Mad fra Applaus, Nam og Karma Sushi: Laver luksus Valentines Takeaway middag


Normalt er den 14. februar en af årets største dage på landets restauranter.
Men som statsminister Mette Frederiksen nu har meldt ud, så bliver det ikke muligt til at invitere en date eller vores udkårne ud på yndlingsrestauranten i Aalborg denne Valentines Dag.
Derfor er nogle af de bedste steder i Aalborg gået sammen om at lave deres bud på en luksusudgave af en Valentines Middag som Takeaway.
A la samme princip vi kender ud fra den måde vi bestiller nytårsmenuer på.
Et nyt samarbejde mellem flere af byens aktører har i år lavet deres bud på perfekte Valentines kasse.
De kalder den selv for en LoveBox, og den kan bestilles både til lørdag d. 13. februar og selve Valentines 14. februar.
Store navne leverer til LoveBox
Hovedaktørerne bag LoveBoxen er de to restauratører Mads Hyllested og Kim Jeppesen.
De to er bla. kendt for deres succesfulde produkt og samarbejde med nytårs take away fra deres restauranter Nam og Applaus.
LoveBoxen bliver en kasse som indeholder en masse forskellige lækkerier.
Man får blandt andet champagne fra Sigurd Müllers Vinhandel, Sushi fra Karma Sushi og Chokolade fra Aalborg Chokoladen.
Derudover flere retter fra Applaus og Nam, der regnes blandt Aalborgs allerbedste restauranter.
Karma Sushi vandt prisen for Bedste Takeaway Aalborg to år i træk til AALBORG AWARDS 2018 og 2019.
“Traditionelt er Valentinesdag en meget populær dag at gå ud og spise på.
Derfor søsætter vi dette projekt, således at vores gæster kan få en hyggelig aften med god mad og drikke hjemme med deres date, når nu man ikke må gå på restaurant,” lyder det fra Mads Hyllested.

En totaloplevelse med luksus og lækkerier
Han suppleres af Kim Jeppesen fra Nam – og sammen har de også populære SMAEK.
“Vores LoveBox kommer til at fungerer på samme måde som vores nytårs take away. – altså at man selv varmer og anretter maden, som naturligvis er tilberedt og klargjort af os,” forklarer Kim Jeppesen.
Boxen kommer til at være en totaloplevelse med masser af luksus og lækkerier.
“Der vil være elementer fra hver af vores fire restauranter (Nam, Menendez, Dejavú og Applaus) og derudover har vi fået et fedt samarbejde op at stå med Karma Sushi, Sigurd Müller og Aalborg Chokoladen, som også vil optræde i kassen,” fortæller Mads Hyllested.
Valentinesdag falder i år på en søndag hvilket kan tage gassen lidt af ballonen for nogen.
Derfor kommer der til at være udlevering over to dage, lørdag d. 13. februar og søndag d. 14. februar.
Prisen på 575 kr. per person matcher den eksklusivitet, der er over den sammensatte LoveBox.
Restauranterne oplyser, at der kun er et begrænset antal LoveBox til bestilling.
Kassen indeholder følgende til 2 personer
Champagne
– ½ flaske André Clouet Champagne (Sigurd Müller Vinhandel)
Snack
– Sprød taco m. cremet salat på confiteret fjerkræ, sukkerærter og aromatiske urter (Menendez)
3 retters menu
– Sushibox fra Karma Sushi m. Rullemenu 16stk. (Karma Sushi)
– Grillet oksemørbrad m. røget kartoffelcreme, saltbagt selleri, kejserhatte og pebersauce fyldt med solbær, purløg og sennepskorn (Bistro Dejavú)
– Mørk chokoladebar med kiks og ganache, perler af blodappelsin, passioncreme, passions”kys” og kokossauce (Nam)
Cocktail
– Applaus signatur “Applaus It” m. mørk Jamaicansk rom, granatæble, passion og lime (Applaus)
Petit four
– Flødebolle med luftigskum jordbærskum (Aalborg Chokolade)
Pris pr pers; 575 kr.
Du kan kun bestille via dette link
Afhentning på SMAEKS terrasse begge dage mellem klokken 12.00-14.00