Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bette Kro lancerer egen øl: Derfor hedder den Krofatters lystige tanker

Af Michael Qureshi

Den Bette Kro har på rekordtid taget aalborgenserne med storm. Til frokost er smørrebrøds-restauranten propfyldt, og restauratør Morten Gamini har tydeligvis endnu engang ramt noget rigtigt.

Forleden anmeldte spiseliv.dk Den Bette Kro med overskriften “Aalborgs smørrebrødskonge gør det igen”.

Da han åbnede den Bette Kro i april var en af visionerne at sælge dansk øl.

I samråd med medlemmer fra Danske Øl entusiaster faldt valget blandt andet på bryggeriet Den Gamle Kornmølle ved Kerteminde på Fyn.

Bette Kro Aalborg

Med navne så atypiske som Den Tragiske Bryllupsnat og Den Forførende Kammerpige, var stilen lagt, og nu lancerer Den Bette Kro i samarbejde med Den Gamle Kornmølle så lillebror-øllen.

Morten Gamini kaldes for krofatter for at holde stilen omkring smørrebrødsrestauranten, der har et gennemført koncept som taget ud af en gammel landevejskro.

Bette Kro Aalborg
Foto: Spiseliv.dk – fotograf Laila Bruun Thomsen

Så selvfølgelig skulle den også have et navn, der skiller sig ud.

Krofatter’s Lystige Tanker bliver navnet. Morten Gamini forklarer;

”Stilen var ligesom lagt af Den Gamle Kornmølle med de to øvrige øl vi har, så det skulle gerne matche dem. Vi synes, at navnet er sjovt og med et glimt i øjet, som er lige præcis den måde, det hele er bygget op omkring Den Bette Kro,” siger Gamini til migogaalborg.dk

Krofatters lystige tanker er en Dansk Gård Ale udviklet af brygmester Claus Christensen, specielt tilpasset til det danske smørrebrød. Etiketten bliver blandt andet med en tegning af Morten Gamini med et skævt smil.

Bette Kro Aalborg

Krofatter fortæller, at den nye øl præsenteres første gang lørdag den 10. september til et frokost arrangement, hvor man kan smage på den nye øl sammen med de populære smørrebrød til en favorabel pris. Her kan man høre mere om processen med at skabe en øl.

Du kan få flere informationer om arrangementet her

Bette Kro Aalborg
Foto: Jan Petersen

Fik du læst?

Har været Danmarks bedste: Derfor kan Miv hente den første Michelin-stjerne

Del artikel

Andre læser også