Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

DAT fejrer 32 års fødselsdag: Indsætter stor Airbus på ruten Aalborg-København

Af Michael Qureshi

Den 5. april fylder flyselskabet DAT 32 år og markeringen af fødselsdagen kommer nordjyderne tilgode.

På selve fødselsdagen bliver det første gang, at man flyver med den store DAT Airbus A320 på ruten.

Helt ekstraordinært fejres det præcis denne dag med billige flybilletter til kun 32 kr. på ruten mellem København og Aalborg.

Det skriver man fredag i en pressemeddelelse.

Det gælder kun på en afgang fra København til Aalborg, og det vil så være første afgang med deres Airbus.

“Vi har oplevet en god fremgang på ruten mellem København og Aalborg, derfor indsætter vi fremover et af vores store jetfly, en Airbus A320 på ruten.

Nordjyderne har taget godt imod DAT, og vi har kvitteret med mange afgange og lave billetpriser selv her under coronapandemien,” siger Jesper Rungholm, direktør i DAT og fortsætter;

Fejrer fødselsdagen med 32 kr. for en flybillet

“Det er DATs 32 års fødselsdag den 5. april, og det skal fejres med billige billetter til kun 32 kr. en vej.

Billetter sættes til salg i dag, og gælder kun til afrejse den 5. april på afgangen fra København kl. 16.30 med ankomst kl. 17.15 i Aalborg”.

Jesper Rungholm har et stort smil på, når han tænker tilbage på de allerførste flyvninger i DAT-regi.

“Tilbage i 1989, da vi grundlagde DAT, var vores første fly en Short SC-7 Skyvan med registreringen OY-JRK.

Flyet gik på pension i 2000.

DAT fejrer 32 års fødselsdag: Indsætter stor Airbus på ruten Aalborg-København
Sådan så den første DAT-flyver ud

Da vi så i 2014 købte vores første Airbus, fik den samme registrering.

Vores Airbus A320 OY-JRK er indrettet til 180 passagerer, og sammen med vores ATR fly med 46 eller 72 sæder vil vi fremover sikre pladser og lave priser på ruten mellem Aalborg og København,” siger Jesper Rungholm.

Høj frekvens og øget kapacitet

Siden DAT sidste sommer startede på ruten mellem Aalborg og København, har der været en flot udvikling i bookinger.

Væksten er nu for alvor ved at nærme sig et niveau, der giver mulighed for større fly og på sigt flere afgange.

“Med de konstant lave priser, og markedsførende Super Fleks billetter for dem med krav om fleksibilitet, har vi på trods af Corona situationen stille og roligt fået etableret os på ruten,” forklarer Jesper Rungholm.

“Vi ønsker at øge yderligere og derfor kommer vi nu op på 58 afgange ugentligt og fremover også med store jetfly,” slutter DAT-direktøren.

Du kan læse mere om fødselsdagsfejring med flybillet for 32 kr. på den ene flyvning mellem København-Aalborg her

Del artikel

Andre læser også