Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jensens Bøfhus anno 2019: Er det nu virkelig så slemt?

Af Mads Schytte (Gastromand)
Foto: Gastromand.dk
Foto: Gastromand.dk

Mads Schytte er en del af Gastromand.dk, som er medejer af MigogAalborg, MigogOdense og MigogKbh

Som Familiefar sker det faktisk ofte, at jeg ender på en “Familievenlig-restaurant” i Aalborg, hvor jeg bor med mine tre piger.

Egentlig bor vi lige udenfor Aalborg – men der er ingen restauranter, så turen går til ”storbyen”.

Min tøser er ikke børn, som bare elsker at prøve noget nyt og higer efter at udforske smag og prøve nye ting.

De elsker en burger fra McDonalds, de vil gerne have en pizza fra den lokale herlige “pizzamand” og så vil de gerne en tur på “King Sushi”, fordi de synes “båndene” med små tallerkener er sjove.

De nyder også en tur på Bones. Jeg pådutter dem på ingen måder mine vaner og behov – de skal nok med tiden finde ud af, at der er mere i livet end dette udvalg.

For mig handler et restaurantbesøg derfor primært om, at jeg kan slappe af, og det kan jeg, når mine børn har det godt.

Betyder det så, at jeg skal på Bones eller andet? Fine by me!

Jeg spiser rigeligt på Michelin og andet ”fine-dining”, så mon ikke jeg overlever?

Nu forstår du mit udgangspunkt, og lur mig om flere af jer ikke kan nikke genkendende til denne tilgang?

Tilfredsgaranti på Jensens Bøfhus

Vi har siden Jensens Bøfhus begyndte på deres “tilfredshedsgaranti”, hvor man kan få pengene retur hvis man ikke er tilfreds, talt om at besøge dem og undersøge, om det virkelig kan være så slemt, som vi hører om?

Jeg er taget afsted med mine tre piger og min kæreste, som ret modvilligt har accepteret at tage med.

Vi ankommer lørdag aften kl. 19.00 til en propfyldt restaurant, bliver budt velkommen og vist til bords.

Jensens Bøfhus anno 2019: Er det nu virkelig så slemt?
Foto: Gastromand.dk

Kort efter bliver vores bestilling til pigerne modtaget samt drikkevarer til os.

Min kæreste og jeg er ikke helt klar, så vi beder om lidt mere tid, men siger, at pigernes mad gerne må ankomme. De får bestilt en “Burger med fritter”, “Nuggets med fritter” og “Spareribs med fritter”.

Kort efter ankommer deres mad. Vi får sendt vores bestilling afsted.

Imens kigger jeg lidt på børnenes udvalg. Det er sådan set ganske udmærket – men ikke noget specielt.

Burgeren ser faktisk meget fin ud – blød bolle, ketchup og sprødt bacon. Bøffen er desværre gennemstegt – men min datter kommenterer ikke på det og lader til at nyde maden.

Deres nuggets er fra en pose, og her kunne man godt lave nogle panerede kyllinge-inderlår, det ville være lidt mere indbydende end maskinudbenet kød.

Til sidst er der spareribs som er møre og ”sticky” – smagen er okay. Alle har fået agurk og gulerødder-stænger til – plus herfra!

Alt i alt er maden helt fin, og til en pris på 49 kr. pr. ret kan man ikke klage, men for pokker det er uinspirerende det her.

Hvis vi lige går tilbage til udgangspunktet, så er pigerne glade, og jeg kan nyde min aften.

Tid til de voksnes menu

Så er der de voksnes tid.

Jeg hopper på deres menu med “Favoritsnacks” 6 stk med osteindbagte jalapeños, mozzarella sticks, onion rings, hot wings og crispy hot wings.

Herefter en “klassisk burger” med hakkebøf fra Wagyu, brioche med bacon, cheddar, mayo, BBQ-sauce, salat, tomat og syltede rødløg til dessert en “Queens Delight” – belgisk vaffel med softice og chokoladesauce – det hele koster en lørdag aften 179 kr.

Min kæreste bestiller en “Strip Steak” med bearnaise på 300 gram til 239 kr. og beder om “medium-rare” hertil deres salatbar til 49 kr.

Til at drikke bestiller jeg en “GT” faktisk på Whitley Neill Gin og en FeverTree tonic til. Jeg ser dog aldrig nogen af delene, men mine smagsløg siger mig, at den faktisk er god nok. Prisen er 59 kr.

Så prisen kan man på ingen måder klage over.

Den er derimod ganske fin, og på trods af den mængde af børn der er i restauranten, så ser den rigtig fin ud – der er tørret af omkring skålene og der er fyldt op – også sidst på aftenen.

Hvis du kommer steder med “tag-selv” og børn så ved du, at det kan blive en rodet affære. Det har de heldigvis styr på hos Jensens Bøfhus.

Jensens Bøfhus anno 2019: Er det nu virkelig så slemt?
Burger til voksne
Foto: Gastromand.dk

Bøffer stegt for længe

Vores hovedretter ankommer efter ca. 45 minutter, og jeg langer til fadet.

Jeg er skrupsulten og hånden på hjertet lidt “hungover”.

Burgeren er faktisk god, og havde bøffen ikke været gennemstegt, havde det været rigtig fint. Jeg mangler lidt dressing, men et skud mayo fra mine fritter klarer faktisk denne del.

Min kærestes bøf er desværre også stegt for længe – den er nærmere medium-well done, og det er lidt synd, for kødet er helt fint.

Det er bestemt ikke et krogmodnet stykke okse, vi har med at gøre – men til prisen er det vel acceptabelt.

Jensens Bøfhus anno 2019: Er det nu virkelig så slemt? Jensens Bøfhus anno 2019: Er det nu virkelig så slemt?

Så en opfordring herfra til Jensens Bøfhus – steg jeres kød korrekt, så vil I øge oplevelsen fra kunden væsentlig.

Det kunne man nok sige sig selv, men bearnaisen er desværre pulver eller måske fra en stor spand hvor den bliver varmet op under bestilling – jeg gyser ved tanken, og samtidig undrer jeg mig over, at saucen også er en kende sødmefuld? Er der sukker i?

En bearnaise består af 3 ting – essens, æg og smør – ikke e-numre og stabilisator. Hvis denne var lavet fra bunden var det helt sikkert en anden oplevelse.

Den glemte dessert

Mine tøser har for længst fyret den af i “tag-selv-softice” og vi er færdige med at spise.

Jeg beder om at få ryddet lidt fra bordet, da det efterhånden fylder en del. Tjeneren spørger, om vi vil have en regning, hvor jeg minder om min dessert.

Her spørger tjeneren så hvilken jeg ønsker?

Jeg henviser til menuen og siger, det vist var en “Queens Delight”. Hun tager imod bestillingen og iler videre.

En lidt sjov betragtning er, at restauranten ca. 19.45 faktisk er ved at være halvtom men bemandingen virker også væsentlig reduceret, så der går endnu engang et godt stykke tid.

Så kommer tjeneren tilbage og siger pludselig “Jeg har da vist glemt din regning ikke?” “Nej svarer jeg pænt – det var desserten” – “Det er rigtigt!

Kort efter kommer hun så med regningen – jeg er for træt til at vente mere, så jeg betaler og slutter aftenen af.

Få sekunder efter kommer kokken så ud med desserten – ud af det blå! Få sekunder efter kommer der lige en dessert mere – chokoladekage med softice – den havde de lige i overskud.

Vi griner lidt af oplevelsen og tager det ”oppe fra og ned”. Stemningen er god og tja – det er vel lidt sødt.

Jensens Bøfhus anno 2019: Er det nu virkelig så slemt?
Queens Delight
Foto: Gastromand.dk

Dommen over Jensens Bøfhus anno 2019

Hvis du har børn, og du er indforstået med at kvaliteten på deres råvarer er lav og kan leve med larm fra nabobordet, så er det okay.

Hvis du forventer en restaurant-oplevelse, så er det slemt.

Det duer simpelthen ikke, at et ”bøfhus” ikke kan stege en bøf. Det duer heller ikke, at maden kommer med 45 minutters mellemrum and dont get me started on the bearnaise!

Jeg er helt med på, at prisen er lav og flere vil udtrykke ”jamen vi blev da mætte” – fair nok – men for de ca. 1100 kr. det hele kostede, kan du altså lave en del lækkert mad af gode økologiske råvarer.

Kommer jeg på Jensens Bøfhus igen? No sir – det gør jeg ikke – men alt respekt for dig og dem som gerne vil.

Til sidst vil jeg godt udfordre begrebet ”restaurant”, for det er en kende overdrevet. Reelt er det et cafeteria eller på en meget god dag en bistro.

Gastromand har også lavet – fordele og ulemper listen ved Jensens Bøfhus. Den kan du læse her

Del artikel

Andre læser også