Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborgs første spritfestival åbner i weekenden: Det finder du her

Af Michael Qureshi
Aalborgs første spritfestival åbner i weekenden
Aalborgs første spritfestival åbner i weekenden

Er du typen, der nyder en god årgangs-whisky og går op i, hvilken rom en restaurant serverer, så ved vi godt, hvad du skal lave i weekenden.

Sprit Festival er en ny nordjysk festival for whisky, rom og andet spiritus af højeste kvalitet. Meget passende finder den sted i de gamle lagerhaller på den gamle spritfabrik i Aalborg Vestby.

Vi blev nysgerrige på den nye festival og tog en snak med arrangør Casper Helverskov Andersen.

Fortæl om konceptet

“Konceptet er, at man køber sig adgang til festivalen, hvor billetten inkluderer et smageglas, en velkomstdram (whisky eller rom) og adgang til mere end 300 forskellige aftapninger af rom, whisky, gin eller cognac der kan smages for mellem 10-30 kr.

Derudover vil der være mulighed for at tilkøbe sig adgang til whisky ”masterclasses” (whiskysmagninger). Blandt andet med den skotske whisky-troubadour Robin Laing og Gerard Tattersfield samt en medarbejder fra det skotske destilleri Arran.”

Hvordan opstod ideen til en spritfestival?

“Idéen opstod blandt whiskyentusiaster i Aalborg, hvor vi blev enige om, at byen havde brug for en festival med kvalitets spiritus. Inspirationen opstod lidt i manglen på et event med spiritus, hvor det ikke kun handler om at blive beruset, men som også er et event for nydere og nysgerrige aalborgensere. Konceptet findes blandt andet i Kolding og København, som oftest er for langt væk for de fleste nordjyder.



Så det er ikke bare en undskyldning for at drikke sig i hegnet?

“Det er meget mere i kategorien ”high-end”, forstået på den måde, at det er ikke noget man ser alle steder. Omvendt er det vigtigt for os, at eventet ikke har noget med prissnobberi at gøre, men nærmere er en enestående mulighed for at gå på opdagelse i spiritussens enorme og mangfoldige univers, samtidig med at folk kan få nogle af flaskerne med hjem til favorable priser.

Hvem er målgruppen for en spritfestival?

“Som udgangspunkt er det for personer over 18, der har lyst til at udforske og udfordre egne præferencer og smagshorisonter inden for spiritussens verden. Vi prøver både at give de ”drinks”-orienterede personer, de rom-nysgerrige, whiskyentusiaster af yngre alder, og dem som har været med i mange år, en god oplevelse med unikke muligheder for at smage et bredt udvalg af spændende flasker spiritus.”

Hvad bliver virkelig et tiltrækningsplaster på festivalen?

Robin Laing (kendt skotsk musiker) bliver med sin masterclass en spændende mulighed for at opleve unikke whiskyer og et underholdende musikalsk indslag.

Derudover har festivalen en ”nostalgi-bar” med helt unikke og sjældne whiskyer, som ikke findes i den almindelige spiritushandel mere, og blandt andet med flasker som i dag på auktion koster helt op til 6000 kr. per flaske. Der er mulighed for at smage ”historie på flaske” så at sige, til priser, der slet ikke er i nærheden af den nuværende markedspris.

Aalborg Spritfestival
Robin Laing er det store trækplaster ved Aalborg Spritfestival

Hvad kan man ellers glæde sig til?

“Muligheden for smage forskelligartede whiskyer, rom, gin og cognac og gøre sig gode handler til favorable priser.

Derudover vil jeg gerne fremhæve eventets beliggenhed, som indtil for ganske nyligt kunne betegnes som Danmarks største destilleri, hvor der er en helt særlig stemning, som stadig kan fornemmes. Det er derfor en unik mulighed for at opleve Sprittens unikke ånd, inden den for et nyt liv som kulturelt centrum i Aalborg Vestby.”

Hvis man er klar på et anderledes event i weekenden, så kan man købe sin billet ved at klikke her

Du kan også læse mere om Aalborg Spritfestival her

Fik du i øvrigt læst om den spændende vinfestival, der også kommer til Aalborg her i oktober?

Succesfuld vinfestival rammer nu Aalborg: Smag på 150 vine fra 14 lande

Foto: Tove Koch
Foto: Tove Koch

 

 

 

Del artikel

Andre læser også