Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lige ved Gåsepigen: Byens nye fiskerestaurant afslører sin åbningsdato

Af Nana Sofia Hansen

Ambitiøse 26-årige Emil Thaarup med erfaring fra flere Michelin-restauranter i København er nu klar med åbningsdatoen for sin nye restaurant: Restaurant Emil.

Så hvis du er til kulmule, torsk og andet godt fra havet, kan du nu sige klar, parat, go.

Restaurant Emil åbner om få uger, helt præcist tirsdag den 23. august.

Fiskerestauranten er en aftenrestaurant tirsdag-lørdag fra kl. 17.30.

Lokalerne er Restaurant Texturs tidligere lokaler – og den hedengangne restaurant Kunst & Spaghetti, lige ved Gåsepigen.

Tårnhøj kvalitet på tallerknen

Som vi tidligere har skrevet om, er Emil Thaarups vision at skabe en fiskeanretninger af dansk fisk og skaldyr i allerbedste kvalitet.

“Jeg går efter en rolig og uformel atmosfære, hvor niveauet på tallerknen er højt. Jeg vil bruge teknikker fra både det nordiske, franske og asiatiske køkken,” siger Emil Thaarup.

Råvarernes kvalitet sikres blandt andet af Emil Thaarups far.

“Han er fiskeeksportør i Strandby og udvælger derfra de bedste fisk fra auktionen hver morgen,” fortæller han.

En lille menu koster 350 kr. En stor menu koster 550 kr. Begge menuer består af fem snacks – og enten tre eller syv serveringer.

Du kan tilkøbe vinmenu eller saftmenu, alt efter hvad man behager. Restauranten vil også tilbyde et lille udvalg af cocktails.

Nordjyde med store ambitioner

Emil Thaarup er nordjyde fra Strandby, udlært på Restaurant Applaus i Aalborg.

Siden har karrieren ført ham til Frederikshavn og København – og nu er han tilbage i Aalborg.

Book et bord allerede nu

Emil Thaarup ønsker sig naturligvis en flyvende start – og han håber, at mange har lyst til at spise i restauranten på åbningsdagen.

Du kan derfor booke dit bord på Restaurant Emil allerede nu – lige her.

Du kan også følge Restaurant Emil på Facebook her.

Hvad: Restaurant Emil åbner
Hvor: Vesterbro 65, lige ved Gåsepigen
Hvornår: Tirsdag den 23. august kl. 17.30

Del artikel

Andre læser også