Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

3 gode fotolokationer i Aalborg ifølge en lokal fotograf

Af Redaktionen

Skal der tages nye billeder til Facebook, eller er du som entusiastisk hobby-fotograf altid på udkig efter nye motiver og spændende lokationer?

Annoncør betalt indhold leveret af Johnykristensen.dk 

Så kan du godt klappe i dine hænder nu – for her får du 3 gode fotolokationer i Aalborg ifølge en lokal fotograf i Aalborg, Johny Kristensen. Johny har indvilget i at dele 3 af sine favorit-lokationer, der alle sammen kan noget forskelligt.

Så hæng på, mens du får 3 (mere eller mindre hemmelige) fotolokationer, der er oplagte til dit næste fotoshoot.

Lokation #1: Gaden, alle bloggere i Aalborg kender

Du kender garanteret allerede Hjelmerstald, og det ville være en skam at kalde blogger-gaden i Aalborg for en hemmelighed.

“Den her giver jo lidt sig selv – men ingen liste over gode fotolokationer i Aalborg uden Hjelmerstald“.

Her er stemningen hyggelig, og de gamle, bevarede huse er oplagte som baggrund til alt fra outfit-billeder til anderledes portrætter og casual Instagram-opslag.

Lokation #2: Stedet, hvor du finder de bedste baggrunde og rå motiver

En af de mere skjulte lokationer, Johny ofte bruger i sit arbejde, er Østre Havn og Karolinelund.

“Østre Havn er fuld af fede overflader med anderledes strukturer, der fungerer enormt godt som baggrund for eksempelvis portrætter. Jeg søger selv tit mod Østre Havn, når jeg vil tage portrætter, der ikke behøver at foregå i et studie. Det rå miljø giver en god kontrast på billeder, og så er der masser af uopdagede motiver for fotografen med blik for det lidt anderledes”.

Skal der tages nye portrætter til virksomheden, eller er det ved at være tid til at skifte profilbilledet på Facebook? Så er det altså oplagt at gå på opdagelse omkring Østre Havn i Aalborg.

Lokation #3: En naturperle lige midt i Aalborg

Selvom du bor midt i byen, kan du sagtens finde naturområder, hvor der er plads til at lege med dit kamera – eller tage billeder af familie, venner eller portrætter. Og her er en af Johnys favorit-lokationer Kildeparken.

“I Kildeparken har du et stort og lækkert naturområde, hvor der er plads til at lege med både sjove og anderledes portrætter og billeder, mens du også kan tage billeder af natur og eksperimentere med dit kamera – og så er det endda lige midt i byen”.

I Kildeparken får du lidt af det hele, og du behøver altså ikke engang at bevæge dig uden for byskiltet for at finde fede naturlokationer.

Sådan finder du endnu flere fede lokationer i Aalborg

Er du blevet nysgerrig på, hvad der ellers gemmer sig af “hemmelige” perler i Aalborg, eller vil du bare gerne følge med i, hvordan både amatører og professionelle skildrer Aalborg?

Den nemmeste måde, du kan følge med på, er at gå på opdagelse i nogle af de hashtags om Aalborg, der hitter på Instagram. Prøv bare at søge på eksempelvis #mitaalborg, #visitaalborg og #aalborgcity.

Del artikel

Andre læser også