Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Klar til 90’er fest: Vi Elsker 90’erne indtager Heidi’s i Aalborg

Af Michael Qureshi

Det kan godt være, at Corona fik skovlen under verdens største 90’er fest Vi Elsker 90’erne i løbet af sommeren.

Den store 90’er fest med det største line-up nogensinde måtte aflyse samtlige datoer heriblandt Aalborg i august. Men det er ikke ensbetydende med, at man har bare har lagt sig fladt ned hos Vi Elsker 90’erne.

Nu tager de på en mini-Tour i landet, hvor de rammer Heidi’s Bier Bar i Aalborg i næste uge.

De bedste 90’er DJs i landet

Lørdag d. 28. november er der lagt op til en fed 90’er fest, når flere af de bedste 90’er DJs giver den fuld gas.

“Vi tager de tunge drenge med, som vi ved kan sparke den vildeste 90’er fest i gang.

Vi holder selvfølgelig alle Corona restriktioner, men selvom vi har en meget ubuden gæst i samfundet pt, så synes vi også, at der skal være plads til at have det sjovt og have en fest,” siger Riffi Haddaoui partner på Vi Elsker 90’erne til MigogAalborg.

Starter tidligt

I disse Corona-tider starter festen tidligt, da alle steder skal lukke klokken 22.00.

Så allerede klokken 14.00 går det løs på Heidi’s, og kender man til Vi Elsker 90’er konceptet, så er det jo også over en hel dag, at man kan fyre den af til de største og bedste hits.

Skulle man være forhindret i at tage fysisk afsted på Heidi’s, så kan man stadig holde fest hjemme i stuen. For hele eventet sendes Live som man har haft stor succes med især under den store Corona-karantæne i foråret.

Klar til 90'er fest: Vi Elsker 90'erne indtager Heidi's i Aalborg
Foto: Heidi’s Bier Bar

Vi Elsker 90’erne skriver;

“Vi Elsker 90’erne og Heidi’s Bier Bar er gået sammen om at sikre, at man både har muligheden for være med fysisk og opleve det hele hos Heidi’s Bier Bar Aalborg – Eller feste hjemme online på Twitch ( i hele landet og udlandet)

Festen forgår online på Twitch og man kan være med fysisk Heidi’s Bier Bar, hvis man vil være tættere på festen

Line Up :
Kenny Jensen
4gaard
Søren Haahr
Lille Lars
DJ Skoge
Chief 1
Kongemanden

Værter
Dan Rachlin og Riffi”

Man kan både booke et bord med drikkevarer eller enkelt-billetter på balkonen, så der er flere muligheder for at deltage i det der nu bliver Aalborgs eneste ægte 90’er fest i 2020.

Der er begrænset antal pladser – du kan booke lige her

Planen er stadig, at Vi Elsker 90’erne holder stor 10 års jubilæums-Tour i Aalborg sidst i august 2021.

Hvad: Vi Elsker 90’er fest
Hvornår: Lørdag d. 28. november fra kl. 14.00
Hvor: Heidi’s Bier Bar – Gaden
Billetter her

Del artikel

Andre læser også