Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Årets største kvindefest: Womens Weekend i Blokhus er tre dage med girlpower

Af Stine Kjølby Christensen

Hverdagen er begyndt, børnene er sendt tilbage i skole, og måske er det endda en lettelse for nogle af de udkørte mødre, der i løbet af sommeren har haft sit fulde fokus på at give familien nogle gode oplevelser.

I Blokhus er de vilde sommerferiefornøjelser også ved at nå vejens ende, men det betyder bestemt ikke, at sæsonens sjove og hyggelige oplevelser er forbi.

Én af byens største weekender nærmer sig nemlig, og fra d. 31. august til 2. september bliver Blokhus forvandlet til én stor hyldestfest for kvinder i alle aldre, når Women’s Weekend præsenteres for sjette år i træk.

Kæmpe begivenhed i kvindernes tegn

Women’s Weekend har i de seneste seks år været et gigantisk trækplaster for den hyggelige turistby ved Vesterhavet.

Her præsenteres et overvældende program med alt fra eksklusiv pubcrawl til alle byens restauranter, kunstmarked med lokalt unika-kunst, saunagus, mountain bikes i klitplantagerne – og selvfølgelig en helt særlig aften med sensommerbuffet og underholdning af selveste Huxi Bach – alt sammen udelukkende på kvindernes præmisser.

“Vores erfaring med Women’s Weekend er, at det er noget, som mange glæder sig til at genopleve år efter år. De forskellige arrangementer favner bredt, og det er en fornøjelse at se, hvordan alle generationer af kvinder kan mødes her og sammen nyde oplevelserne.” fortæller Louise Kande, redaktions- og medieleder hos Blokhus Medier samt medarrangør på Women’s Weekend. 

Årets største kvindefest: Womens Weekend i Blokhus er tre dage med girlpower

De forskellige begivenheder er også populære blandt de aalborgensiske kvinder, da de er fordelt over hele tre dage. Der er altså rig mulighed for at opleve lidt af det hele – uanset om man trænger til en weekend-lang getaway eller blot en enkelt dag.

Det eneste formål med weekenden er, at du skal lade dig forkæle og hylde som kvinde.

Fredag d. 31. august

Tastewalk Exclusive

Weekenden skydes i gang med én af årets helt store festligheder – der allerede nu er få billetter fra at være udsolgt.

Tastewalk Exclusive må siges at være en gevaldig opgradering for, hvad der ellers kendetegner en pubcrawl – her ledes kvinderne nemlig rundt på udvalgte beværtninger, hvor de udsættes for både våde specialiteter, forkælelse af smagsløgene samt en stribe af forskellige former for overraskende(!!!) underholdning.

Årets største kvindefest: Womens Weekend i Blokhus er tre dage med girlpower

Der er meget begrænsede pladser tilbage, så det gælder om at være hurtig.

Du kan købe billet til aftenen her.

Lørdag d. 1. september

Bingo, Bobler og Buffet & Huxi Bach

Også om lørdagen bliver der mulighed for at slå sig løs. Her slår Kulturhuset Blokhus nemlig dørene op til en kvindeaften, der på forhånd er dømt til at blive uforglemmelig.

Når kvinderne ankommer, vil de blive mødt af et pink virvar af kvindelir, bobler og en konferencier, der står klar til at skyde aftenens underholdende Bingo i gang – og med over 150 præmier burde det være muligt, at alle kan gå derfra som vindere.

Senere på aftenen vil bingobordene i stedet blive overtaget af en overdådig sensommerbuffet, der med sine særligt udvalgte retter, må siges at være en dronning værdig.

Årets største kvindefest: Womens Weekend i Blokhus er tre dage med girlpower

Årets største kvindefest: Womens Weekend i Blokhus er tre dage med girlpower

Og selvfølgelig ingen kvindeaften, uden et maskulint indslag – derfor gæster Huxi Bach Kulturhuset medbringende sit anmelderroste show, der involverer alt fra musik-anekdoter og underfundige kommentarer.

Årets største kvindefest: Womens Weekend i Blokhus er tre dage med girlpower

Lyder det som en aften for dig, din mor, veninde – eller andet kvindeligt selskab, så kan du allerede nu booke din plads her.

VesterHavsDYP og Saunagus med havblik

Inden der går for meget fest i den, så er der også andre våde events, der er værd at skrive hjem om.

Blandt andet et tidligt morgendyp kl. 8.00 på Blokhus Strand, og fra 9.00-10.00/10.30-11.30 kan du unde dig selvforkælelse på første klitrække med tre forskellige saunagus-oplevelser, i en hytte kun et stenkast fra havet. Timen afsluttes selvfølgelig med et spring i Vesterhavs-bølgerne.

Årets største kvindefest: Womens Weekend i Blokhus er tre dage med girlpower

Tilmelding: Indbetal kr. 100,-  over MobilePay til tlf. 25 39 86 08, skriv 1. sept. + navn (vigtigt!).

Søndag d. 2. september 

GO’ MORGEN SAUNA MED MEDITATION

Også søndagen byder både aktive og afslappende oplevelser.

Den bedste start på dagen, man overhovedet kan tænke sig, må da næsten være to meditationer med mindfullness-instruktør Ann Steen Holmbech, med efterfølgende dyk i havet. Bagefter kan du genfinde varmen i Saunahytten med udsigt udover det uspolerede Vesterhav.

Tilmelding: Indbetal kr. 100,- over MobilePay til tlf. 25 39 86 08, skriv 2. sept. + navn (vigtigt!).

MTB & Bobler

Vil du have lidt mere fart over feltet, så byder ugens sidste dag også på en ret unik oplevelse i de smukke sandklitter.

Fra 13.00-15.00 guider MTB-eksperten, Peter Dahl, en gruppe af kvinder rundt i Blokhus Klitplantage – på et niveau, hvor alle kan være med. Og med udsigten til et glas mousserende bobler ved endestationen er der da virkelig noget at sigte efter.

Pris: 50 kr., betales på stedet, Gateaway pladsen i Blokhus.

Årets største kvindefest: Womens Weekend i Blokhus er tre dage med girlpower

KUNSTmarked og WW Kræmmermarked

Ingen søndag uden én af kvinders absolutte yndlingsbeskæftigelse: Shopping!

På Springvandstorvet i Blokhus, fra 11.00-16.00, disker kvinderne bag Frøkner og fruer op med virkelig lækkert unika-kunst, der forhåbentlig kan inspirere til en kreativ udsmykning af hjemmet.

Årets største kvindefest: Womens Weekend i Blokhus er tre dage med girlpower

Også i Hune bliver der mulighed for shop-amok. Her venter et ekstraordinært, stort marked med kræmmere fra hele landet, hvor der sælges alt fra hjemmestrikket babytøj- antikke møbler og gamle Holmegaard-glas.

Entréen er helt gratis – men det kan selvfølgelig alligevel godt ende som en dyr fornøjelse …

Du kan læse meget mere – og få det fulde overblik – over Women’s Weekend lige her.

Women’s Weekend præsenteres af Erhvervsforeningen Destination Blokhus. 

Del artikel

Andre læser også