere end andre, men så hjælper man hinanden indbyrdes.

Jeg er blevet afhængig af samhørigheden i centeret, og i dag kan jeg slet ikke undvære det.” fortæller Steffen.

Vi leverer livskvalitet

Martin er meget stolt over det sociale sammenhold, han oplever mellem medlemmerne. Hele året tager alle initiativ til sociale arrangementer, som også er med til at styrke relationerne i centeret.

”Vi har altid mindst ét event om måneden, og det kan være alt fra bowling til rundbold ­– eller grillaftener om sommeren. Derudover ses rigtig mange også uden for centeret, hvilket jo kun gør mig sindssygt glad at vide.”

Uanset hvilken baggrund man har for at komme i centeret, så er døren åben for alle.

Udover at køre et gratis introhold hver torsdag, så tilbyder Crossfit Aalborg også yoga, børnehold – og især ”Mor i form” er ekstremt populært blandt de nybagte mødre, som gerne vil i form efter deres fødsel.

”Det er vigtigt for os, at der er noget for alle. Vores mission er på alle måder at levere livskvalitet, hvor medlemmerne føler, at de både bliver gladere, sundere og får mere overskud i hverdagen af at komme her.”

Træning i højeste kvalitet

Derudover garanterer Martin, at instruktørerne hos Crossfit Aalborg er 100 % kvalificerede til at levere det bedste af det bedste for medlemmerne.

”Kvaliteten i træningen er en mærkesag for os. Alle vores instruktører bliver uddannet hos os og skal igennem en lang prøveperiode, før de kan blive ansat. Det er vigtigt, at instruktørerne hele tiden holder sig skarpe på feltet, så en time aldrig bliver triviel og kedelig.” forklarer Martin og fortsætter;

”Derudover var vi det første center i Danmark til at have et introhold. For os er det meget vigtigt at fokusere på teknikken og ens bevægelser i stedet for bare at løfte en masse kilo.

På den måde undgår man unødvendige skader og giver medlemmerne noget at arbejde videre med, når introperioden er slut.”

Har du også lyst til at blive en del af fællesskabet – og samtidigt få mere styrke og kvalitet i dit liv, så er et introhold hos Crossfit Aalborg måske lige noget, for dig.

Martin og de andre instruktører er klar til at byde dig velkommen med professionel råd og vejledning – og måske endda et stykke kage.

Du kan læse meget mere om Crossfit Aalborg og deres introhold lige her

En aften på Bistro V: En parade af gourmetburgere og klassiske bistro-retter

Foto: Bistro V Facebook

Ejendomsmægler med helt nyt koncept: Fast billigt salær

Skrevet af: Christine Luca Hornemann
Digitalbolig.dk
Digitalbolig.dk

Salg af bolig kan være en jungle.

Hvilken ejendomsmægler skal man vælge, og hvilke ting ønsker man som sælger at lægge vægt på?

At sælge en bolig er noget, vi oftest kun gør et par gange i livet. Boligmarkedet kan være ugennemsigtig og ofte uoverskueligt, og hvis det er første gang, man skal sælge sin bolig, ved man ikke, hvor man skal starte. Samtidig kan det også være en dyr fornøjelse.

I postnummer 9000 er der lige nu 32 aktive ejendomsmæglere med adresse i Aalborg, og konkurrencen mellem mæglerne er hård, når aalborgenserne vil have solgt deres bolig.

Det vil DigitalBolig nu gøre op med, og med deres helt nye koncept ønsker mæglerfirmaet nemlig at lave et billigt fast salær på de forskellige boligtyper.

Personlig mægler i en digital verden

Selvom firmaet DigitalBolig lyder udelukkende digitalt, skal man ikke lade sig skræmme – det er altså et fysisk ejendomsmæglerfirma, der også har en fysisk butik.

”Selvom vi hedder DigitalBolig, er vi ligesom den gamle traditionelle mægler i fysisk butik i en digital verden. Det betyder, at vi stadig er en personlig mægler, som mødes med kunden og fremviser for en potentiel køber. Vi har også en fysisk butik på Frederikstorv i Aalborg,” fortæller Carina Bach Kristiansen, partner i DigitalBolig.

“Vi er en tidssvarende mægler, som tilbyder flere digitale løsninger, som gør det nemmere for sælger og køber at mødes,” supplerer Tue Klinggaard.

Digitalbolig.dk

Fast billig salær

Oftest vælger boligsælgere at få besøg af flere ejendomsmæglere for at undersøge de forskellige services, som tilbydes, og vi er jo trods alt i Nordjylland, så hvem kan yde den bedste service, til den billigste pris?

Digitalbolig.dk

“Det er et helt nyt koncept, vi lancerer. Der er stor forskel på kulturen i Aalborg og udkantsbyerne. I Aalborg by ønsker boligejerne at få solgt hurtigt til den billigste pris. Vi vil nu gøre det let for dem, og tilbyde en billig pris fra start,” fortæller Carina Bach Kristiansen, Partner i DigitalBolig.

Priserne vil være forskellige, alt fra om det er en ejerlejlighed, et rækkehus eller en villa som skal sælges.

“Tilbuddet er for alle kunder. Det gælder også uden for Aalborg By. Hos os får man fast billigt salær og markedsføring – uden at gå på kompromis,” fortæller Tue Klinggaard, Partner i DigitalBolig.

Med et fortsat brandvarmt marked kan det som boligsælger betale sig at sondere terrænet for både at finde den bedste og billigste løsning, inden man sætter sin bolig til salg.

100% salg af ejerlejligheder

Med 32 aktive ejendomsmæglere i Aalborg, kræver det, at man som mægler skiller sig ud, og det gør DigitalBolig på et helt bestemt marked.

På Boligsidens “Find Mægler” viser en statistik pr. dags dato, at DigitalBolig har solgt 100% af de ejerlejligheder, som de har taget ind i kommissionær.

Det betyder på godt nordjysk, at alle de ejerlejligheder som DigitalBolig har sat til salg, også er blevet solgt.

Står du med overvejelser om at sælge din bolig, men gerne vil have et overblik over eventuelle udgifter forbundet med et salg?

Så kan du med fordel tage et kig på DigitalBoligs hjemmeside – der kan du læse mere om, hvad det koster at sætte en bolig til salg.

Prøv Aalborgs helt nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.

Totalt gennemført: Kom med til årets største oktoberfest i Aalborg

Skrevet af: Simone Vestergaard

Hvis nu vi siger lederhosen, dirndl, gebrokkent tysk, store fadøl, og tyske slagerhits, så ved vi hvis allesammen godt, hvad klokken har slået.

Mottoet “Bier, Möse und Hornmusik” skal sætte rammen for aftenen i Hallen på Østre Allé i Aalborg, når årets Oktoberfest finder sted.

De eneste krav er, at man skal have det gode humør klar og ja-hatten, eller allerhelst tyrolerhatten på.

Stor mulighed efter 20 år

Klaus Anton Lundgaard, medarrangør på Oktoberfest, har længe haft lyst til at arrangere sin egen tyrolerfest, og i år kom muligheden så:

”Jeg er forsanger i bandet Vejgaard Tårnblæserlaug, og vi har faktisk været i gang med vores egen tyrolerstil i godt og vel 20 år nu. Vi har spillet til rigtig mange fester, og oplevet lidt af hvert.

Nu synes jeg så, at tiden var til at prøve kræfter med vores eget event, baseret på egne krav og erfaringer. Og vi synes selv, at vi har samlet den perfekte aften.

Der er både noget af drikke, noget at spise, noget at grine af og noget at danse til.

Derudover så har vi Erdinger, Madbixen, DJ Dalgaard og ja, Vejgaard Tårnblæserlaug der sammen sørger for at aftenen bliver helt unik.

Vores mål er at levere Danmarks sjoveste og mest gennemførte Oktoberfest.”

Hallen skal fyldes

Oktoberfesten d. 29. september favner bredt, og alle generationer er velkomne, så længe man er klar på en hyggelig aften i godt selskab.

Folkefesten bliver, som tidligere nævnt, afholdt i hallen på Østre Allé, og Klaus Anton håber at hallen bliver fyldt.

”Vi håber på at folk vil støtte op om arrangementet, og se det som en god mulighed for, at holde en firmafest, eller en god aften med vennerne.

Jeg kan sige så meget at der er plads til en god slat mennesker, så vi satser på, at hallen bliver godt fyldt.” afslutter Klaus Anton.

Tyrolerfesten er et samarbejde mellem Vejgaard Tårnblæserlaug, Jetset Show Production og Aalborg Håndbold Klub.

Deres KÆMPE Oktoberfest Buffet byder på

  • Ølmarinert Svinefilet
  • Texas Marineret Short Rib
  • Krydderet Flank Steaks 
  • Frankfurter med tilbehør
  • Råstegte kartofler
  • Sommersalat med pasta og bær
  • Kold kartoffelsalat
  • Hjemmelavet Urtedressing
  • Kryddersmør
  • Kuvert brød med flagesalt

Billetter til arrangementet kan købes her.

Retroguld og Hello Vintage: Kæmpe secondhand marked rammer Aalborg

Skrevet af: Michael Qureshi
Foto: Ib Sørensen
Foto: Ib Sørensen

Vintagemarkeder er et kæmpe hit rundt omkring i landet, og i Aalborg elsker vi dem også i stor stil.

Sidste år blev konceptet RETROGULD introduceret til Aalborg, og det blev taget rigtig godt imod. Det var så stor en succes, at Louise Trillingsgaards populære RETROGULD marked vender retur til Aalborg i oktober.

Nu er det igen nordjydernes tur til at komme på skattejagt på de to secondhandmarkeder

RETROGULD og HELLO VINTAGE, der indtager Aalborg Kongress Center i weekenden 6. og 7. Oktober.

Sidste gang var det et kæmpe tilløbsstykke – og der var også stor medieinteresse for markedet.

Sidst blev det holdt på Spritten, men nu rykker Louise Trillingsgaard  i fodsporene på Trillingsgaard og ind i Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor Ernst Trillingsgaard i flere årtier var direktør.

I AKKC slår de to markeder RETROGULD og HELLO VINTAGE dørene op til et sandt mekka for skattejægere og vintageelskere.

Foto: Ib Sørensen

Danmarks hyggeligste marked

Indtil nu har markederne oplevet kæmpe succes i både København, Aarhus og Odense, og arrangør Louise Trillingsgaard er spændt på at se, hvordan nordjyderne igen tager imod det, hun kalder Danmarks hyggeligste retromarked.

Med 2000 kvm. og over 90 store stande, de bedste sælgere indenfor interiør, møbler, keramik, lamper og antik.

På markedet finder du ALT, hvad dit indretter-hjerte kan begære af genbrug inden for genrer som retro, antik, samlerobjekter, fransk Brocante, romantisk landstil, vintagemode & industrielt interiør.

Men det er ikke kun for indretningsnørder!

”Vi kalder os selv RETROGULD FAMILIEN, og det er nok ikke helt skudt forkert. Her på markederne passer vi på og løfter hinanden. Der er ingen konkurrenceri og usikkerhed! Det skal være rart og velkommende at deltage som udstiller – for så er det også rart at handle der som kunde,” fortæller Louise Trillingsgaard.

Køb tøj som bland-selv-slik – HELLO VINTAGE

Samtidig med RETROGULD finder du nemlig HELLO VINTAGE, der er et overdådigt vintage modemarked, hvor du betaler i vægt – 200 kroner per kilo!

Konceptet svarer til bland-selv-slik, hvor du vælger det, du vil have, og så betaler du for det præcise antal gram.

”Efter mange år i mode og servicebranchen, har vi konstant en finger på pulsen på, hvad der rører sig på den danske modescene. Vi omdanner trends til secondhand-mode og køber matchende varer hjem.

Du finder derfor ikke en hal fyldt med hardcore retro flowerpower klæd-ud-kjoler, men til gengæld en nøje afstemt trendhal – selvfølgelig kombineret med smukke og sprælske vintagekjoler,” siger arrangør Frederik Trillingsgaard

Du kan følge markedet på deres Facebook-begivenhed

INFO OM MARKEDET
Aalborg Kongres & Kulturcenter
Europaplads 4
9000 Aalborg
Lørdag 6. oktober 10:00-16:00
Søndag 7. oktober 10:00-16:00
Entre: 50 kr. (gælder for begge markeder og begge dage)