Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vandt stor pris: Aalborg-bureau præsenterer flot regnskab i deres første år

Af Michael Qureshi

Det digitale marketingbureau KANT, som sidste år vandt prisen Best New Agency ved det verdensomspændende event Global Agency Award, har også fået en stærk økonomisk start.

Ifølge årsrapporten har virksomheden, hvis ydelser tæller håndtering af betalt annoncering på Google og sociale medier, søgemaskineoptimering og e-mailmarketing, haft en bruttofortjeneste på 3,67 mio. kr. siden stiftelsen i august 2022 og lander på et årsresultat på 474.000 kr. efter skat.   

Det skriver bureauet i en pressemeddelelse.

Kunderne tæller blandt andet Bühlmann, glerups og DEKRA, og nøglen til succesen tilskriver bureauet selv en god portion nordjysk ydmyghed samt et fast fokus på at skabe gensidig profitabilitet i samarbejderne.

Derfor bliver succesen i det første regnskabsår også fejret med ophøjet ro. 

Meget andet vægter højt

Men for de fire nordjyske stiftere af bureauet er der ting, der vægter lige så højt som det økonomiske årsresultat og fornemme priser.

Alex Klysner Jensen, som er medstifter og PPC-specialist i KANT, udtaler:

“Vi er utroligt stolte af det fornuftige regnskabsår, KANT har haft, hvilket skyldes vores succesfulde og langvarige samarbejder med nogle meget interessante virksomheder.

Det er netop de samarbejder, der har muliggjort vores vækst og udvikling i den retning, vi har ønsket os fra begyndelsen, hvor det har været vores fælles fokus at skabe en sund og økonomisk bæredygtig virksomhed med det positive værdisæt, vi gerne vil repræsentere.

De har været afgørende for, at vi kunne nå vores mål gennem en forretningsmodel baseret på gensidig profitabilitet.”

Finalister i til internationale priser

Tilgangen til at drive bureau har sikret KANT en meget høj fastholdelsesgrad i forhold til de kunder, de løbende har indgået samarbejde med i det forgangne år.

Og med de nytilkomne kunder stiger behovet for at udvide teamet med erfarne specialister med samme faglige ballast som de nuværende medarbejdere. Derfor bliver rekruttering med rettidig omhu en af de nye fokuspunkter i den kommende tid, fortsætter Alex.  

De gode takter fra første regnskabsår fortsætter desuden ind i det nye år for KANT.

Her er de blandt finalisterne til flere internationale priser ved European Content Awards i kategorierne Best Use of Data in a Content Campaign, Integrated Content Campaign of the Year og B2C Content Campaign of the Year. 

Del artikel

Andre læser også