Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fede biler med ekstraordinær service: CL Leasing har fået en flyvende start

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: CL Leasing
Foto: CL Leasing

Leasing af biler er for alvor på vej frem i Danmark.

Med leasing får du det fulde overblik over de månedlige udgifter uden kedelige ekstraregninger, og derudover får du også muligheden for at køre i moderne, lækre og sikre biler, der gør køreoplevelsen så meget bedre.

Og nu behøver du ikke køre land og rige rundt for at finde drømmebilen, for Aalborg har fået et helt nyt leasingselskab, hvor dine bildrømme kan blive til virkelighed.

Ung iværksætter med succes

På Korinthvej 9 i Aalborg har den unge iværksætter Christian Lindgren siden marts haft det fremadstormende leasingselskab CL Leasing, der har trykket speederen i bund fra start.

“Jeg har en kæmpe passion og interesse for biler, og det ved jeg også, at mange danskere har.

Min drøm er at skabe et leasingselskab, hvor kvalitet og service er helt i top – allerede inden du får nøglerne i hånden.

Vi har fået en helt fantastisk modtagelse, og på to måneder har vi allerede gjort 15 nye bilister godt kørende,” fortæller en stolt Christian til MigogAalborg.

Og godt kørende bliver du med CL Leasing.

Hos CL Leasing forhandler man udelukkende biler fra kvalitetsmærker, og du finder både standardbiler og topmodeller fra mærker som BMW, Volvo, Mercedes, Audi og Porsche.

Fede biler med ekstraordinær service: CL Leasing har fået en flyvende start
Foto: CL Leasing

Kvalitetsbiler – med landets bedste service

CL Leasing har mottoet ”Kom for bilen, bliv for servicen”, og Christian vil netop skille sig ud på den ekstraordinære service, som man tilbyder.

“Når man vælger at lease en lækker bil, synes jeg også at hele oplevelsen skal være i top.

Den skaber vi først og fremmest ved at være helt gennemsigtige i forhold til prisen, og dernæst ved lige at trykke lidt ekstra på speederen, hvad angår ekstra-service og udstyr.”

For Christian handler det om at skabe den fulde oplevelse, og det er han for alvor ved at skabe på Korinthvej, hvor han har egen garage og klargøringsrum.

Fede biler med ekstraordinær service: CL Leasing har fået en flyvende start
Foto: CL Leasing

Garagen er indrettet i rå stil med eksklusive lædermøbler, en velassorteret bar og naturligvis smukke biler ad libitum.

Baren i garagen har lokale Mani Pine speciallavet til Cl Leasing, og herfra kan du betragte de mange fede biler eller fejre leasingaftalen med et glas champagne eller en kold øl.

Man er altid velkommen til at komme forbi garagen til en snak med Christian – eller bare for at se de vilde biler.

“Jeg tager mig tid til hver eneste kunde for at få afklaret den enkeltes behov.

Når vi har lagt os fast på en bil, og kunden er tilfreds med både pris og køretøj, sætter jeg gang i processen med at hente bilen hjem,” forklarer Christian.

Få din drømmebil i garagen på kun en uge

Så kan du måske tænke, at der går lang tid før lige netop din drømmebil står klar. Men der kan du godt tro om igen.

Christian har allerede et stort netværk i branchen, og der står altid topudstyrede biler klar i garagen, men skulle du have specielle ønsker, er det intet problem.

”I Tyskland har de mange kvalitetsbiler med store udstyrspakker, og jeg kan ofte have en specifik bil klar på en uge.

Jeg sender en mand ned til Tyskland for at tjekke om bilen lever op til den standard, som jeg vil have.

Finder vi eksempelvis ud af, at bilen er en ryger-bil, så kører vi hjem igen. Alt skal spille fra starten,” siger Christian.

Fede biler med ekstraordinær service: CL Leasing har fået en flyvende start
Foto: CL Leasing

En WOW-effekt fra start

Når bilen kommer til Danmark, sørger CL Leasing for, at den bliver synet og får dansk nummerplade på.

Den bliver gjort klar af professionelle folk, der også sørger for, at den bliver fuldpoleret og står fuldstændig knivskarp. Bilen bliver udstyret med alt fra en elektronisk parkeringsskive til en SAPHE-trafikalarm.

“Bilerne forlader ikke værkstedet, før jeg er 100% tilfreds. Der skal være en WOW-effekt, når kunden ser bilen første gang.”

Den ekstra service stopper ikke, når bilen har forladt CL Leasings værksted.

“Jeg havde en kunde, der havde besluttet sig for en Volvo uden træk. Men undervejs i leasingperioden ændrede han mening. Dagen efter opkaldet fra kunden, kørte vi ud og satte træk på bilen,” siger Christian.

Fede biler med ekstraordinær service: CL Leasing har fået en flyvende start
Foto: CL Leasing

Fra elite-udøver til passioneret iværksætter

Christian har en fortid som elite-håndboldspiller, og den professionalisme og ihærdighed vil han tage med ind i leasingverdenen.

“Jeg er vant til at præstere og til at levere en disciplineret indsats.

Men i CL Leasing bliver det ikke bare 2 x 30 minutter, men noget som jeg går helhjertet ind i. Jeg vil være til rådighed stort set hele døgnet, og svartiden skal være kort – både online og via telefonen,” lover Christian.

Men drømmen stopper ikke blot ved at lave Nordjyllands bedste leasingselskab, for ambitionerne for CL Leasing er lige vilde, som de biler de kan tilbyde.

”Drømmen er, at skabe en virksomhed, hvor jeg kan tilbyde folk at lease de fedeste biler, men også skabe et hus, hvor man kan lave events, tilbyde vinteropbevaring og bare nørde biler med andre bilentusiaster.”

Hos CL Leasing har du både mulighed for splitleasing, flexleasing og sæsonleasing.

Du kan finde meget mere info om CL Leasing her.

Del artikel

Andre læser også