Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Musikfestival starter i dag: Oplev D.A.D. stjerne på C.W. Obels Plads

Af Michael Qureshi

Der er fuld fart på Aalborg her i august.

I næste uge skydes Aalborg Festivals i gang, og næste lørdag nærmest drukner Aalborg i store events. Det kan du læse om her.

I denne uge er der masser af liv i midtbyen og rundt omkring i Aalborg. Således starter Aalborg Operafestival i dag torsdag den 9. august og varer frem til lørdag den 11. august.

Hvis du forbinder opera med høje lyse stemmer, grå mænd og smårunde kvinder så bør du tage ind og opleve den moderne version af opera. Alt er gratis, og det tæller jo også.

Operastykke i foyeren i Musikkens Hus

Blandt andet kan du opleve et fascinerede operastykke i foyeren i Musikkens Hus i aften og ligeledes er der også event i Duus Vinkælder.

Skønne C.W. Obels Plads i hjertet af Aalborg bliver den store “scene” for operafestivalen. Det er her, at man glæder sig til at skabe en fantastisk stemning med unikke musikalske oplevelser og glade aalborgensere.

Musikfestival starter i dag: Oplev D.A.D. stjerne på C.W. Obels Plads

Rock & Opera med D.A.D. stjerne

Det store højdepunkt bliver helt sikkert lørdag klokken 15.00 på C.W. Obels Plads, hvor Rock & Opera opføres. Her kommer selveste Jacob Binzer fra Danmarks rockband nummer 1 D.A.D. Sammen med cellist Josefine Opsahl danner de rammen om operasanger Andrea Pellegrinis vokal. Sammen genfortolker de sange fra Barokkens tid frem til i dag.

Det bliver spændende, interessant og helt sikkert smukt på sin egen måde at opleve det.

Musikfestival starter i dag: Oplev D.A.D. stjerne på C.W. Obels Plads
Jacob Binzer fra D.A.D i selskab med smukke Josefine Opsahl

Aalborg Operafestival kulminerer lørdag aften igen på Obels Plads Bella Notte.

Du kan se hele programmet herunder;

Torsdag:

Kl. 14.00 Vølvens Dom på Trekanten Bibliotek og Kulturhus

Opera er ikke kun for de voksne. Tag børnene med til en spændende og vedkommende operafortælling om den nordiske mytologi, ragnarok og genopstandelse, grådighed og forandring.

 

Kl. 18.30: Opera Minor i Indgangsfoyeren i Musikkens Hus

Festivalen sparkes i gang med et 25 minutters uddrag af ”Tryllefløjten” med en gammel Morris Minor som omdrejningspunkt i foyeren i Musikkens Hus.

 

Kl. 20.30: Barok under bæltestedet på Duus’ Vinkælder

Med en blanding af tekster, der hører til både over og under bæltestedet, byder vi på en koncert med ægte værtshusstemning; en slags ”1600-tallets Ørkenens Sønner”.

 

Fredag:

Kl. 15.00: Operettetime på scenen ved C.W. Obels plads
Kom med vidt omkring i operettens verden, lige fra Strauss’ ”Flagermusen” fyldt med valse, marcher og lystige arier, til den rørende nyklassiker ”Spillemand på en Tagryg”. 

Kl. 17.00: Den danske sang på scenen ved C.W. Obels plads
Mød op på C.W. Obels Plads, hvor der både er plads til fællessang og til at lytte. Oplev Nordjysk Pigekor og kgl. operasanger Jens Søndergaard byde på en samling af de mest elskede danske sange

 

Lørdag:

Kl. 13.00: Operaens største på scenen ved C.W. Obels plads 
Oplev operaens største hits, fremført af nogle af Danmarks bedste operasangere, når barytonen Jens Søndergaard slipper alle hestekræfterne løs og sammen med sopranen Elsebeth Dreisig og tenoren Bo Kristian Jensen fylder pladsen med stor lyd og endnu større følelser.

Kl. 15.00: Rock og opera med Jacob Binzer fra D.A.D. på scenen ved C.W. Obels plads 
Jacob Binzer fra D.A.D. sætter tonen og danner, sammen med cellist Josefine Opsahl, rammen om operasangeren Andrea Pellegrinis vokal. Sammen genfortolker de sange fra Barokken til i dag.

 

Kl. 20.00: Bella Notte på scenen ved C.W. Obels plads

Med et romantisk dreamteam bestående af sopran Lisbeth Kjærulff,

Del artikel

Andre læser også