Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Geometri møder dans: Kom til gratis workshops på Kunsten

Af Stine Kjølby Christensen

Aalborg er endelig begyndt at åbne op igen.

Trods sognenedlukninger er kulturen stadig i live – også på Aalborg Teater, der ellers er ramt af nedlukning.

På Kunsten er man nemlig ved at gøre klar til en spændende forestilling, der går under navnet These Shapes are made for Dancing. 

Forestillingen er blevet til virkelighed i samarbejde med én af Danmarks mest ikoniske electric boogie dansere, Steen Koerner – og er du modig, så kan du tilmed deltage i en gratis udendørs workshop med blandt andre ham.

Her tages publikum tages med på en rejse gennem installationer, indenfor i magiske kuber og ender ved loungescenen til en smuk koreografi med Steen og tre dansere.

Kuberne, der er ved at blive bygget op til premieren, er udsmykket af 10 af Danmarks bedste graffitimalere, der byder på fortællinger om universet af forfatter Tor Nørretranders, astrofysiker Tina Ibsen og arkitekt Juhani Palaasmaa.

Geometri møder dans: Kom til gratis workshops på Kunsten

Et særligt værk

De gratis workshops tager afsæt i forestillingen, de malede former og øvrige kulisser og Steen Koerners geometriske system og afvikles udendørs i perioden 8.–22. juni i Kunstens skulpturpark.

Med fokus på former og rummelighed sættes krop og motorik i spil, og workshoppen udforsker den intelligente krop, som vi alle sammen er skabt med.

Steen Koerner har arbejdet med krop og bevægelse siden han var 14 år og startede som street danser.

Siden har han skabt vidunderlige forestillinger og universer som med Cykelmyggen Egon og H. C. Andersen forestillingen Life’s a Fairy tale og samarbejdet med blandt andet Olafur Eliasson.

Koerner har præsenteret værker på Roskilde Festival og i Tivoli og turneret verden rundt fra London til Beijing – og nu er turen kommet til Aalborg.

“Til workshoppen vil vi vise hvordan kroppen kan bruges sammen med geometrien.

Lige nu er vi ved at lave tre flotte kasser ved haven i Kunsten, hvor vi blandt andet skal danse udenpå.

Vi kommer til at arbejde med alt fra fart og tempo til slowmotion og vægtløshed,” fortæller Steen Koerner, der har danset electric boogie siden 1982.

Alle kan være med

At være en erfaren og talentfuld danser er dog langt fra en forudsætning for at deltage i workshoppen – snarere tværtimod.

“Der er workshops tiltænkt forskellige publikummer, men det fungerer godt uanset din alder og udgangspunkt. En arm er en arm, mens en cirkel kan én ting og en firkant kan noget andet. Alle kan være med,” forsikrer han.

Til én af de fire slags workshop kan du eksempelvis snuse til de geometriske bevægelser og tag en svingom med muren.

Geometri møder dans: Kom til gratis workshops på Kunsten

Koreograf, danser og hip hopper Steen Koerner og to af hans bedste dansere guider dig gennem murens malerier, og du mærker dansen på egen krop og oplever den kinæstetiske intelligens, og hvordan man kan træne den.

En legende og interaktiv workshop, hvor man på rekordtid får sat sin krop og motorik i spil.

Du kan sikre dig billetter lige her.