Uvis fremtid for milliardprojekt i Aalborg: Kendte investorer må vente

Skrevet af: Christine Luca Hornemann

Millardprojektet omkring et 107 meter højt boligtårn må vente, da punktet udeblev fra byrådsmødet den 12 april.

Bag projektet står syv af Nordjyllands rigeste og lokale investorer Eigild Christensen, Mads Peter Veiby, Jacob Christensen, Jørgen Bønsdorff, Jan Nygaard, Mark Nielsen og Jacob Bang, som alle har det til fælles, at de er bilentusiaster.

“Oktan 8”, som projektet kaldes er tegnet af Bjarke Ingels, var planlagt til at blive opført på Østre Havn. Byggeriet er på de første skitser planlagt til 107 meter højde, og er det hidtil højeste højhus på tegnebrættet i Aalborg.

Ved siden af boligtårnet ønsker de syv investorer at skabe en enestående oplevelsesmekka med interesse i sjældne biler, sportsvogne og motorcykler i form af udstilling, værksted og eventlokaler.

 

Miljøpolitik i konflikt

Torsdag den 12 april skulle By- og Landskabsforvaltning have taget stilling til projektet, men ovenstående udgik fra dagsordenen.

By- og Landsskabsforvaltningen skriver i deres anbefaling, at et bolighøjhus i det pågældende område ikke kan anbefales, da det giver anledning til potentielle miljøkonflikter.

Projektområdet er beliggende i eksisterende erhvervsområde langshavnefronten hvilket kan skabe miljøkonflikter. Herunder Alfa Lavals testcenters luftforureninger kan udgøre en miljøkonflikt i forhold til et bolighøjhus. Bolighøjhuset ligger ikke tilstrækkeligt langt nok væk fra virksomheden, som er en anbefalet afstand på minimum 300 meter.

Dog vurderer By- og Landsskabsforvaltningen at projektområdet  potentielt er egnet til placering af en bilremise.

Som tidligere nævnt udgik punktet omkring Oktan 8, og fremtiden for projektet om et boligtårn og en bilremise er stadig ukendt.