Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Weekend og ferie nu: Her er de bedste tips til din vinterferie i Aalborg

Af Michael Qureshi
Foto: Visit Aalborg
Foto: Visit Aalborg

Inden længe nærmer weekenden sig, og det betyder også skolernes vinterferie starter. Som altid så er der en masse at foretage sig i Aalborg, uanset om det er weekend, ferie eller en hverdag.

Det skal være sjovt, at have vinterferie, og er det ikke lidt sjovere at komme ud af huset, og opleve noget af det som Aalborg har at byde på?

Her giver vi vores bedste bud på, hvad du kan lave med din familie, venner eller veninder.

Mere info til arrangementerne findes ved at klikke på den sorte tekst.

For børnene

11/2-26/2: Dyr om vinteren i Aalborg Zoo kl. 11.00-15.30
Til “Dyr om vinteren” i Aalborg Zoo får du mulighed for, at komme helt tæt på dyrene. Her får du også mulighed for, at lave din helt egen fuglekasse.

13/2-26/2: Vinterferie i shoppen og aktiviteter som: dyrehjørnet, kreahjørnet m.fl.
Shoppen tilbyder en masse aktiviteter i vinterferien. Her kan du opleve at skulle bruge dine sanser til, at gætte dig frem til det rigtige dyr i dyrehjørnet, eller sætte dig i kunstnerhjørnet hvor du kan tegne og male, og en masse andet!

18/2-19/2: Disney On Ice i Gigantium
Glæd dig til at opleve magien fra Frost-universet med de to prinsesser Anna og Elsa, bjergeventyreren Kristoff og alles yndlings-snemand Olaf, når de finder ud af, at ægte kærlighed er den største magi af alle. Syng med på flere end 30 af de største Disney-hits bl.a. ”Lad Det Ske”, ” Du Er Min Bedste Ven”, og ”Hakuna Matata”.

18-25/2: Prøv Playstations virtual reality briller i Friis fra kl. 11.00-16.00
Prøv det sejeste virtual reality udstyr fra Sports-Gaming.dk hver dag i vinterferien! Kom med på en vild biljagt, en flyvetur, der kilder i maven, eller dyk med hajer på tæt hold med de nyeste virtual reality-briller fra Playstation.

23-25/2: Besøg en flygtningelejr med UNICEF i Friis fra kl. 11.00-17.00
Oplev fx med et par virtual reality briller, hvordan det er at gå rundt i en flygtningelejr i Jordan med en 12-årig pige, eller se hvordan School-in-a-box sikrer de mest udsatte børn undervisning.

Weekend og ferie nu: Her er de bedste tips til din vinterferie i Aalborg
Foto: PR AKKC


Fastelavnsarrangmenter

26/2: Fastelavn i Aalborg Zoo kl. 10.00-14.00
Alle seje kattekonger og smukke kattedronninger inviteres til at give tønden et ordentligt dask, når der holdes fastelavn i Zoo. Efter tøndeslagning uddeles der gratis slikposer til alle børn, og 10-14.00 er der ansigtsmaling.

26/2: Fastelavn i Shoppen kl. 10.00-16.00
I Shoppen kan du også få lov til at give tønden et ordentligt dask. Du får også mulighed for, at lave dit eget fastelavnsris og spise gratis fastelavnsboller. Kom udklædt i dit fastelavnskostume og få en slikpose af Shoppens klovnepiger ved hovedindgangen.

I teateret

22/2-25/2: Gummi T teaterstykke på Aalborg Teater kl. 13.00-14.30
Kom og oplev Aalborg Teaters helt nye teaterversion af Ole Lund Kirkegaards fortælling bygget på animationsfilmen Gummi T fra 2012. En forestilling fuld af fart, fysik og farver, når de fortæller historien om Ivan, der møder en heks, får et gratis mirakel og pludselig er den bedste til alt.

21/2: Drengen der ville være vægtløs på Aalborg Teater kl. 19.30
”Drengen der ville være vægtløs” er et morsomt, skævt, og underfundigt hverdagsdrama om kampen for at blive voksen og finde sig selv, når man kommer fra et lille samfund, hvor alle kender hinanden lidt for godt. Ena Spottag spiller den unge, drømmende René.

Aalborg Zoo
Aalborg Zoo har fået hele tre små isbjørne-unger. Billedet er ikke associeret med Aalborg Zoo

For de kreative

17/2-25/2: Vinterferie i Huset
Huset byder indenfor – og udenfor – på adressen i Hasserisgade hele vinterferien. Der diskes op med både musikalske, kreative og kunstneriske indslag, der starter allerede fredag d. 17. februar i ugen op til vinterferien med en koncert ved Ane Monsrud. Mandag-torsdag bliver der hele dagen mulighed for at deltage i kreative workshops og afpudse færdighederne inden for eksempelvis keramikdrejning.

15/2-26/2: Familieværksted – Vinterferie-udgaven på Kunsten kl. 11.00-15.00
Kunst-Lab er omdannet til et kunst-posthus, hvor du kan skabe mærkelige/sjove/flotte/fantasifulde breve eller kunstværker, der kan sendes med posten. Professionelle kunstnere hjælper dig i gang, og workshoppen er inspireret af kunstværker fra museets samling.

For dem med musikken

18/2: Djämes Braun koncert på Skråen kl. 20.00
Hvis du vil starte weekenden med manér, så er en koncert med Djämes Braun en god start. Djämes Braun udtaler: ”Vi glæder os vanvittigt meget til at komme rundt på denne tour. Det er altid en helt speciel oplevelse at kunne invitere vores eget publikum indenfor på mere intimt hold”.

Vores samarbejdspartner Visit Aalborg har mange flere ting af interesse, for der sker virkelig meget i vinterferien.

Se mere på Visitaalborg.dk for, at se flere bud på hvad du kan lave i vinterferien

De stod bag danske hits i 00’erne: Nu forenes de på Nibe Festival

Nibe Festival i Aalborg
Foto: Facebook Nibe Festival

Del artikel

Andre læser også