Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Trist melding: Stor festival i Kildeparken må aflyse

Af Michael Qureshi
Bureau-foto af koncert
Bureau-foto af koncert

I slutningen af juli var det planen, at den nye Colorz Festival skulle afvikles med store navne som L.O.C og Branco i Kildeparken.

Men glæden over at få en stor sommer-festival midt i Aalborg er nu vendt til triste miner.

Colorz Festival melder nu ud i en officiel meddelelse, at festivalen er aflyst.

“Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at Colorz Festival 2022 lukker ned pr. dags dato.

Det betyder, at Colorz Festival ikke som planlagt vil blive afviklet.  28.-30. juli 2022 i Kildeparken I Aalborg.

Alle billetkøbere vil få deres billet refunderet via Ticketmaster,” skriver Colorz Festival.

Man angiver især manglende billetsalg som årsagen til aflysning.

“Colorz Festival har ønsket at bringe en Urban/Elektronisk musik festival til Aalborg, hvor gæsterne kunne opleve internationale stjerner samt store danske artister.

Derudover har vi haft fokus på Urban Kulturen inden for genrene Skateboard, Parkour, Breakdance, Streetart og Tattoo.”

“Vi har i 2022 booket et stærkt internationalt program, og som nystartet festival har vi været stolte af at præsentere hele 5 Internationale bookinger. Vi må desværre erkende at det ikke har været nok.”

Gik sent i gang med salget

“Vi har siden december 2020 skulle bruge 16 måneder, på at indhente hjælpepakker til artister booket i 2020, samt at genetablere den finansiering vi havde i hus før Corona.

Dette har betydet at festivalen først kunne gå i salg d. 19 april 2022.

Vi har haft troen på at det stærke program kunne bære festivalen igennem år 1, men må desværre erkende at det i denne meget korte periode, ikke er lykkedes at sælge de nødvendige billetter.

Vi har på Colorz Festival haft nogle rigtig gode partnere, men må erkende at det ikke vil være forsvarligt over for billetindehavere, leverandører eller partnere at gennemføre afviklingen,” lyder det fra arrangørerne.

‍‍Har du købt en billet vil du få pengene refunderet via Ticketmaster.

Ticketmaster vil selv kontakte billetkøbere og alle henvendelser herom skal ske til Ticketmaster

Du kan læse hele meddelelsen her

Del artikel

Andre læser også