Voldsom scene: Her eksploderer tank på brændende bil på motorvejen

Det blev en ret så dramatisk morgen i myldretrafikken omkring Aalborg.
Lidt over klokken 7.00 i morges blev Nordjyllands Beredskab kaldt ud til et sammenstød på motorvejen lige ved Limfjordstunnelen.
Bilen brød i brand kort efter sammenstødet, og det gjorde, at man rykkede massivt ud. Det var en varebil, der blandt andet havde 400 liter diesel på ladet.
Det gjorde, at Nordjyllands Beredskab og politiet ikke tog nogen chancer i forhold til eksplosionsfare.
Eksplosion på bilen
Men som man kan se på videoen, der er optaget af Per Linnæs, så var der faktisk en eksplosion på bilen, som altså blev fanget på kamera. Husk lyd.
Video-credit: Per Linnæs
Det store beredskab omkring den brændende bil gjorde også, at man var nødsaget til at spærre Limfjordstunnelen i begge retninger i en periode.
Samtidig var Limfjordsbroen maksimalt belastet, da der er vejarbejde helt frem til august her.
Det gjorde, at der formede sig kilometer lange køer i begge retninger omkring Limfjordstunnelen samt i hele Nørresundby-området, hvor folk forsøgte at komme via broen.
Blandt andet var Thistedvej og Østergade i Nørresundby hårdt ramt.
ASIAN FESTIVAL I DENNE UGE
Få en lækker hovedret til kun 65 kr. fra flere af Aalborgs bedste asiatiske spisesteder. Læs mere om vores ASIAN FESTIVAL, der løber frem til søndag d. 28. juni. Læs mere her