Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vilde med sex: Aalborg kåret til Danmarks frækkeste by

Af Michael Qureshi

Vi er lidt vilde med sex her i Nordens Paris.

Det kan nok ikke komme bag på os. Men nu har Skandinaviens førende webshop kåret Aalborg til Danmarks frækkeste by.

Succesfulde Sinful har kigget nærmere på mere end en halv million ordrer, som virksomheden har modtaget i 2019.

Nu kan den danske webshop afsløre en masse sjove og frække facts om danskernes sexliv, der i år har fået en mere bæredygtig tilgang.

Med en sexfaktor på 1,80 er Aalborg den frækkeste by i Danmark.

Sexfaktoren beskriver, hvor mange gange der er købt sexlegetøj i forhold til landsgennemsnittet. Hele top-10-listen er generelt domineret af midt- og nordjyske byer, mens Valby, på en syvendeplads, repræsenterer Sjælland.

Ret sjovt er det, at på fjerdepladsen finder man Nørresundby. Så vi er helt vilde med at bestille sexlegetøj i vores område.

Kedelige byer ligger på Sjælland

For andet år i træk ligger årets kedeligste by i whiskybæltet.

Sidste år indtog Gentofte den triste sidsteplads, men i år er det indbyggerne i Rungsted Kyst, der har købt mindst sexlegetøj.

De mest kinky indbyggere finder man i Hårlev på Sydsjælland, hvor der er blevet købt 2,39 gange så meget fetish sexlegetøj i forhold til landsgennemsnittet.

Sinfuls salgstal afslører en masse sjove og skæve betragtninger om danskernes sexliv. Der er blandt andet købt glidecreme svarende til 91 bagagerum i en Peugeot 208, og så har Sinful solgt dildoer, der svarer til en længde på over 10 kilometer, når man lægger dem i forlængelse af hinanden.

Michael og Camilla er desuden navnene på de personer, der i løbet af året har købt mest sexlegetøj hos Sinful. Top-10-listen indeholder også andre kendte navne som Morten, Lars, Louise og Pernille.

Se top-30 frækkeste byer, kedeligste byer, mest kinky og bæredygtige byer, samt frækkeste navne og mange andre sjove facts om danskernes sexliv her: Året Der Gik 2019.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.