Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Voldsomt vejrskifte på vej: Varsler sne, slud og storm i denne uge

Af Michael Qureshi

Weekendvejret har vist sig fra den milde side, og i det hele taget har november været en mild omgang på vejrfronten.

Men det kommer til at ændre sig, hvis man skal tro TV2 Vejret’s prognoser her mandag morgen.

For selvom det bliver dejligt vejr de første dage i ugen, så er der et større vejrskifte på vej.

Prognoserne er ret enige om, at vi får det mildt til og med onsdag, hvorefter en koldfront vil passere natten til torsdag.

På bagsiden af koldfronten har flere prognoser nu, at et lille intenst lavtryk skal passere landet i løbet af torsdag.

Det kan ende med at blive meget kraftigt med middelvind af stormstyrke og vindstød af orkanstyrke.

Læs også: Få lækre asiatiske hovedretter til kun 65 kr. – Prøv Asian Week i denne uge

Kan begynde med slud i Nordjylland

TV2 Vejret skriver;

“For første gang i dette efterår kommer der på bagsiden af lavtrykket rigtig vinterluft ned over landet fra nordvest.

Allerede torsdag aften kan bygerne begynde at være med slud i det nordjyske, og måske kan det gå over i tøsne, der lægger sig kortvarigt.

I løbet af natten kan der også falde slud og tøsne over Nordsjælland.”

Hvis torsdag går fri af sne, så kan det i stedet falde fredag, ifølge de prognoser TV2 Vejret arbejder med.

“Får vi den første sne torsdag 19. november eller fredag 20. november, så er det senere end vanligt, da gennemsnittet fra 1989-2019 er 12. november,” skriver TV2 Vejret.

Del artikel

Andre læser også