Aalborg set fra vandet: Fotodokumentarisk udstilling er åbnet på Havnefronten

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen

I går åbnede en helt ny udstilling på Østre Havnegade 24 i Aalborg.

Indsigt i din udsigt hedder den og er knipset af aalborgenseren, Lars Jeppesen.

Den 500 kvm store udstilling tager udgangspunkt i Lars’ ture op og ned ad Limfjorden, hvor man med andre – eller de samme – ord får indsigt i hans udsigt.

Gennem udstillingen kan ung som gammel kan få fortalt historien om Aalborgs udvikling fra industriby til vidensby gennem helt specielle billeder.

Billederne suppleres af effekter fra historien såsom kul ved fortællingen om Aalborg Portland og så videre.

Byen set fra en kajak

Lars er som profil utrolig udadvendt, og har derfor et gigantisk netværk omkring sig i Aalborg.

Til daglig bor han på en Living Boat i Skudehavnen, hvor han er i gang med at skabe et nyt fantastisk maritimt miljø i Vestbyen i Aalborg.

“Jeg vil vove og påstå, at jeg er den i Aalborg, der har brugt flest timer i vandet herude. Der hvor folk har et hjerte, der har jeg et anker, plejer jeg at sige.

Jeg har brugt uanede mængder timer i min kajak ude på vandet, og hver eneste gang jeg har set noget smukt eller historisk, så har jeg taget billeder af det,” siger Lars Jeppesen, da MigogAalborg møder byens maritime ildsjæl.

Han fortsætter talestrømmen;

“Det fik mig til at tro på, at jeg kunne skabe en romantisk fortælling gennem mine billeder om Aalborgs udvikling.

Så i tre måneder i træk skød jeg bare en masse forskellige billeder. Det helt særlige er så, at alle billeder enten er taget halvanden time før solopgang eller halvanden time efter solnedgang.

Og så er alle billederne taget ude på vandet, hvilket også gør det ret specielt,” forklarer han.

Stor støtte til udstillingen

Udstillingen åbnede i går i Østre Havn og løber syv uger frem.

Dermed vil den også være åben, når hele Aalborg, og især Havnefronten, står på den anden ende under Tall Ship Races, der kun kommer til byen hvert fjerde år.

Der er stor støtte fra forskellige som Aalborg Kommune, A. Enggaard og Sydbank med hovedsæde i Østre Havn har også bakket utrolig meget op omkring projektet og sørget for, at det bliver til en realitet.

“Da Lars første gang præsenterede projektet for os, var vi ikke i tvivl om, at vi skulle være med til at bakke op omkring det. Jeg fik ret hurtigt aktiveret mit eget netværk, og der var en helt fantastisk respons.

Alle kan se, at det er en gave til Aalborg givet med stor kærlighed. Jeg synes ikke, der er noget andet sted i Aalborg, hvor bedstefar kan fortælle barnebarn om byen, dengang han var knægt.

Det kan man med den her udstilling. Man bliver ganske enkelt klogere på sin egen by igennem Lars’ fantastiske billeder og fortælling,” siger direktør i Sydbank Aalborg, Claus Starbæk-Ravnborg.

Sanser og øjnene skal optage gæsterne

Selve lokalerne bliver helt mørklagt, når man kommer ind. Derfra er det sanserne, øjnene og naturligvis samtalen, der skal optage gæsterne.

“Vi skal ned og optage under jernbanebroen, når toget kører over, og så skal det afspilles på udstillingen.

Når man ser et billede af Hedegaard, så skal der ligge korn foran.

Forhåbentligt giver det hele anledning til at snakke om byens udvikling, og hvad vi håber, at Aalborg udvikler sig til.

Men det er også utrolig godt for yngre generationer at opleve, hvordan Aalborg engang har været,” siger Lars Jeppesen.

Der er fri entré.

Hvad: Indsigt i din udsigt
Hvor: Østre Havnegade 24
Hvornår: Hver dag fra 12-18 frem til 7. juli

Fra San Giovanni til comedy: Gå ikke glip af disse gode tilbud

Skrevet af: Michael Qureshi

Efterårsferien går på hæld, og det er ved at være sidst på måneden.

Så lige nu handler det om at balancere mellem, at man stadig gerne vil have nogle gode oplevelser eller købe noget lækkert til hjemmet uden at kontoen banker i minus.

Lige nu har vi på MigogAalborg nogle gode tilbud, som vi ikke synes, du bør gå glip af.

Tjek dem ud herunder;

Lækker aften på San Giovanni

Lørdag d. 26. oktober

Vi holder en lækker ClubAalborg-aften, der nu er åbent for, at alle kan deltage.

Middagen holdes i de intime omgivelser i La Cantina i San Giovannis kælder, der normalt er restaurantens gourmet-afdeling.

Man får mange flere serveringer for kun 400 kr.

Her er menuen

Forret: 6 slags Antipasti som delemenu
Carpaccio
Vitello Tonnato
Arancini og andre små retter
SanGiovannis koldthævede surdejsbrød med verdens bedste jomfruolivenolie fra Ligurien og middelhavssalt med salvie

Mellemret: 
3 slags Primi Piatti som delemenu
Risotto
Cannelloni fyldt med krondyr
Carbonara

Hovedret:

Salt’im Boca – kalvekød i lag med salvie og parmaskinke

Dessert:
Panna Cotta med bær og skovbærsorbet

Du kan booke plads her – der er begrænset antal pladser tilbage

Jul & Comedy med Nicolaj Lange

Torsdag d. 7. november i restauranten på Væddeløbsbanen

På MigogAalborg tager vi også tidligt hul på julen med et arrangement, som både bliver hyggeligt og megasjovt.

Velkommen til Jul og Comedy på Væddeløbsbanen i Vestbyen torsdag d. 7. november 2019.

Du får både god mad og morsom underholdning for 150 kr.

Vi starter med at servere en lækker juleplatte lavet af restauranten på Racing Arena Aalborg, som er væddeløbsbanens officielle navn.

Når vi har fået mad i maven, er der lagt op til et godt grin.

Således har vi booket Aalborgs fremadstormende comedy-konge Nicolaj Lange, der i efteråret er i gang med en landsdækkende Tour.

Her har der været udsolgt til shows i København (Comedy Zoo), Århus, Vejle, Esbjerg og i mange flere byer.

I baren er der denne aften skarpe priser på både store øl og spiritus.

Hvad: Jul & Comedy med MigogAalborg
Hvor: Racing Arena Aalborg – Væddeløbsbanen
Skydebanevej 25, 9000 Aalborg
Hvornår: Torsdag d. 7. november kl. 18.30-22.00 på Racing Arena
Afterparty fra 23.00-?? Lokation bliver annonceret snart
Pris: 150 kr.

Book billetter til arrangementet her

Nicolaj Lange

Nye fede Aalborg-plakater til intropris

Vores nyeste projekt er ikoniske Aalborg-plakater til hjemmet.

Spot Byen er et kreativt samarbejde udsprunget mellem to lokale virksomheder, MigogAalborg og Fotograferne Vesterbro.

MigogAalborg er byens største bymedie, hvor tusindvis følger med i livet i og omkring Aalborg.

I samme by, som Fotograferne på Vesterbro i årevis har skudt fantastiske billeder.

Det ligger altså i vores fælles DNA at være stolte af at bo i Aalborg, hvilket vores nye serie af ikoniske symboler fra Nordens Paris, skudt af fotograf Kjetil Løite, skal afspejle.

Serien består af 25 forskellige fotografier fra Aalborg, hvoraf de 6 sælges enkeltvis.

Plakaterne kommer i str. 50 x70 og 70 x 100 og kan sendes eller afhentes hos Fotograferne Vesterbro.

De næste 14 dage kører vi med eksklusive intropriser på 249 kr. og 299 kr.

Foruden de stilrene plakater til hjemmet, tilbyder Spot Byen også specialdesignet vægkunst til virksomheder.

Blandt andet vores unikke Aalborg-collage hvor ikoniske billeder af byen samles i en æstetisk helhed.

Vi håber, at I vil tage godt imod vores nye projekt og være med til at sprede stoltheden og kærligheden til byen.

Du kan se mere, læse mere og ikke mindst shoppe mere lige her.

Når du handler hos Spot Byen, støtter vi CoolUnite Fonden med 6 % af overskuddet.

Prøv ClubAalborg gratis i 14 dage

Vores fordelsklub ClubAalborg har vokseværk, og der er i oktober flere og bedre tilbud end nogensinde før.

Konceptet er meget enkelt. Du betaler 35 kr. om måneden, og får så månedligt tilsendt et unikt link på din telefon, som du kan bruge til at indløse alle de mange lækre tilbud i Aalborg og omegn med.

På flere af de gode tilbud skal du blot bruge ClubAalborg en enkelt gang, før de 35 kr. er tjent hjem igen – og her har du altså 41 særtilbud, du ikke finder andre steder.

Der er tilbud på alt fra brunch, frokost, aftensmad, spa, behandlinger og meget mere.

Vi tilbyder lige nu, at du kan prøve ClubAalborg gratis resten af oktober – og det er uden binding. Så hvis det slet ikke er noget for dig alligevel, så afmelder du dig.

Det er let at afmelde dig, og du kan altid skrive en mail til info@clubaalborg.dk, hvor der er svargaranti inden for 16 timer.

Lige nu er der hele 41 tilbud i oktober måned – du kan se dem alle her

Hvis du klikker her får du eksklusivt adgang til et link, der giver dig resten af oktober gratis. 

Lynhurtig vielse: Nordjysk par blev gift i Lynet i Fårup Sommerland

Skrevet af: Frederikke Hougaard Hansen

Det er så yndigt at følges ad… og det var netop, hvad et brudepar gjorde i dag med hele 80 km/t – lige efter at have givet hinanden sit “Ja”.

Brylluppet foregik nemlig hverken i en kirke eller på et rådhus, men derimod ved Lynet i Fårup Sommerland.

Så kan man vist godt sige, at ægteskabet er skudt godt i gang.

Viet i Pindsvinets Hule

Vi ankom til Fårup Sommerland i morges, og blev mødt af en helt stille og fredfyldt park.

Inden der blev åbnet for øvrige gæster, store som små, der senere skulle fylde parken med latter og skrig, var al fokus rettet mod Pindsvinets Hule.

Her fandt vielsen mellem det nordjyske par Louise Nørgaard Nielsen og Per Madsen nemlig sted på fuldstændig traditionel vis i utraditionelle omgivelser.

Ved pindsvinets seng var der opstillet et alter, hvor præsten viede det smukke par, mens familien så til fra høballerne i hulen under de kulørte lamper.

Efter salmesang, bøn og vielse kunne parret kunne forlade Pindsvinets Hule med hinanden i hånden og en ny titel i bagagen – og det var med blandede følelser.

De fleste kan ånde lettet op, når de forlader kirke eller rådhus, men i dette tilfælde var nervøsiteten kun stigende.

Brudekørslen skulle nemlig foregå i Danmarks hurtigste rutsjebane, og en lidt bekymret mine var ikke til at undgå for især den nyudklækkede brud.

Glæden over hinanden var heldigvis ikke til at tage fejl af, og brudeparret tog turen i stiv arm.

“Et bryllup her er meget sjovere end det traditionelle. Men det var en betingelse fra Per, at jeg så skulle en tur med i Lynet,” sagde Louise Nørgaard Nielsen kort efter vielsen.

Vi kan kun sige, at ægteskabet er kommet flyvende fra start.

Kendte læser frække historier på scenen: Den Grå Side Live kommer til Aalborg

Skrevet af: Michael Qureshi
Sidste gang var Mogens Jørgensen special guest star
Foto: Den Grå Side Live
Sidste gang var Mogens Jørgensen special guest star Foto: Den Grå Side Live

Det lyder måske lidt plat.

Voksne mænd der sidder på en scene og læser porno-historier fra gamle dage.

Men Søren Raasted, også kendt som Aqua-Søren, har i den grad formået at gøre konceptet hylende morsomt.

Den Grå Side startede primært som en podcast, men siden er det mere blevet til et sjovt live-show. Den Grå Side Live har således netop offentliggjort de næste Tour-datoer, og her kommer de igen forbi Aalborg.

Det sker fredag d. 28. februar 2020 på Skråen, og selv om der er lang tid til, så plejer det at blive udsolgt ret hurtigt.

Søren Raasted har formået at ramme plet med at tage en række kendte, som læser højt af pornohistorier fra “de grå sider” fra Ugens Rapport.

Flere af de gæster som har været med på turnéen er navne som Jonathan Spang, Lars Hjortshøj, Simon Jul, Uffe Holm, Jan Gintberg, Søren Fauli, Frank Hvam, Anders Breinholt og mange flere.

Foto: Den Grå Side

Totalt proppet event på Skråen sidste gang

I marts gæstede Den Grå Side Live Skråen i Aalborg, hvor der var totalt proppet, og her røg selveste Mogens Jørgensen fra TV 2 Nord på scenen med en historie.

På den måde er de også gode til at inddrage lokale kendisser i byerne.

Nu kommer de altså igen i februar 2020, og billetsalget er netop gået i gang.

Selve panelet er forskellig fra by til by, og afsløres først på selve dagen.

Fem ud af seks stjerner i Århus

Tidligere i år gæstede Den Grå Side Live ligeledes Århus, og her var vores venner fra AarhusUpdate inde og anmelde showet. Sådan beskrev de blandt andet publikumsoplevelsen;

“Den første erotiske oplæsning stod Lars Hjortshøj for. Tilbagelænet på stolen og med korslagte ben fik han iPaden i hånden, og med en dyb og intens stemme læste han historien “Gjorde døtre til kvinder”.

Torben Chris var næste oplæser. “Mormor lærte mig at bolle”. En populær og grænseoverskridende historie, som flere i salen havde hørt på podcast, og som er Rasteds yndlingshistorie.

Flere gange undervejs flækkede oplæseren af grin, tog pis på handlingen, lavede forskellige stemmer eller benyttede sig af andre distancerende tricks, for at lette på det akavede øjeblik.

Et par gange demonstrerede panelet scenerne på gulvet, hvilket begejstrede publikum.

Panelet var gode til at involvere publikum og kom helt ud over scenekanten. Publikum levede sig ind i historierne, og med små opgaver til publikum kom de med udbrud undervejs. Der blev grinet højlydt, krummet tæer, og man væmmedes og undrede sig over historierne,” skrev AarhusUpdate i anmeldelsen og kvitterede med fem ud af seks stjerner.

Hvad: Den Grå Side Live
Hvor: Skråen
Hvornår: Fredag d. 28. februar kl. 20.00
Billet-info her