Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det bliver helt vildt: Denne lørdag drukner Aalborg i store events

Af Michael Qureshi
Vi Elsker 90'erne
Vi Elsker 90'erne

Hvis du har tænkt dig at tage ud af byen lørdag den 18. august, så bør du lige genoverveje den beslutning.

Som en magnet har lige præcis denne lørdag suget en række større og mindre events til sig, og der bliver i hvert fald ingen problemer med at fylde MigogAalborgs weekendguide.

Vi har kigget lidt nærmere på, hvad der sker i byen på denne magiske lørdag, hvor der også bliver noget for enhver smag.

Vi Elsker 90’erne

Der ventes udsolgt og dermed tæt på 10.000 aalborgensere i Mølleparken, når verdens største 90’er Fest rammer Aalborg.

Vi Elsker 90’erne har spillet for fuldt hus, hvor end de er kommet denne sommer lige fra Rødovre med over 16.000, travbanen i Århus til Stockholm og Göteborg i det svenske.

Den store nostalgiske fest varer hele dagen og starter allerede klokken 11.00.

Når 90’er stjernerne kommer til Aalborg, så kommer vi til at opleve lige fra Las Ketchup, gendannede Cartoons til Dr. Alban.

Du kan læse mere og købe billetter inden de er udsolgt her

Det bliver helt vildt: Denne lørdag drukner Aalborg i store events

Gung Ho – verdens største løbefest på oppustelig bane

Lørdag d 18. august på væddeløbsbanen Racing Arena Aalborg afholdes verdens største løb på oppustelig bane med 10 oppustede, kæmpestore forhindringer, fordelt på 5 km.

Løbet adskiller sig fra andre fun-runs på grund af de store forhindringer. En vigtig detalje er også, at man ikke nødvendigvis behøver at have en perfekt kondition for at deltage. Ingen bliver målt i tid – det er fun run for alle. Man kommer til at hoppe, springe, kravle og løbe på de 5 km.

Læs mere her

Det bliver helt vildt: Denne lørdag drukner Aalborg i store events

Starcade – kæmpe spilfestival i AKKC

Aalborg Festivals er i fuld gang lørdag den 18. august. Blandt andet kulminerer den store spilfestival Starcade i Aalborg Kongres & Kultur Center.

De 22.000 kvadratmeter i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) danner rammen for et tredages gaming-univers, der under ét og samme tag samler e-sport gamere på verdensniveau, esporten som breddeidræt, amatørgamere og ikke mindst en spilfestival, hvor de nyeste produkter og teknologier i spilbranchen vises.

Starcade i AKKC er gratis at deltage i det meste, og programmet er tilrettelagt, så der bliver noget for både nybegyndere, øvede og professionelle. Starcade forventer at op mod 10.000 gæster kigger forbi.

Du kan læse, hvad der bliver af højdepunkter lige her

Det bliver helt vildt: Denne lørdag drukner Aalborg i store events

Waater – Aalborgs første vandfestival

Det bliver vildt og vådt, når Aalborgs første vandfestival løber af stablen med lørdag den 18. august som den første af i alt tre dage.

Hovedkonkurrencen afvikles lørdag, når 10 af Aalborgs mest vandglade og oplevelseslystne virksomheder bogstaveligt talt kaster sig ud i en Waater Battle, hvor det gælder om at lave de vildeste, sjoveste eller mest kreative spring fra en luftpude på vandet.

Den oppustelige vandkatapult er en af Danmarks største og kan kaste en voksen person op til otte meter op i luften.

Læs alle de vilde ting der sker i forbindelse med Waater vandfestival

Det bliver helt vildt: Denne lørdag drukner Aalborg i store events

La Soiree i spejlteltet

La Soirée igen er at finde på Teglgårds Plads ved Skråen i det historiske Spejltelt, Paradiso. Det er blevet forlænget ud over Aalborg Festivals, så det hele kommer til at foregå fra 16. august – 1. september.

Det verdensberømte show er en blanding af kabaret, moderne variete, burlesque og ny-cirkus for voksne, og vi var helt blæst bagover, da vi var til premieren sidste år. – Det kan du læse mere om her.

Spejltelt i Aalborg
Foto: PR – www.la-soiree.com

Bloody Festival

Som en del af Aalborg Festivals er der Bloody Festival på Frederikstorv denne lørdag.

Sidste år blev festivalen afholdt i Bloody Milks baggård, men i år rykker de ud på Frederikstorv, så mange flere kan deltage i festen. Kom og lyt til lækker folk og country-musik, og deltag i nogle af de andre aktiviteter, der ruller ud på pladsen.

Du kan læse mere om den her

Stafet for Livet i Kildeparken

Et løb i den gode sags tjeneste.

Stafet For Livet er et døgn, hvor der sættes fokus på kræftsagen og hvor holdene løber i 24 timer. Det er en anledning til at mindes dem, vi har mistet, og støtte dem, der kæmper. Formålet med Stafet For Livet er at skabe håb til alle berørt af kræft via oplysning, fællesskab og indsamling.

Stafet For Livet giver alle ramt af kræft i lokalsamfundet mulighed for at opleve støtte og opbakning fra venner, familie og kolleger.

Stafet For Livet er hverken et løb eller en konkurrence. Deltagerne på stafetholdene bestemmer selv, om de vil gå eller løbe. Det gælder ikke om at komme først, men om at gøre en aktiv og fælles indsats i kampen mod kræft.

Rigtig mange har tilmeldt sig i Aalborg.

Du kan læse mere info her

Video Games med Aalborg Symfoniorkester

Den kendte podcast-duo Han Duo er værter i Musikkens Hus.

Kom med ind i computerspillenes fascinerende univers og oplev spillenes lydmæssige dimension live, når Aalborg Symfoniorkester tager dig med på et medrivende musikalsk eventyr.

 

Glæd dig til musik, der spænder bredt over hele spilverdenens lydside og som præsenteres af spil- og filmentusiasterne Jacob Ege Hinchely og Elias Eliot fra Han Duo.

Genskab i fantasien fortællingerne og bliv draget ind i spillenes verden med musik fra bl.a. Skyrim, Uncharted, Final Fantasy, Halo og The Witcher 3.

Læs mere her

 

Del artikel

Andre læser også